Kør-selv pakker

Eastern Values - kør-selv-tur fra New York gennem det østlige USA

En rundtur fra New York City til to andre meget forskellige storbyer - Boston og Washington D.C. Naturligvis går turen også til Niagara Falls, og du får et godt indtryk af det USA, der ligger uden for storbyerne. I  Pennsylvania er der mulighed for at møde Amish-folket, der af religiøse grunde tager afstand fra moderne bekvemmeligheder som f.eks. elektricitet.

Da turen begynder i New York vil det være oplagt at forlænge rejsen med et par dage i New York før eller efter turen i den lejede bil.
 

  Firhedsgudinden i New York

Niagara Falls
 

 

 Se her hvad kør-selv-turen koster

  Rejseplan 
 Dag 1     Dag 2


New York

Ankomst til New York. Allerede her den første dag kan du få en bid af ”The Big Apple”.

 


New York – Boston
(240 miles/390 km)
Turen går igennem et indbydende landskab til Boston i staten Massachusetts. Boston har en meget europæisk atmosfære og er især kendt for Harvard University og Massachusetts Institute of Technology (MIT). 

 

 Dag 3    Dag 4


Boston
En dag til at opleve Boston. Det er en god ide at følge The Freedom Trail, som inkluderer 16 historiske steder med relation til den amerikanske uafhængighedskamp, f.eks. Boston Common, Old State House og Faneuil Hall.


 


Boston – Niagara Falls

(480 miles/780 km)
Der køres tværs igennem staten New York til Niagara Falls. Niagara Falls er både navnet på tre vandfald og på to byer – èn på den amerikanske og èn på den canadiske side.


 Dag 5     Dag 6

Niagara Falls
Der er ingen tvivl om, at Niagara Falls er flottest fra den canadiske side, hvor der er frit udsyn til det hesteskoformede vandfald. En sejltur med ”Maid of the Mist” er en af de allerbedste måder at opleve Niagara Falls på, selv om man ofte må stå i kø. Men det er værd at vente, for sejlturen giver en helt anderledes fornemmelse af den enorme kraft, der ligger i vandmasserne. På den canadiske side kan du også se Niagara Falls fra toppen af Skylon Tower og komme med på en guidet tur bag vandfaldene.
   
Niagara Falls – Gettysburg
(360 miles/580 km)
Ruten går igennem området Finger Lakes i staten New York og til Pennsylvania. Det er bl.a. her i Pennsylvania, du kan møde Amish-folket. Sekten lever isoleret fra det øvrige samfund næsten på samme måde, som da deres europæiske forfædre kom hertil i 1600-tallet. Ifølge Amish-folkets overbevisning er brugen af moderne teknologi ensbetydende med forfængelighed, og derfor er biler og traktorer bandlyst, og på vejene vil du i stedet se de karakteristiske sorte hestevogne med kaleche. Denne dag er der mulighed for at opleve Gettysburg National Military Park, hvor et af de afgørende slag i den amerikanske borgerkrig fandt sted, og hvor præsident Lincoln holdt sin berømte “Gettysburg Address” i 1863.
 Dag 7    Dag 8

Gettysburg – Washington D.C.

(93 miles /150 km)
Den amerikanske hovedstad er meget anderledes end andre amerikanske storbyer, f.eks. er her ingen skyskrabere, da ingen bygning må være højere end U.S. Capitol. Mange af de kendte bygninger i ”magtens centrum” bliver brugt som baggrund i fjernsynets nyhedsudsendelser, så det er næsten som om, at man allerede har været her. Men det er nu en oplevelse at stå på trappen til Lincoln Memorial, hvor borgerretsforkæmperen Martin Luther King i 1963 holdt sin historiske tale. 


 

 


Washington D.C.
Der er meget at opleve I Washington D.C. og meget er et “must ”: Det Hvide Hus, Washington Monument, U.S. Capitol, Lincoln Memorial, Vietnam Veterans Memorial og Arlington-kirkegården, hvor bl.a. de tre Kenendy-brodre ligger begravet.

Har du mere energi, er Washington også spækket med interessante og prestigefyldte museer, og der er gratis adgang til de 14, der hører under The Smithsonian Institution. Hovedstaden får hele tiden nye museer. The Newsmuseum og The National Museum of the American Indian (billedet) er to af de nyeste.


 

 Dag 9    Dag 10


Washington D.C. – New York

(240 miles/390 km)
Du kan evt. bruge lidt mere tid i Washington D.C. eller køre direkte til New York City.

   
New York
Har du ikke været I New York tidligere, giver en tur med Hop On & Hop Off bussen et godt overblik.  Men her i New York er bare det at gå på gaden og mærke storbyens puls en oplevelse.
 Dag 11    Dag 12

New York
Afrejse fra New York.
 
Ankomst til Danmark.
 Det koster kør-selv-turen

 Priserne er pr. person

  Dobbeltvær. 3-pers. vær. 4-pers. vær. 2 dobbeltvær.
1/5 - 31/10 Kr. 8.790 Kr. 6.230 Kr. 4.995 Kr. 7.770
Ekstra nat i New York uden bil Kr. 1.050 Kr. 720 Kr. 570 Kr. 1.050
Ekstra nat på
ruten inkl. bil
Kr. 880 Kr. 625 Kr. 500 Kr. 775 
1/4 - 30/4 Kr. 8.410 Kr. 6.005 Kr. 4.845 Kr. 7.390
Ekstra nat i New York uden bil Kr. 975 Kr. 705 Kr. 565 Kr. 975
Ekstra nat på
ruten inkl. bil
Kr. 840 Kr. 600 Kr. 485 Kr. 740 
 
 

Prisen inkluderer
  • 8 dages leje af bil i kategorien "midsize" (ved 2-3 personer) eller "fullsize (ved 4 personer) med ubegrænset km 
  • Alle forsikringer og skatter vedr. billejen
  • Første tankfuld benzin og ubegrænset antal førere
  • 10 hotelovernatninger 
  • Kørselsvejledning på engelsk
 
Højsæsontillæg
I USA er der højsæsontillæg, når billejen begynder i følgende perioder:
Periode Pr. dag Pr. uge
1/4 - 8/4 Kr. 38 Kr. 190
5/7 - 20/8 Kr. 75 Kr. 375
15/12 - 31/12 Kr. 115 Kr. 565


 
 
Sådan læses skemaet
2 personer i et værelse
Prisen er baseret på dobbeltværelse og leje af en bil i kategorien "midsize".
3 personer i et værelse
Prisen er baseret på, at tre personer bor i samme værelse og leje af en bil i kategorien "midsize".
4 personer i et værelse
Prisen er baseret på, at fire personer bor i samme værelse og leje af en bil i kategorien "fullsize".
4 personer i to værelser
Prisen er baseret på to dobbeltværelser og leje af en bil i kategorien "fullsize".

 

Bestil kør-selv-turen
"Eastern Values"
på telefon 70 22 66 00 eller
send en rejseforespørgsel

  Ekstra oplevelser    


Tag med på en sejltur
Oplev New York på en sejltur (1½ time) og se bl.a. Empire State Building, United Nations, Brooklyn Bridge, Statue of Liberty og mange andre af storbyens highlights. Undervejs fortæller guiden på en informativ og underholdende måde om alt det, du ser. Der sejles fra 777 8th Avenue.

Sightseeing i New York
Hop-on Hop-off bussen er en rigtig god måde at lære New York at kende på. Vælg mellem forskellige ruter, og da du kan stå af og på, som du har lyst, kan oplevelserne tages i dit eget tempo. Vi foreslår et 2-dages pas, som også inkluderer entre til Empire State Building Observation Deck eller Rockefeller Observation Deck.

Outlet-shopping
Interesseret i outlet-shopping? Tag med på denne tur til Woodbury Common Premium Outlets en times kørsel nord for New York. Et sandt shopping-mekka med ikke mindre end 220 butikker, der repræsenterer de hotteste designere og mest populære mærkevarer inden for stort set alt – og så er det til langt under normale priser. Åbent hver dag fra kl. 10 – 21, og du bestemmer selv, hvor lang tid du vil bruge her. Bussen afgår fra Port Authority Bus Terminal.

Køb disse ture hos os inden afrejsen - og slip for at bruge tid på det derovre.

   New York City