Rundrejser med dansk rejseleder

Aircruise - østlige USA

Nyhed i 2012. Aircruise i det østlige USA med dansk rejseleder!

På denne rundrejse flyver du fra oplevelse til oplevelse i privatfly, og derfor bliver mest mulig tid bliver brugt på oplevelser og mindst mulig på transport.  I løbet af kun 10 dage kan du nå at se mange af de største highlights i det østlige USA/Canada - f.eks. Niagara Falls, Toronto og Washington D.C.

Ud over mange oplevelser på kort tid kan du glæde dig til en komfortabel og veltilrettelagt rundrejse i selskab med vores dygtig dansktalende rejseleder.


 

 

  Rejsedatoer    Lufthavne    Pris    Rejsestatus    Bestil rejse
01.05-10.05 2012 Billund/København kr. 16.990 Udsolgt
11.09-20.09 2012 Billund/København kr. 16.990 Udsolgt
25.09-04.10 2012 Billund/København kr. 17.990 Åben 
 

Prisen er pr. person i dobbeltværelse. Se andre værelseskategorier her.
Se kort her.

Årsafbestillingsforsikring: Kr. 453

M = morgenmad - A = aftensmad

 

  Rejseplan
 Dag 1    Dag 2


Danmark - New York
Afrejse fra Danmark og ankomst til New York. Nyd resten af dagen i den pulserende metropol, hvor bare det at gå på gaden er en oplevelse. I New York overnattes der på Hudston Hotel, der ligger centralt på Midtown Manhattan tæt ved Times Square og Central Park i et område med spændende shoppingmuligheder.

 

 


New York
En dag med oplevelser i New York - og det er op til dig, hvordan dagen skal forløbe. Rejselederen hjælper gerne med  tips og ideer, og er der noget bestemt, du vil opleve i storbyen, så hjælper rejselederen gerne med at arrangere det. Det kan være du vil bruge dagen til museumsbesøg, outlet-shopping, et harbour-cruise eller til at udforske new yorkernes grønne åndehul, Central Park.

 Dag 3    Dag 4

New York - Niagara Falls (M + A)
Om morgenen går turen til lufthavnen. Der flyves til Niagara Falls, som du kommer til at opleve fra den canadiske side. Oplev "Maid of the Mist"*, kom med på "Journey Behind the Falls" og "Walk on White Water" og se interessante film i IMAX-teatret. Dagen slutter med en uforglemmelig middag med udsigt til de flotte vandfald. NB. Oplevelserne ved Niagara Falls afhænger af vejret.

 

 


Toronto (M + A)
Denne dag er der arrangeret en tur til Canadas største by Toronto. Naturligvis kommer du til tops i byens vartegn - det 553 m høje CN Tower, hvorfra man i klart vejr kan se næsten til Niagara Falls. På vejen tilbage til Niagara Falls er der stop i den hyggelige by Niagara-on-the Lakes og vinsmagning på Caroline Cellars Winery, der har vundet flere priser bl.a. for deres Icewine.
 
 Dag 5    Dag 6


Niagara Falls - Lancaster (M + A)
Efter morgenmaden flyves der til Harrisburg i Pennsylvania. Her er der besøgden berømte chokoladefabrik Hershey's - og naturligvis bliver der serveret smagsprøver!

I denne del af USA er det muligt at stifte bekendtskab med Amish-folket. Sekten lever isoleret fra det øvrige samfund næsten på samme måde som, da deres europæiske forfædre kom hertil i 1600-tallet. Der er besøg på Amish Country Homestead & Schoolroom i nærheden af Lancaster, og her er der bl.a. mulighed for at se, hvordan Amish-folket dyrker jorden på samme måde, som før maskinerne indtog landbruget. Aftensmaden bliver serveret på Amish Country Homestead, og det er naturligvis et autentisk Amish-måltid med superfriske råvarer.



 


Lancaster - Washington D.C. (M + A)
På turen til lufthavnen i Harrisburg er der tid til sightseeing i byen, der er hovedstad i Pennsylvania. Harrisburg er især kendt for to ting - kuplen på parlamentsbygningen, der er en kopi af kuplen på Peterskirken i Rom, og det nærliggende atomkraftværk på Tremile-øen.

Efter sightseeing i Harrisburg kan du igen glæde dig til en behagelig flyvetur. Der
flyves til den amerikanske hovedstad - og her sørger rejselederen for, at du får set rigtig mange af de historiske seværdigheder. Lincoln Memorial, Korean & Vietnam Memorials, Capitol Hill og Det Hvide Hus er blot et udpluk af oplevelserne denne eftermiddag.

 
 

 

 

 Dag  7    Dag 8 


Mount Vernon & Washington D.C. (M + A)
Dagens udflugt er en rejse tilbage i tiden. Den går nemlig til Mount Vernon Estate & Gardens i staten Virginia. Mount Vernon var George Washingtons hjem i 45 år, og det har stået  næsten uforandret siden hans død i 1799.



Du kommer på en guidet rundvisning, og der er også tid til på egen hånd at opleve området, som har været
National Historic Landmark siden 1960. Turen tilbage til Washington følger Potomac River, og i hovedstaden er der besøg på National Museum of American History - et af hovedstadens pestigefyldte museer beliggende ved The National Mall - med alt fra de første damplokomotiver til præsidentfruernes balkjoler. Den indholdsrige dag slutter med en festlig middag.

 

 


Washington D.C. - New York (M)
Endnu en interessant dag i den amerikanske hovedstad. Du kommer til Arlington Cemetery med de endeløse rækker af hvide kors. Mere end 290.000 ligger begravet på landets mest ærefulde kirkegård, og det er bl.a. her, Kennedy-brødrene ligger begravet.

Næste oplevelse er
National Air & Space Museum, der er et af de 19 museer, der tilhører The Smithsonian Institution. Museet er et fremragende fly- og rumfartsmuseum - og her kan man bl.a. se "Spirit of St. Louis", som Charles Lindbergh i 1927 fløj over Atlanten med.

Sidst på eftermiddagen flyves der til New York.



 Dag 9    Spændende sightseeing


New York
Der er tid til at opleve mere af New York og til shopping denne dag, da der først er afrejse fra New York om eftermiddagen.

 Dag 10

Ankomst til Danmark.
 

 

Alle disse oplevelser er med i prisen:

  • Ved Niagara Falls: Sejltur med "Maid of the Mist"*, Walk on White Water og Journey Behind the Falls
  • Sightseeing i Toronto inkl. CN Tower
  • Sightseeing i Niagara on the Lake
  • Vinsmagning på Caroline Cellars Winery
  • Besøg på Hershey's Chocolate World
  • Amish Country Homestead & Schoolroom
  • Sightseeing i Washington D.C.
  • Mount Vernon Estate & Gardens
     

*  Sejlturen med  "Maid of the Mist" kan på grund af vejret blive erstattet med turen Niagara Whirlpool Aerocar.
  

 Pris pr. person fra kr. 16.990 med overnatning i dobbeltværelse. Prisen inkluderer:

 

 

 


  • Fly Billund/København - New York t/r
  • Måltider og drikkevarer om bord
  • Indenrigsstrækninger i USA med privatfly
  • Flyskatter/afgifter
  • 8 nætter på 4-stjernede hoteller
  • 6 x morgenmad
  • 5 x middag 
  • Dansk rejseleder
  • Sightseeingture som beskrevet
  • Drikkepenge

 Vælg mellem disse afrejsedatoer og værelseskategorier. 
 Prisen er pr. person.
 
 

Afrejsedatoer Dobbeltværelse Enkeltværelse 3-sengsværelse
1/5 - 10/5 2012  kr. 16.990  kr. 20.090 kr. 15.900
15/9 - 4/10 2012  kr. 17.990  kr. 21.090 kr. 16.900

 Mere info? Ring til os på 70 22 66 00 eller send rejseforespørgsel