|
Dag 1
Danmark – New York Afrejse fra Danmark. Ankomst til New York, hvor du bliver modtaget af rejselederen i lufthavnen. Her den første aften kan du nå at få en bid af ”The Big Apple”. Dag 2
New York Denne dag er der arrangeret en fire timers sightseeingtur, hvor du ser mange af de kendte seværdigheder i New York, bl.a. Times Square, Central Park, Empire State Building, Greenwich Village, Soho, Little Italy, Chinatown, Ground Zero, United Nations og Statue of Liberty. Den øvrige del af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og rejselederen hjælper gerne med tips og ideer. Dag 3
New York City – Niagara Falls (ca. 595 km) En flot køretur igennem New York State til Niagara Falls. Der overnattes to nætter på den canadiske side, hvorfra der er en storslået udsigt til det 670 m brede hesteskoformede vandfald, der har et fald på 54 m. Glæd dig også til at opleve vandfaldene om aftenen, når de ligger badet i lys. Dag 4
Niagara Falls – Toronto – Niagara Falls (ca. 340 km) Om morgenen går turen til Toronto, der er den største by i Canada. Millionbyen siges også at være verdens mest multikulturelle by, og at der mange kulturer repræsenteret i byen ses tydeligt i gadebilledet. På sightseeingturen får du et godt indtryk af, hvad Toronto har at byde på. Om eftermiddagen går turen tilbage til Niagara Falls, hvor du kommer med på en sejltur med ”Maid of the Mist” og kommer helt tæt på vandfaldet. Det er en helt uforglemmelig oplevelse at være om bord på ”Maid of the Mist” og fornemme kraften af 2,5 mio. liter vand, der hvert sekund vælter ud over kanten. Dag 5
Niagara Falls – Washington D.C. (ca. 690 km) Fra Niagara Falls køres der igennem Pennsylvania til Washington D.C. I Pennsylvania bliver der – hvis tiden tillader det – mulighed for at stifte bekendtskab med Amish-folket, som af religiøse grunde afstand fra moderne bekvemmeligheder som elektricitet, biler og telefoner og lever en tilværelse isoleret fra det øvrige samfund. På vejene vil vi møde deres karakteristiske sorte hestetrukne køretøjer med kaleche, og på markerne vil vi se, at der er heste foran redskaberne – sikre tegn på, at vi er i ”Amish-country”. Først på aftenen ankomst til Washington D.C. Dag 6
Washington D.C. En dag til at opleve den amerikanske hovedstad. På formiddagens sightseeingtur ser du mange af de bygninger og monumenter, som du sikkert allerede kender fra fjernsynets nyhedsudsendelser – The White House, Washington Monument og US Capitol. Du kommer også til Arlington-kirkegården, hvor den evige flamme brænder på John F. Kennedys grav. Om eftermiddagen kan du opleve Washington D.C. på egen hånd. Hovedstaden har nogle af landets mest prestigefyldte museer, og der er gratis adgang til de 14, der hører under The Smithsonian Institution. Dag 7
Washington D.C. – Los Angeles Midt på dagen flyves der til vestkysten. Rejselederen følger med til lufthavnen, og deltagerne rejser på egen hånd til Los Angeles. Transporten til hotellet i Los Angeles er med lufthavnsbus. På hotellet mødes deltagerne med rejselederen, der skal guide på den resterende del af rejsen. Dag 8
Los Angeles ”The Big Orange”, som Los Angeles også kaldes, består af ikke mindre end 88 små og store byer med omkring 16 mio. indbyggere og er indbegrebet af den amerikanske drøm. Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Tilbring f.eks. dagen i Disneyland med de kendte Disney-figurer eller få et indblik i filmens verden i Universal Studios, der er Hollywoods største og ældste filmby. Dag 9 Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14 Dag 15 Dag 16 Dag 17
Dag 19
Santa Maria – Los Angeles (ca. 255 km) Første stop denne dag er i Solvang. Den danske koloni blev rundlagt i 1911 og er allerede i gang med at forberede 100 års jubilæet. Der bliver tid til at drikke kaffe, smage "dansk" wienerbrød og måske møde et par af de lokale med danske rødder. Der fortsættes til Santa Barbara, der absolut er en af perlerne på den californiske Stillehavskyst. Skyskrabere er bandlyst i byen, og de hvide spanskinspirerede huse med de røde tegtage bliver flot rammet ind af bjergene og havet. Mange Hollywood-berømtheder har valgt at have adresse i Santa Barbara, og det er helt forståeligt. Sidst på eftermiddagen er du tilbage i Los Angeles.
Dag 20
Afrejse fra Los Angeles Da der først er afrejse fra LA ved 18-tiden, kan en del af dagen bruges til shopping, men du kan selvfølgelig også slappe af ved hotellets pool og fordøje de sidste ugers mange indtryk. Hvad koster rejsen?
|
|
| Afrejsedato | Dobbeltværelse | 3-sengsvær. | 4-sengsvær. | Enkeltværelse |
| 5. juni | kr. 24.995 | kr. 23.595 | kr. 22.995 | kr. 31.995 |
| 28. august | kr. 23.995 | kr. 22.595 | kr. 21.995 | kr. 30.995 |
| 18. sep. | kr. 23.995 | kr. 22.595 | kr. 21.995 | kr. 30.995 |
| 9. oktober | kr. 24.495 | kr. 22.995 | kr. 22.495 | kr. 31.495 |