BudapestBudapest er en af Europas mest storslĺede byer. |
Budapest er én af Europas mest storslåede byer. Udover de romerske ruiner (Aquincum) vidner utallige historiske monumenter om en begivenhedsrig historie. Og overalt i byen minder de smukke palæer og pladser alle besøgende om byens storhedstid i sidste halvdel af det 18. århundrede, hvor Budapest var en sand friplads for musikalske genier som Béla Bartók og Franz Liszt. Den dag i dag byder byen på uforlignelige oplevelser indenfor klassisk og moderne musik, teater og opera, og meget andet. Budapest er præget af Europas næstlængste flod Donau, der deler byen i to kontrastrige dele Buda og Pest.
Budasiden er bjergrig og kendetegnes af trappestier, der leder op til byens to vartegn: Slotsdistriktet og Citadellet på Gellért bjerget. Slotsdistriktet er som en landsby i byen, og enhver besøgende i Budapest bør opleve den beroligende stemning og udsigten fra Fiskerbastionen. Pestsiden markerer begyndelsen på det ungarske lavland. Her er ingen stigninger, og bybilledet domineres af brede boulevarder med et væld af cafer, konditorier, restauranter og butikker. Det er også på denne side af Donau man finder Nationalmuseet og byparken, der bl.a. byder på de skønne Széchényi kurbade, Zoologisk have og meget andet. Kurbadene i Budapest er en særlig attraktion, som enhver rejsende bør unde sig selv at opleve.
I hele Ungarn er der en gammel tradtion for at gå i kurbad, og denne tradition holdes til stadighed i hævd. I Budapest alene findes adskillige kurbade, der hver især har egne specialiteter indenfor bade og massage. Især Széchényi-badene og Gellért-badene er populære, og et besøg i et af disse kan anbefales.I Ungarn er mad og vin en selvfølgelig del af enhver sammenkomst med venner, kolleger eller familie. Der er derfor et stort udbud af restauranter og konditorier, hvor man kan møde og studere lokale skikke, mens man nyder de gode retter og de fine vine. Lad tjeneren fortælle om de lokale specialiteter, og oplev en ny verden krydret med paprika og Tokaj-vin. Velkommen til Budapest - Donaus Perle.
Vil du til Ungarn med rejseleder » Læs mere
![]() | ![]() |