Krydstogter

Glaciers of Alaska - 8 dages krydstogt

Unikt 8-dages krydstogt fra Seattle langs Canadas vestkyst så langt nordpå som til Skagway i Alaska. Det er en enestående mulighed for at opleve Canadas og Alaskas uberørte natur, marinelivet, gletsjere og de utallige øer langs kysten. Der lægges til flere spændende steder, og oplevelserne venter i de ubeskrivelige naturscenerier, i guldgraverbyer og i nordamerikansk kulturhistorie.
Dette krydstogt starter og slutter i den spændende storby Seattle, og det kan anbefales at bruge et par dage på oplevelser i byen. Seværdighederne er mange, bl.a. tårnet Space Needle, det spændende fiskemarked og de smukke områder ved havnen.
 

 

  Sådan forløber krydstogtet
 Dag 1    Dag 2


Afsejling fra Seattle
Skibet sejler fra Seattle kl 16. Efter ombordstigningen og indlogering i valgte kahyt er der mulighed for at udforske skibet, de mange spændende aktiviteter, nyde en drink og de gode restauranter. 

   
På havet - gennem Inside Passage
Første dag til søs, og der er masser af tid til at bevæge sig rundt på skibet og nyde den dejlige atmosfære. Der sejles gennem den naturskønne Inside Passage, passagen mellem fastlandet og de mange flotte øer langs kysten.
 
 Dag 3    Dag 4


Juneau, Alaska

Dagen tilbringes i Alaskas spændende hovedstad Juneau. Udflugter går til Mendelhall Gletsjeren, den eneste gletsjer i verden man kan køre helt frem til. Det er også muligt at tage på hvalsafari gennem Stephen's Passage, eller cykeltur i det flotte landskab.
 

 


Skagway, Alaska
I 1890'erne valfartede guldgraverne til området efter den store gevinst, i dag er Skagway en atmosfærefyldt og  spændende by at gå opdagelse i. Fra Skagway kan man tage en charmerende togtur over White passet, turen guldgraverne tog til Klondike, eller en tur med hundeslæde.


 
 
 Dag 5    Dag 6


Glacier Bay

I den nordligste, og mest naturskønne, del af Inside Passage ligger Glacier Bay. Her kommer vi for alvor tæt på de enorme gletsjere, og det er en magisk verden vi sejler igennem. Dagen tilbringes på skibet, med de pragtfulde udsigter og de dejlige faciliteter. 

 
Ketchikan
Denne farevrige by er især kendt for dine maleriske huse bygget på pæle i vandet. På en kulturhistorisk udflugt kommer man tæt på traditionerne om totems og om den oprindelige befolknings liv i området. Her er et dejligt dyreliv: laks, ørred, hjorte og ørne.
 
 Dag 7    Dag 8

På havet
Dagen tilbringes på skibet, med afslapning eller nogle af de mange aktiviteter. Om aftenen lægges der til i Victoria på Vancouver Island. Denne dejlige by ligger pittoresk mellem det dybblå hav og de høje bjerge. 
 

 
Ankomst Seattle
Om morgenen ankommer vi igen til Seattle efter et pragtfuldt krydstogt.
 

 

Hvad koster krydstogtet?    

Krydstogtet koster fra kr. 5.565.

Prisen er pr. person i indvendig dobbeltkahyt i billigste periode.
 


Ring til vores krydstogtseksperter eller send en rejseforespørgsel
og få den nøjagtige pris i den periode, hvor du ønsker at rejse.

 

Facts om "Norwegian Jewel"

  • bygget i 2006
  • er 294 m langt
  • tager 2.394 passagerer
  • har 1.084 besætningsmedlemmer
  • har 15 dæk

Norwegian Jewel er et af Norwegian Cruise Lines' bedste skibe. Det har et lækkert fitness- og wellnesscenter, swimmingpools og 6 spabade. Desuden har skibet 18 restauranter og 13 barer.