|
Vi kalder denne rundrejse for ”Den store Amerika-rejse”, fordi du oplever det absolut bedste af USA. Rejsen inkluderer både østkysten og vestkysten og endda en afstikker til Canada. Storbyerne ligger som perler på en snor - New York, Washington D.C., Toronto, Los Angeles, Las Vegas og San Francisco. Nationalparkerne sørger for naturoplevelserne, og den amerikanske livsstil bidrager også til, at du kommer hjem med rigtig mange uforglemmelige oplevelser.
|
Læs her om hvad prisen inkluderer. *På denne afgang er der inkluderet tre ekstra sightseeingture.
Se her hvad "Den store Amerika-rejse" koster med overnatning i enkeltværelse, 3-sengsværelse
eller 4-sengsværelse.
Se kort over rejsen her
Afbestillingsforsikring koster 6% af rejsens pris.
M = morgenmad
| Rejseplan |
| Dag 1 |
|
Dag 2 |
|
Danmark – New York
Afrejse fra Danmark. Ankomst til New York, hvor du bliver modtaget af rejselederen i lufthavnen. Her den første aften kan du nå at få en bid af ”the Big Apple”.

|
|
New York (M)
Denne dag er der arrangeret en fire timers sightseeingtur, hvor du ser mange af de kendte seværdigheder i New York, bl.a. Central Park, Lincoln Center, Times Square, Empire State Building, Greenwich Village, Little Italy, Chinatown, Ground Zero, Statue of Liberty og United Nations. Den resterende del af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd, og rejselederen hjælper gerne med rådgivning og ideer. |
| Dag 3 |
|

|
|
New York City – Niagara Falls (M)
En flot køretur igennem New York State til Niagara Falls. Der overnattes to nætter på den canadiske side, hvorfra der er en storslået udsigt til det 670 m brede hesteskoformede vandfald, der har et fald på 54 m. Glæd dig også til at opleve vandfaldene om aftenen, når de ligger badet i lys.
|
|
| Dag 4 |
|
Dag 5 |
|
Niagara Falls – Toronto – Niagara Falls (M)
Om morgenen går turen til Toronto, der er den største by i Canada. Millionbyen siges også at være verdens mest multikulturelle by, og at der er mange kulturer repræsenteret i byen ses tydeligt i gadebilledet. På sightseeingturen får du et godt indtryk af, hvad Toronto har at byde på. Om eftermiddagen går turen tilbage til Niagara Falls, hvor du kommer med på en sejltur med ”Maid of the Mist” og kommer helt tæt på vandfaldet.
|
|
Niagara Falls – Washington D.C. (M)
Fra Niagara Falls køres der igennem staten Pennsylvania til Washington D.C. I Pennsylvania bliver der – hvis tiden tillader det – mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med Amish-folket, som af religiøse grunde tager afstand fra moderne bekvemmeligheder som elektricitet, biler og telefoner og lever en tilværelse isoleret fra det øvrige samfund. På vejene vil vi møde deres karakteristiske sorte hestetrukne køretøjer med kaleche, og på markerne vil vi se, at der er heste foran redskaberne – sikre tegn på, at vi er i ”Amish-country”. Først på aftenen ankomst til Washington D.C. |
| Dag 6 |
|
Dag 7 |
|
Washington D.C. (M)
En dag til at opleve den amerikanske hovedstad. På formiddagens sightseeingtur ser du mange af de bygninger og monumenter, som du sikkert allerede kender fra fjernsynets nyhedsudsendelser – The White House, Washington Monument og US Capitol. Du kommer også til Arlington-kirkegården, hvor den evige flamme brænder på John F. Kennedys grav. Om eftermiddagen kan du opleve Washington D.C. på egen hånd. Hovedstaden har nogle af landets mest prestigefyldte museer, og der er gratis adgang til de 14, der hører under The Smithsonian Institution.
|
|
Washington D.C. – Los Angeles (M)
Midt på dagen flyves der til vestkysten. Rejselederen følger med til lufthavnen, og deltagerne rejser på egen hånd til Los Angeles. Transporten til hotellet er med lufthavnsbus, og her mødes deltagerne med den nye rejseleder. |
| Dag 8 |
|
Dag 9 |
|
Los Angeles (M)
”The Big Orange”, som Los Angles også kaldes, består af ikke mindre end 88 små og store byer med omkring 16 mio. indbyggere og er indbegrebet af den amerikanske drøm. Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Tilbring f.eks. en dag i Disneyland med de kendte Disney-figurer eller få et indblik i filmens verden i Universal Studios, der er Hollywoods største og ældste filmby.
|
|
Los Angeles – Scottsdale (M)
Dagens rute går gennem Mojave Desert og videre til Phoenix i staten Arizona. Der overnattes i Scottsdale, der en forstad til Phoenix.
|
| Dag 10 |
|
|
|
Scottsdale – Grand Canyon (M)
På vejen til Grand Canyon stoppes der ved Montezuma Castle National Monument. Montezuma Castle er et 5-etagers ”hus”, som Sinagua-indianerne i 1100-tallet huggede ud i klipperne i 30 meters højde. Der fortættes til Sedona, der ligger i ”Red Rock Country”, og specielt køreturen gennem Oak Creek Canyon er en oplevelse. Dagen slutter ved Grand Canyon, som er en uforglemmelig oplevelse. Den spektakulære kløft er 440 km lang, 1,6 m dyb og går gennem staterne Utah, Arizona og Nevada, og farvespillet er mindst lige så imponerende som størrelsen. Det er Colorado-floden, der gennem millioner af år har skabt det flotte natursceneri, og du kommer til at opleve det fra kløftens sydside, hvor udsigtspunkterne tæt.
|
|
| Dag 11 |
|
Dag 12 |
Grand Canyon – Kanab (M)
Dagens først oplevelse bliver køreturen langs Grand Canyons sydside (South Rim) og videre til Painted Desert og Monument Valley. Monument Valley har været kulisse i så mange cowboyfilm, at man næsten forventer at se John Wayne komme ridende mellem de karakteristiske røde klippeformationer, der rejser sig som totempæle op over landskabet. Du oplever det særprægede landskab på en 1½ times tur i en 4WD-minibus. Herefter fortsættes der via Page og Lake Powell til den lille by Kanab i det sydlige Utah.
|
|
Kanab – Las Vegas (M)
Der venter en dag med store naturoplevelser. De første får du i Bryce Canyon National Park, hvor klippesøjler i de mest særprægede formationer - de såkaldte ”hoodoos” - strækker sig mod himlen. Det særprægede landskab er opstået ved erosion, og det overraskende farvespil spænder fra rødt og orange til hvidt. Naturoplevelserne fortsætter i Zion National Park, hvor Virgin River i løbet af de sidste mange millioner år har skåret sig ned i landskabet. Dagen slutter i spillebyen Las Vegas – byen, der aldrig sover! |
| Dag 13 |
|
Dag 14 |
|
Las Vegas (M)
En dag til at opleve Las Vegas på egen hånd. En tur til fods ned ad hovedgaden ”the Strip” kan bestemt anbefales. Her ligger gigantiske kasinoer og hoteller side om side med en vulkan i udbrud og kæmpende pirater. Det er helt legalt at kigge indenfor i de fantasifulde og overdådige kasinoer, også selv om du ikke er interesseret i at satse din formue. Hvis du ikke vil være på egen hånd, er det muligt at tilkøbe forskellige guidede ture. Der er selvfølgelig også den mulighed, at du nyder dagen ved poolen.

|
|
Las Vegas – Yosemite (M)
Fra Las Vegas går turen gennem Mojave Desert og videre gennem San Joaquin Valley og til Oakhurst i nærheden af Yosemite National Park, hvor der overnattes.
Yosemite er efter manges mening en af de smukkeste nationalparker i USA. Naturen viser sig fra sin flotteste side, og specielt de monumentale klipper, der har fået navne som North Dome, Half Dome og Glacier Point er et storslået syn.

|
| Dag 15 |
|
Dag 16 |
|
Yosemite National Park (M)
En dag med naturoplevelser – og der rigtigt mange af dem her i Yosemite National Park. Flotte vandfald, monumentale klipper, spejlblanke søer, uforglemmelige udsigtspunkter og et spændende dyreliv. Rejselederen sørger for, at du får set flest mulige highlights.
|
|
Yosemite – San Francisco (M)
Turen til San Francisco går igennem de lavere bjerge i bjergkæden Sierra Nevada og igennem området, hvor det store guldeventyr i 1850’erne begyndte. San Francisco er en charmerende storby med en smuk beliggenhed ved Stillehavet. På eftermiddagens sightseeingtur ser du nogle af storbyens seværdigheder – Chinatown, Fisherman’s Wharf og Union Square. Fra mange steder i San Francisco er der udsigt til Golden Gate Bridge, der siden 1937 har været byens vartegn.
|
| Dag 17 |
|
18 |
|
San Francisco (M)
Dagen er til fri disposition, og du kan opleve netop det i San Francisco, du har mest lyst til. Modsat mange andre amerikanske storbyer er San Francisco en by, man kan opleve til fods. Men du må nu heller ikke snyde dig selv for en tur med en af sporvognene, der kæmper sig op ad de stejle bakker. Vil du underholdes, er Fisherman’s Wharf stedet at tage til, og i Chinatown er oplevelsen så kinesisk, at du nemt glemmer, at du befinder dig midt en amerikansk storby. Hvis du ikke vil være på egen hånd, kan du tage med på en tur til den lille by Sausalito nord San Francisco (ikke inkl.).
|
|
| Dag 18 |
|
Dag 19 |
San Francisco – Santa Maria (M)
Vi tager afsked med San Francisco og kører sydpå til Monterey. Det var her i Monterey, at forfatteren John Steinbeck fandt inspiration til nogle af sine romaner, f.eks. ”Et mægtigt gilde”, hvor gaden Cannery Row spiller en vigtig rolle. Næste oplevelse bliver køreturen på 17-Mile Drive, der slynger sig igennem millionærernes paradis på den sydligste del af Monterey-halvøen. Endnu en lille hyggelig by er på programmet denne dag, og det er Carmel-By-The-Sea. Byen tager imod med sin indbydende spanskinspirerende arkitektur, og bystyret arbejder hårdt på at bevare byens oprindelige atmosfære. Her kommer man til at kigge langt efter f.eks. neonskilte og parkometre. Fra Carmel køres der til området ved Santa Maria.
|
|
Santa Maria – Los Angeles (M)
Første stop denne dag er i Solvang. Den danske koloni blev grundlagt i 1911 og er allerede i gang med at forberede 100 års jubilæet. Der bliver tid til at drikke kaffe, smage ”dansk” wienerbrød og måske møde et par lokale med danske rødder. Der fortsættes til Santa Barbara, der er absolut en af perlerne på den californiske Stillehavskyst. De hvide spanskinspirerede huse med de røde tegltage bliver flot rammet ind af bjergene og havet, og her er skyskrabere bandlyst. Mange Hollywood-berømtheder har valgt at have adresse i Santa Barbara, og det er helt forståeligt. Sidst på eftermiddagen er du tilbage i Los Angeles. |
| Dag 20 |
|
Dag 21g 21 |
Los Angeles (M)
Da der først er afrejse fra LA ved 18-tiden, kan en del af dagen bruges til shopping, eller du kan slappe af ved hotellets pool og fordøje de sidste ugers mange oplevelser.
|
|
Ankomst til Danmark |
| Ekstra oplevelser |
|

|
Trods rundrejsens omfattende indhold er der alligevel plads til oplevelser på egen hånd, og det er som regel i storbyerne. Rejselederen hjælper naturligvis med tips og gode ideer, så du får mest muligt ud af opholdet. Der er også mulighed for at tilkøbe sightseeingture, f.eks. i storbyerne, hvis du har mod på endnu flere oplevelser. Disse ekstra ture bestilles og betales hos rejselederen, som udleverer en oversigt over mulighederne ved turens begyndelse. Det er naturligvis helt frivilligt, om man vil benytte sig af disse tilbud.
|
|
Prisen er pr. person og inkluderer
|
|
- Flybillet Billund/København - New York
- Flybillet Washington - Los Angeles
- Flybillet Los Angeles - Billund/København
- Måltider og drikkevarer om bord
- Skatter og afgifter
- Al transport lufthavn - hotel t/r
- 19 overnatninger i dobbeltværelse på gode hoteller i turistklasse
- 19 x morgenmad
- Dansktalende rejseleder
- Sejltur med "Maid of the Mist, tur med 4WD-bus i Monument Valley, entre til Montezuma Castle, til 17-Mile Drive og alle nationalparker
- Transport i bus med air-condition
- Sightseeing som beskrevet ovenfor
På afgangen 21. okt. er der også inkluderet :
- Sightseeingtur i Los Angeles
- En aftentur i Las Vegas
- En tur til fængselsøen Alcatraz
|
|

|
| Vælg mellem disse afrejsedatoer og værelseskategorier |
| Afrejsedato |
Dobbeltværelse |
3-sengsvær. |
4-sengsvær. |
Enkeltværelse |
| 28. august |
kr. 23.995 |
kr. 22.595 |
kr. 21.995 |
kr. 30.995 |
| 18. sep. |
kr. 23.995 |
kr. 22.595 |
kr. 21.995 |
kr. 30.995 |
| 9. oktober |
kr. 24.495 |
kr. 22.995 |
kr. 22.495 |
kr. 31.495 |
| 21. oktober |
kr. 27.450 |
- |
- |
kr. 35.210 |
