Golf i Florida

PGA National Resort & Spa

Det kan nok være, at alle veje fører til Rom, men i Palm Beach Gardens hedder alle veje noget med golf. ”Avenue of the PGA”, ”PGA Boulevard”, ”Avenues of Champions” etc. Man forstår navngivningspolitikken, når man ser de 90 huller, der fordeler sig på fem baner, der bl.a. er designet af koryfæer som Jack Nicklaus og Arnold Palmer.

Som navnet antyder har The Professional Golfers Association of America (PGA) hovedkvarter her, og det er også her golfturneringen ”Honda Classic” spilles indtil 2013.

Vælg mellem Club Cottage eller dobbeltværelse
Selve resortet har undergået en gennemgående renovering de seneste år, og det er tydeligt, at kvalitet er den røde tråd gennem både omgivelser og service. Du kan vælge at overnatte i værelse på resortet eller i en af de rummelige Club Cottages, som er indrettet med en stor stue, to soveværelser, to badeværelser og fuldt udstyret køkken. Bor du i Club Cottage, får du både privatliv og en resort-oplevelse, f.eks. er der 24-timers room service. 

De rummelige og skønt indrettede værelser er arrangeret rundt om en lækker pool, hvor der er både bar og frokostrestaurant. Men der er adskillige andre restauranter og barer på resortet, og man kan få alt fra en uforpligtende hamburger til den helt store tur med ”New American Cuisine” og tilhørende vine.
Resort med mange faciliteter
I tilknytning til resortet findes der bl.a. tennisbaner, fitness-faciliteter og en luksuriøs spa. På alle sider er komplekset omringet af opfindsomt designede golfbaner så langt øjet rækker.
Golf er selvsagt det helt store trækplaster, men PGA National Resort & Spa henvender sig til hele familien og tilbyder noget for enhver uanset, om man ønsker at flade ud ved poolen, svede på tennisbanen eller svinger køllerne på greenen.
PGAs fem 18 hullers baner

The Champion Course
Bliver også kaldt “The Champ”. Banen er oprindelig designet af Tom og George Fazio i 1981, re-designed af Jack Nicklaus i 1990. Ambitiøse golfspillere vil ønske at prøve kræfter med ”The Bear Trap”, der er nogen af verdens mest lumske huller.

The Palmer Course
Som navnet antyder, er banen designet af Arnold Palmer i 1984. Den populære bane er siden renoveret flere gange – naturligvis helt i Arnold Palmers ånd, og hul nr. 17 er stadig det mest udfordrende.
The Squire Course
Designet af Tom og George Fazio og opkaldt efter den legendariske golfspiller Gene Sarazen, der vandt alle større turneringer
The Haig Course
En bane, der henvender sig til golfspiller på alle niveauer. Designet af Tom og Geroge Fazio og opkaldt efter Walter Hagen, der fem gange vandt PGA-turneringen.
The Estate Course
Denne bane er oprindelig The Stonewall Golf Club, designet af Karl Litten. Her spilles der bl.a. vinterturneringer.

Ring på 70 22 66 00 eller send en rejseforespørgsel  og få et tilbud på din golfferie i Florida. Vi har altid supergode priser på flybilletter til f.eks. Orlando, Miami og Tampa.