Ferie i motorhome

Oplev Canada i motorhome

Ferie i motorhome, camper, autocamper eller RV, som de siger "over there", er alletiders måde at opleve Canada på.

Vælger du at leje et motorhome, får du både frihed og fleksibilitet, og selv om det er en god ide at have turen planlagt i store træk hjemmefra, så har du muligheden for at improvisere undervejs.

Du skal ikke bruge tid på at pakke kuffert hver dag. Alt er lige ved hånden i et motorhome, som helt rigtigt signalerer, at her er der tale om et hjem på hjul.

Børnevenlig ferie
Ferie i motorhome er den perfekte løsning for børnefamilier. Her er plads til at udfolde sig, da man ikke er begrænset af fire vægge på et hotelværelse. På campingpladserne er der mange aktivitetsmuligheder, og i leg finder børn jo hurtigt hinanden. Når sulten melder sig, er det blot at holde ind på den nærmeste rasteplads, og mange forældre oplever det også som en befrielse ikke at skulle spise på restaurant to eller tre uger i træk.
Også voksne kan glæde sig til mange gode oplevelser på campingpladserne. Det er nemt at komme i snak med både amerikanerne og canadierne, og du vil sikkert blive præsenteret for mange tips og ideer, som kan vise sig at være mindst lige så spændende som dem i guidebøgerne. 
Med et motorhome kommer du tæt på naturen, ikke mindst hvis du vælger at bo på campingpladser i nationalparkerne. Men det er også dejligt at kunne spise frokost i det fri, når den ”rigtige” udsigt dukker op.
Stort, men nemt
Umiddelbart kan størrelsen på et motorhome virke overvældende, men alligevel er det nemt at navigere et motorhome rundt i trafikken. Det hjælper selvfølgelig, at der er god plads på de nordamerikanske ”highways”.
 
Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud på leje af motorhome eller send rejseforespørgsel

Tips til planlægningen:
En ferietur i det vestlige Canada vil næsten altid inkludere en eller flere nationalparker og provinsparker, og vælger du at overnatte her, kommer du ikke tættere på natur-oplevelserne. Faciliteter og standard på campingpladserne kan variere meget, og det er ikke på alle, at man kan reservere på forhånd. Se mulighederne her
www.nps.gov
www.pc.gc.ca