|
En kør-selv-tur langs Stillehavskysten gennem staterne Washington, Oregon og Californien. Fra nationalparker med vulkaner og verdens højeste træer til sofistikerede storbyer med stjernestatus.
Den lejede bil står klar i Seattle, og vi har sørget for, at alle hoteller på ruten til Los Angeles er bestilt.
|
|
 |

|
|

Se her hvad kør-selv-turen koster
|
| Rejseplan |
| Dag 1 |
|
Dag 2 |
Seattle
Afrejse fra Danmark og ankomst til Seattle. Bilen afhentes i lufthavnen. Seattle ligger smukt på en landtange mellem søen Washington og Puget Sound og har derfor fået tilnavnet ”den smaragdgrønne by”. Men byen er nok mere kendt, fordi virksomhederne Microsoft og Boeing holder til i byen, og så er der selvfølgelig også udsigtstårnet Space Needle, der har været byens vartegn siden Verdensudstillingen i 1962.

|
|
Seattle – Portland
269 miles/430 km
Dagens rute går via Mt Rainier National Park, hvor den udslukte vulkan Mt Rainier dominerer landskabet. Længere sydpå kommer du til vulkanen St Helens, der havde et udbrud I 1980, og som overraskede alle med sin voldsomhed. Udbruddet var så kraftigt, at vulkanen blev 400 m lavere, og efter udbruddet lignede den omkringliggende skov mest af alt indholdet i en æske tændstikker. Det er tankevækkende at besøge området i dag – dels på grund af det, man kan se i naturen, og dels på grund af alt det, man kan få at vide om vulkanudbruddet på besøgscentrene.
Portland er en sofistikeret metropol og har som de andre storbyer i det nordvestlige USA en helt speciel atmosfære. Den multikulturelle by er bl.a. kendt for sine mange mikro-bryggerier.
|
| Dag 3 |
|
Dag 4 |
|
Portland – Redwood National Park
350 miles/560 km
Stillehavskysten i Oregon er dramatisk og fascinerende - ikke mindst fordi kysten er overladt til naturen med kun få mindre byer. Denne dag vil du opleve de mest fantastiske naturscenerier og kommer sikkert ikke til at møde overvældende mange turister.

|
|
Redwood National Park – Mendocino
230 miles/380 km
I Redwood National Park kan du se verdens højeste træer, de såkaldte redwoods (sequoia sempervirens), der ikke blot bliver over 100 m høje, men også hører til de ældste i verden, da de bliver omkring 600 år gamle. Her få hundrede kilometer langs kysten i det nordlige Californien har træerne optimale betingelser og når astronomiske højder, og det skyldes bl.a. de kølige, fugtige vinde fra Stillehavet, og at træerne ikke er modtagelige over for sygdomme. Nyd resten af dagen i den hyggelige by, Mendocino, der har en vidunderlig beliggenhed ved Stillehavet. |
| Dag 5 |
|
Dag 6 |
Mendocino – San Francisco
170 miles/280 km
Man kan ikke undgå at blive betaget af San Francisco, der er meget anderledes end andre amerikanske storbyer. San Francisco er nem at opleve til fods, og det gælder også Golden Gate Bridge, der siden 1937 har været byens vartegn, selv om man ofte kun kan skimte konturerne af den orangerøde bro gennem tågerne. Gå ikke glip af en tur med en af sporvognene, der kæmper sig op ad de stejle bakker. Vælger du linjen Powell – Hyde bliver du præsenteret for de flotteste udsigter og ser The Serpentine, der er verdens mest snoede vej. Om aftenen er det en god ide at lægge vejen forbi Fisherman’s Wharf, hvor der er alle muligheder for at blive underholdt og finde et godt spisested.
|
|
San Francisco
Fra San Francisco er der kun et kvarters sejlads til øen Alcatraz, hvor USAs bedst bevogtede fængsel lå indtil 1963. En tur til det tidligere fængsel kan bestemt anbefales, ikke mindst fordi det er tidligere fanger og ansatte, der fortæller på den walkman-guidede tur. Er du specielt interesseret i amerikansk vin, er der kun halvanden times kørsel fra San Francisco til vinområderne Napa Valley og Sonoma Valley.
|
| Dag 7 |
|
Dag 8 |
|
San Francisco – Monterey/Carmel
124 miles/200 km
Strækningen langs Stillehavet fra San Francisco til Los Angeles er på alle måder betagende. Kysten har det hele fra flot natur til maleriske byer. Denne dag kan du opleve Monterey, hvor forfatteren John Steinbeck blev inspireret til nogle af sine romaner, og den charmerende by Carmel, hvor udviklingen følger et andet spor end i det øvrige USA. Her er skal man kigge langt efter f.eks. neonskilte og trafiklys.

|
|
Monterey/Carmel – Cambria
240 miles/390 km
Denne dag er det en god ide at afsætte tid til at se Haerst Castle i nærheden af San Simeon. Aviskongen William Randolph Hearst byggede det imponerende slot i 1920’erne og fyldte det med kunstskatte, og slottet er i dag blandt USAs største seværdigheder. Byen Cambria er kendt for sit store udbud af antikvitetsbutikker, så hvis du vil have en usædvanlig souvenir med hjem, har du chancen her.

|
| Dag 9 |
|
Dag 10 |
|
Cambria – Los Angeles
100 miles/160 km
På turen til Los Angeles kan du tage en afstikker til Solvang. Den danske koloni blev grundlagt i 1911, og det er ganske underholdende at se Rundetårn og Dybbøl Mølle i californiske omgivelser og gå en tur ned ad Copenhagen Drive. Et stop kan også anbefales i Santa Barbara.

|
|
Los Angeles
En dag til at opleve f.eks. Universal Studios eller Disneyland. Det er også oplagt at køre en tur igennem Beverly Hills og få et kig ind i ”millionærernes paradis.” Man kan købe et kort over den mondæne bydel, der viser, hvor de forskellige berømtheder bor. Bagefter kan du tage en slentretur på Hollywood Boulevard - på "Walk of Fame" med de mere end 2.000 bronzestjerner.

|
| Dag 11 |
|
Dag 12 |
Los Angeles
Bilen afleveres I lufthavnen, og der er afrejse fra Los Angeles.
|
|
Ankomst til Danmark. |
| Det koster kør-selv-turen |