Rundrejser med engelsk rejseleder

The Great American Crossing

På denne rejse tværs over USA får du et godt indtryk af det kæmpemæsssige land, de skiftende landskaber og de slående kontraster. I det østlige USA er de store oplevelser hovedstaden Washington D.C. og byerne Gettysburg og Philadelphia, der har skrevet sig ind i historien på hver sin måde. Men historien bliver også nærværende længere vestpå ved Mt Rushmore med de fire præsidenthoveder og i wildwest-byen Cody, som Buffalo Bill satte på verdenskortet. En lang række af USAs kendte nationalparker ligger på ruten, og du kan glæde dig til naturoplevelser i f.eks. nationalparkerne Badlands, Yellowstone, Grand Teton, Bryce og Grand Canyon.

 

 

Bestil rejsen på 70 22 66 00 eller send rejseforespørgsel
Se prisskema her
Se kort her

  Rejseplan
  Dag 1     Dag 2

Danmark - New York
Afrejse fra Danmark og ankomst til New York.
 
 
New York – Washington D.C. (ca. 367 km)
Turen går til Philadelphia, der har spillet en central rolle i den tidlige amerikanske historie. Det var her Uafhængighedserklæringen blev underskrevet. I det historiske område besøger vi bl.a. Independence Hall og ser Frihedsklokken, som er et af de symboler, som amerikanerne er allermest stolt af. Der fortsættes til Washington D.C.
 
  Dag 3  

 

Washington D.C.
En dag til at opleve den amerikanske hovedstad, der er designet til at være hovedstad. Formiddagens sightseeing inkluderer U.S. Capitol Building, Washington Monument, Lincoln Memorial, The White House og Arlington-kirkegården, hvor de tre Kennedy-brødre ligger begravet. Om eftermiddagen kan du udforske ”magtens centrum” på egen hånd og f.eks. besøge de spændende museer.

 
 
  Dag 4     Dag 5

Washington D.C. – Niagara Falls (ca. 683 km)
På turen til Niagara Falls stoppes der ved Gettysburg National Military Park, hvor et af de afgørende slag i den amerikanske borgerkrig fandt sted, og hvor præsident Lincoln holdt sin berømte ”Gettysburg Address” i 1863. Turen fortsætter igennem Pennsylvania og via Buffalo til Niagara Falls. Der overnattes på den canadiske side.
 
 
Niagara Falls – Detroit (ca. 383 km)
Inden turen går videre til Detroit, er der tid til en tur langs Table Rock med udsigt til de spektakulære vandfald. Dagen slutter i Detroit, der i generationer har været ”bilernes by”.


 
    Dag 6
 
Detroit – Chicago (ca. 455 km)
Dagens mål er Chicago, der betager alle med sin skyline. Lake Shore Drive, Magnificent Mile, Navy Pier og Sears Tower med sine 110 etager er noget af det, du ser ved ankomsten til storbyen.







  Dag 7     Dag 8

Chicago
En dag på egen hånd i storbyen - shopping, en sejltur på Lake Michigan, en tur op i Sears Tower - i en storby som Chicago er der ingen ende på mulighederne.
 
 
Chicago – Sioux City (ca. 852 km)
Turen går gennem Midtvesten – gennem landbrugsland med vidtstrakte majs– og hvedemarker og karakteristiske røde landbrugsbygninger. Vi kommer til Sioux City i South Dakota. Byen ligger ved Missouri River, som Lewis & Clark-ekspeditionen fulgte, da de kortlagde det vestlige USA.
 
  Dag 9  

 

Sioux City – Rapid City (ca. 689 km)
Der køres gennem prærielandskabet til Badlands National Park i den vestlige del af South Dakota. Nationalparken er kendt for sine farverige, eroderede klippeformationer, og du kan være heldig at se bisoner og prærieulve. Så går turen til The Black Hills – et område, som har stor betydning for indianerne, og som emmer af wildwest-atmosfære. Det er også her, du kommer til at stå ansigt til ansigt med Mt Rushmore - de fire berømte præsidenthoveder, der er hugget ud i bjergsiden.
 
  Dag 10     Dag 11

Rapid City – Cody (ca. 629 km)
Der fortsættes vestpå til staten Wyoming og til Cody. Byen blev grundlagt af William F. Cody, som er kendt som Buffalo Bill. Her i Cody kommer du virkelig til det vilde vesten – ikke mindst når det gælder underholdning.
 
 
Cody – Yellowstone (ca. 190 km)
Yellowstone National Park har status som USAs første nationalpark og er et af de mest aktive gejserområder i verden. Ud over at se nationalparkens mest kendte gejser, ”Old Faithful”, ser du bl.a. også Yellowstone Lake, Mammoth Hot Springs og den smukke Hayden Valley. Naturen i nationalparken er i det hele taget i særklasse med interessante naturfænomener og et spændende dyreliv.
 
  Dag 12     Dag 13

Yellowstone – Salt Lake City (ca. 564 km)
Syd for Yellowstone ligger Grand Teton National Park – endnu en naturperle. Nationalparken har navn efter bjergmassivet, hvor Grand Teton er den højeste tinde, og selv om der findes højere bjerge i USA, så er samspillet mellem bjergtinderne og det flade landskab med enge og søer helt unikt. Vi kører til Salt Lake City i mormon-staten Utah. Inden vi kører til hotellet, ser du Temple Square med bl.a. Salt Lake Tempel og The Tabernacle.
 
 
Salt Lake City – Bryce Canyon NP (ca. 436 km)
Fra Salt Lake City går turen sydpå til Bryce Canyon National Park – til endnu en af rejsens mange storslåede naturoplevelser. I nationalparken Bryce Canyon bliver du mødt af et rødt landskab med eroderede kalkstensklipper, og en tur til fods mellem klipperne er en uforglemmelig oplevelse.
  Dag 14     Dag 15

Bryce Canyon – Williams (ca. 286 km)
Der køres til Lake Powell. Den kunstigt skabte sø, der ud over at være den næststørste kunstige sø i verden, byder også på et uforglemmeligt sceneri, da det utrolige blå vand er en flot kontrast til de røde klipper. Der køres til Grand Canyon, hvor både størrelse og farvespil helt sikkert vil gøre indtryk! Et af de første indtryk får du fra udsigtspunktet ved Desert View Tower. Der overnattes i Williams syd for nationalparken.
 
 
Williams – Las Vegas (ca. 311 km)
Turen til Las Vegas følger en del af den legendariske Route 66 og går bl.a. igennem den lille by, Seligman, hvor man godt kan få det indtryk, at tiden har stået stille siden 1960’erne. Det kan man ikke sige om spillebyen Las Vegas. Gå ikke glip af en tur ned ad hovedgaden The Strip med alle de kendte kasinoer, og det er helt i orden at kigge indenfor, selv om du ikke er interesseret i at satse din formue.
  Dag 16     Dag 17

Las Vegas – Los Angeles (ca. 448 km)
Gennem Mojave-ørkenen til Los Angeles. Du kommer bl.a. en tur igennem Beverly Hills og Hollywood inden indkvarteringen.

 
Los Angeles
En dag i LA. Måske har du lyst til opleve Universal Studios eller Disneyland?
 
  Dag 18     Dag 19

Los Angeles – Pismo Beach (ca. 310 km)
Fra Los Angeles går turen nordpå til Santa Barbara, der er en af Californiens mest populære feriebyer, og det er ikke overraskende, når man oplever den spanskinspirerede atmosfære og ser den dejlige strand. Der fortsættes langs kysten til Pismo Beach.
 
 
Pismo Beach – San Francisco (ca. 389 km)
På strækningen til San Francisco er der to byer på programmet – Carmel og Monterey. Skuespilleren Clint Eastwood har været borgmester i Carmel, hvor udviklingen følger et andet spor end i andre byer. Monterey er også en by, der er forbundet med en kendt personlighed. Det var nemlig her, forfatteren John Steinbeck fandt inspiration til nogle af sine romaner. Først på aftenen når du til San Francisco.

  Dag 20     Dag 21

San Francisco
Om der denne dag bliver tid til flere oplevelser i San Francisco afhænger af, hvornår der er afrejse.
 
 
Ankomst til Danmark
  Pris pr. person i dobbeltværelse fra kr. 19.565 - prisen inkuderer:

 

 

  • Fly København eller Billund - New York
  • Fly San Francisco - København eller Billund
  • Flyskatter/afgifter
  • 19 overnatninger
  • Transport i bus med air-condition
  • Sightseeing som beskrevet
  • Entre til nationalparker
  • Engelsk rejseleder

 Prisen er pr. person. Vælg mellem disse afrejsedatoer og værelseskatagorier:

 

Afrejsedatoer Dobbeltvær. Enkeltvær. 3-sengsvær. 4-sengsvær.
18/5  + 8/6 + 13/7 + 31/8 + 21/9  kr. 19.565  kr. 25.970 kr. 17.700 kr. 16.745
 3/9  kr. 22.350  kr. 29.320 kr. 20.325 kr. 19.285



 

Bestil rejsen på 70 22 66 00 eller send rejseforespørgsel