|
Transport:
Washington Dulles Int'l Airport:
De fleste rejsende fra Europa lander i Dulles Airport, der ligger ca. 40 km fra Downtown Washington, D.C.
Fra lufthavnen er det nemmest at tage taxa til dit hotel. Hvis dit hotel ligger i eller nær Downtown, koster turen ca. 55-65 US$. Prisen kan dog variere på søn- og helligdage, samt ved natkørsel. Følg skiltene i lufthavnen, og find den nærmeste 'dispatcher', der giver aktuelle oplysninger om priser.
Der er også bus-transport fra Dulles Airport til Metro West Falls Church Station, hvorfra der er metro-train til Downtown. Busserne kører ca. hver ½ time, og prisen er ca. 10-12 US$ per vej.
Mad og Drikke:
Der er masser af lækre madoplevelser i vente for besøgende i Washongton, D.C.!
Byens multietniske befolkningssammensætning afspejler sig i autentiske thai-restauranter, kinesisk fast food, og libanesiske familiekøkkener. Og en ægte amerikansk cheeseburger er vel heller ikke af vejen?
Udforsk de spændende spisesteder, der spænder fra de budget-venlige, omvandrende hot-dog boder til restauranter i international sværvægter-klasse.
Husk, at de fleste priser opgives uden lokale skatter!
Indkøb:
I Washington Downtown er der et bredt udvalg af modeforretninger for shopping-folket. Husk at medbringe kreditkortet, for der kan være penge at spare på amerikanske mærker.
Derudover er der et væld af souvenirs, så man kan få en masse mere eller mindre nyttige gaver med hjem til familie og venner.
Aften og natteliv:
Der er masser af blues-barer, teatre og kulturelle arrangementer. Gå ikke glip af dagene hvor kirsebærtræerne springer ud! Søg på nettet efter de store sommerfestivaler.
Sprog: Engelsk. Men mange af Verdens sprog er repræsenteret i Washington, D.C.
Valuta: USD (US dollars).
Strøm: 110-115 V vekselstrøm. Adapter kan købes i lufthavnen eller hos issenkræmmeren.
Visum: Danske statsborgere kan opholde sig i USA i op til 90 dage uden visum, hvis ikke man tidligere er blevet nægtet indrejse.
Man skal have maskinaflæseligt pas - dette gælder også børn (uanset alder).
Det er desuden påkrævet, at man på forhånd udfylder ESTA-formularen. Se mere her.
|
Nyttige adresser
|
|
Den Danske Ambassade
3200 Whitehaven st. NW
Washington DC, 20008
N.Y. 10017-2201
Tlf. +1 (212) 223 4545
Den Amerikanske Amb.
Dag Hammarskjölds Allé 24
2100 København Ø
Tlf. (+45) 33 41 71 00
|
|