Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Peterskirken i Rom
Rom

Fly og 3 nætter på hotel fra kr. 1.295

Velkommen til Rom

Fly og 2 nætter på hotel fra kr. 1.395

Rom er en by, der kan nydes på et utal af måder. På en fortovscafé med et glas rødvin eller en martini rosso i hånden, man kan gå på jagt efter de mange utrolige kunstskatte, der pryder både museer, kirker og piazzaer, eller man kan gå rundt i den som et spektakulært frilandsmuseum over det førkristne Roms storhed og fald under kejsere som Augustus, Cæsar og Nero. Man kan selvfølgelig også benytte sin storbyferie i Rom til at shoppe sig fattig i nogle af de mest eksklusive varemærker i verden eller spise sig en pukkel til på trattoriaer, osteriaer og 3-stjernede michelin-restauranter. Når man besøger Rom er én ting helt sikker; man kommer ikke til at kede sig!

Storbylinks---til-Storbyplus

Hvorfor købe en storbyferie hos os?

  • Du får altid personlig rådgivning og betjening
  • Du ved præcis, hvad du får – vi kender byerne og hotellerne indgående
  • Du får en rejse skræddersyet efter dine ønsker
  • Du får hurtigt og nemt et tilbud
  • Du får sikkerheden af en 24 timers vagttelefon under rejsen

De romerske kejsere lå ikke på den lade side. Da Romerriget var størst strakte det sig fra England i nord til Egypten i syd og fra Portugal i vest til Syrien og Armenien i øst. Men kejserne interesserede sig ikke kun for erobringstogter og eksotiske skatte, de var også stærkt optagede af at bygge Rom op som hele verdens grandiose residensstad. Forum Romanum, Colosseum og Pantheon vidner om en tid, hvor hverken penge eller slavernes importerede arbejdskraft var en mangelvare. Historiens vingesus mærkes tydeligt, når man forsøger at indfange den kolossale detaljerigdom, der er overalt, man vender sig. Og kniber man øjnene en smule i, kan man næsten se de togaklædte senatorer diskutere i Forum Romanum, mens kristne kastes for løverne, og gladiatorerne udkæmper blodige kampe i Colosseum. De fascinerende bygningsværker har både en kulturel og en fysisk størrelse, der bedst fordøjes med et glas kølig hvidvin, gerne en lokal Frascati eller Castelli Romani fra bakkerne syd for Rom, i baldakinens svalende skygge.

De fleste kender til klassiske romerske retter som saltimbocca og spaghetti alla carbonara, men sandheden er, at man ikke rigtig har smagt disse guddommelige retter, førend man har fået dem på et lille osteria i en romersk sidegade, hvor mamma står i køkkenet og papa tager imod bestillingerne. Den typiske romers insisteren på, hvordan de berømte retter skal tilberedes kan virke overdreven. Men kun indtil man sætter tænderne i en smeltende mør kalvekotelet eller slubrer den mest himmelske spaghetti i sig, forstår man, at disse retter er blevet perfektioneret gennem hundredvis af år, hvor opskriften har gået i arv fra romer til romer. Hvis måltidet afsluttes med en traditionel ricottatærte, crostata di ricota, og skylles ned med en grappa og en espresso, så vil de færreste benægte, at Rom er et af den gastronomiske verdens absolutte højdepunkter.

En storbyferie i Rom er ikke komplet uden et gedigent skud kunst og arkitektur, og få steder i verden er så mange smukke og berømte værker samlet indenfor gåafstand af hinanden. Den majestætiske Trevifontæne, Nicola Salvis barokmesterværk, ligger på Piazza Trevi og minder nok de fleste om Fellinis film La Dolce Vita, hvor den yppige Anita Ekberg tog sig et berømt dyp.

Når man står foran Peterskirken i Vatikanstaten, tror man ikke sine egne øjne. Peterskirken er verdens største kirke, kuplen er også verdens største, og med plads til 60.000 kirkegængere er der brug for et gedigent højtalersystem for at kunne forkynde guds ord. Peterskirken er så stor, at Kölns domkirke, der er den tredjestørste kirke i verden, kan ligge inde i den. Vatikanstaten indeholder et hav af kulturskatte, som man ikke må snyde sig selv for, og den katolske kirkes største bidragsyder, Michelangelo, er rigt repræsenteret. Michelangelos berømte marmorstatue af Maria, der holder den afsjælede Jesus i sine arme, og Det Sixtinske Kapel, hvor Gud puster liv i Adams krop, er de mest berømte.

Rom byder på utallige muligheder for udfoldelse, men det er bestemt også tilladt at foretage sig så lidt som muligt, når man er på storbyferie i Rom. Slentre igennem de smalle gader, stirre ned i Tiberens vand fra Pons Fabricius, shoppe lidt, spise lidt og så måske en lur på græsset i Parco della Caffarella. En storbyferie i Rom brugt således med afslapning, skønhed og god mad, er i sandhed La Dolce Vita.

Vores hoteller i Rom

Fly og 2 nætter på hotel fra kr. 1.395

  • Fra kr. 1.295
  • Morgenmad hver dag
  • Mulighed for at tilpasse rejsen
  • T/r inkl. skatter og afgifter
  • 3 dage / 2 overnatninger
  • Hotel Galatea

    Bo godt på Hotel Galatea på din storbyferie til Rom. Hotellet byder på en fantastisk beliggenhed og er at finde i en smuk bygning, der tidliger...

    Læs mere
    Priser fra kr.
    kr. 1.295 (lavsæson)
    kr. 1.995 (højsæsonen)
    Få et tilbud
  • Residenza in Farnese

    Når man træder ind ad døren til det 4-stjernede Residenza in Farnese føler man sig nærmest hensat til 1920’erne. Den smukke art deco-sti...

    Læs mere
    Priser fra kr.
    kr. 2.195 (lavsæson)
    kr. 2.495 (højsæsonen)
    Få et tilbud
  • Hotel Aphrodite

    Hotel Aphrodite er ét af vores mest populære hoteller i Rom, da det både har fire stjerner og ligger centralt placeret. Det familiedrevede hote...

    Læs mere
    Priser fra kr.
    kr. 1.695 (lavsæson)
    kr. 2.395 (højsæsonen)
    Få et tilbud

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Rom

    Pas & visum

    Pas skal medbringes som ID ved flyrejser. Det anbefales at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen eller på din tablet.

    Toldregler

    For aktuelle regler, om hvad man må medbringe, se Skats hjemmeside www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”.

    Rejseforsikring

    Det er mere nødvendigt end nogensinde at tegne en rejseforsikring. Det blå EU-sygesikringskort dækker kun udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin mm. under ophold i et EU-land og i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Med kun det blå EU-sygesikringskort i hånden får du samme behandling som borgerne i det pågældende land. Det vil sige, at der ofte vil være tale om egenbetaling på 30 – 40 %. Der vil ikke være hjemtransport, og der vil ikke være en dansk alarmcentral, der kan hjælpe dig, hvis du kommer til skade. For at få mest mulig tryghed på rejsen, anbefaler vi, at du tegner en rejseforsikring. Vi samarbejder med Europæiske ERV, da deres forsikringsprodukter hører til markedets bedste. Kontakt en af vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Medicin

    Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer et medicinpas med en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen. Vi anbefaler også, at du i håndbagagen medbringer tilstrækkelig medicin til tilfælde af forsinkelser.

    Valuta & kreditkort

    Møntfoden er Euro, som kan hæves i automater i de fleste byer, men i mange restauranter, caféer og butikker skal man betale med kontanter. Der kan være en begrænsning på, hvor meget man må hæve på kreditkort, og beløbet afhænger af den enkelte bank og det enkelte kort. Det er en god idé at medbringe flere kreditkort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kortet.

  • Værd at vide om Rom … og Italien

    Tidsforskel

    Italien er i samme tidszone som Danmark.

    Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge til dem, der arbejder i servicebranchen, da det for dem er det en del af lønnen. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På enkelte restauranter er drikkepengene inkluderet, ellers lægger man et par Euro eller 4-5 % oveni regningen. Mange restauranter beregner stadig et mindre beløb til brød og opdækning ”pane e coperto”, – typisk 1-2 € pr. person. På mange cafeer og barer skal man bestille og betale ved kassen inden servering, og prisen stiger, hvis man vælger at sidde ned i stedet for at stå ved baren. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 8-10 % oveni prisen er passende. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge. Læg evt. et par Euro på værelset ind imellem.

    Sikkerhed

    Det er generelt sikkert at opholde sig i Italien, men pas på ejendele i lufthavne, offentlig transport og større menneskemængder, og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Lommetyve er primært et storbyfænomen, så når du opholder dig i Rom, skal du være påpasselig. Gå derfor ikke med pengepung i baglomme, åben taske eller rygsæk. Det er en god ide at opbevare værdigenstande i sikkerhedsboks på værelset eller i receptionen. Enkelte hoteller tager depositum for nøglen, som refunderes ved returnering.

    Elektricitet

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Italien benytter strøm som i Danmark, men mange steder er stikkontakterne anderledes. Da ikke alle hoteller har adapter til udlejning, anbefaler vi derfor, at du selv medbringer en.

    Mobiltelefon & internet

    Ved opkald til Danmark tastes 0045 før telefonnummeret. Husk at slå data-roaming fra på mobiltelefonen. Caféer i Rom har gratis WiFi, og du har ofte også mulighed for at benytte dig af WiFi på det hotel, du bor på.

    Rygning

    Det er ikke tilladt at ryge indendørs på offentlige steder.

    Åbningstider

    Butikker: Mandag – lørdag 09.30 – 13.00 og 16.00 – 20.00. Lukket søndage og mandag formiddag. Supermarkeder har døgnåbent men tit lukket om søndagen.

    Da benzinstationer ikke har kiosk, kan det være svært at købe ind om søndagen.

    Banker: Mandag – fredag kl. 08.30 – 13.30 og 15.00 – 16.00 og lukket i weekenden.

    Posthuse: Mandag – lørdag kl. 08.30 – 13.30 og søndagslukket.

    Der kan være undtagelser, og omkring helligdage kan der være anderledes åbningstider.

  • Gode råd og anbefalinger

    Møde med en anden kultur

    Ved besøg i kirker forventes det, at skuldre og knæ er dækkede, da man ellers risikerer at blive afvist ved indgangen.

    Indkøb og museer

    Frimærker og tobak købes på posthuset eller i ”Tabacchi” – hvor der udenfor er et skilt med et stort T. Mange museer giver rabat eller gratis adgang, hvis man er under 18 år eller fyldt 65 og medbringer billeddokumentation.

    Transport

    Rom er en by, der opleves bedst til fods. Men metroen kan være praktisk, hvis du f.eks. skal fra Termini til Vatikanet. Metroen består af en A- og en B-linje, som mødes ved Termini. Der kan købes enkeltbilletter, dagsbilletter og ugebilletter i alle metrostationer (automaterne er nemme at benytte), og man benytter samme billetter til al offentlig transport i Rom.

    Seværdigheder

    Der er en overflod af berømte og mindre berømte seværdigheder i Rom, og flere af dem er naturligvis nævnt i alle de store turistguides, f.eks. Colosseum (Coloseo), Pantheon, Peterskirken (Basilica di San Pietro). Vi har samlet en række alternative oplevelser, som kan fungere som et godt supplement til de mere berømte steder. De mest berømte steder i Rom er dog berømte af en årsag, og du skal ikke snyde dig selv for at se eller gense disse.

    Colosseum og Forum
    Du må ikke gå glip af disse to serværdigheder, når du er i Rom, og har du købt billet til det ene sted, kan du komme ind det andet sted på den samme billet. Det er bedst at købe biletter ved indgangen til Forum Romanum, hvor køen er kortere end ved Colusseum. Hvis du vil have mest ud af Forum, er det en god idé at booke en tur med en engelsktalende guide på forhånd.

    Peterskirken og Musei Vaticani
    Den enorme Peterskirke er ligeledes en uundværlig oplevelse på en tur til Rom. Der er gratis entré, men du må forvente at stå i kø udenfor – og blive mødt af sikkerhedspersonale, før du får adgang. Det er en god idé at medbringe vand til ventetiden. Både Peterskirken og Musei Vaticani ligger i Vatikanstaten, og vi anbefaler dig at besøge begge steder samme dag. Start ud med museet om morgenen, se de vigtigste kunstværker og besøg det Sixtinske kapel. Stil dig herefter i kø til Peterskirken. Det kan være en god idé at købe billet til Vatikanmuseet på forhånd. Men hvis du rejser på vores ’Smag og Behag i Rom’-rejser, så er billetten inkluderet i din rejse.

    Santa Maria Maggiore
    Kirken ligger ved Piazza dell’ Esquilino, og dens skønhed kommer næsten ikke til sin ret grundet sin beliggenhed. Der er ikke så mange turister her, som ved de mere kendte seværdigheder, og loftkonstruktionen i kirken er virkelig smuk. Hvis det er en varm dag i Rom, er dette et dejligt sted at køle lidt af.

    Monti
    Monti er byens mest hippe område for studerende, hipstere og andre, der er med på noderne. Her bugner det med lækre restauranter, og her ligger også et par specielle designforretninger. Det er normalt at mødes til en øl på torvet. Området er bedst omkring via Urbana, via Leonina og Piazza degli Zingari. Her er bedst fra om eftermiddagen og frem til kl. 1 om natten.

    Trastevere
    Området er Roms gamle rabarberkvarter og fiskerlandsby. Det bærer det stadig præg af, men nu er mange af de smukke gyder og småhuse sat i stand – og det er hér du ser det ægte Rom!
    Sæt en eftermiddag af til at gå på opdagelse i gaderne omkring Piazza di Santa Maria in Trastevere, Vicolo del Bologna, via della Pelliccia.

  • Mad & drikke

    Det italienske køkken er ét af verdens mest eftertragtede, og i Rom repræsenteres alle aspekter. Fra pizza og pasta til mere eksperimenterende udgaver af det klassiske køkken. Som udgangspunkt er der dog én hovedregel: Råvarerne skal være friske! Der er selvsagt masser af spisesteder i hele Rom, men særligt i Monti og Trastevere er der nogle guldkorn. Her er et lille udpluk af steder, som vi kan anbefale. I dag  Monti og Trastevere Distrikt er der virkelig mange gode og anbefalelsesværdige restauranter og barer. Du kan for eksempel besøge:

    Urbana 47

    http://www.urbana47.it/home/  Ligger i Monti. Der er tale om en moderne restaurant, der har et meget hipt take på lokale retter.

    Ristorante Santa Cristina al Quirinale

    http://www.ristorantesantacristinaalquirinale.it
    Denne familierestaurant er meget lille, intim og hyggelig. Den ligger gemt i en lille baggård overfor Hotel Bolivar.

    Divin Ostilla

    Via Ostilla, 4.
    Restauranten ligger to minutters gang fra Colosseum. Den har virkelig gode småretter og nogle fantastiske vine.

    Mama Eat

    www.mamaeat.com
    Lad dig ikke afskrække af den forfærdelige hjemmeside. De serverer god mad til endnu bedre priser og ligger midt i Trastevere.

  • Fakta om Italien

    • Statsform: Italien er en republik.
    • Hovedstad: Rom (3,5 mio.).
    • Befolkning: 60 mio. indbyggere.
    • Religion: Altovervejende romersk katolsk, ca. 98%.
    • Sprog: Italiensk.
    • Areal: 301.230 km2 (Danmark 43.000 km²).
    • Højeste punkt: Mont Blanc (Monte Bianco) 4807 m (på grænsen til Frankrig).
    • Klima: Italien er meget værdsat for sit milde klima, der skyldes placeringen midt i den tempererede zone, hvor Middelhavet varmer og Alperne beskytter mod de kolde vinde i nord. Minimumtemperaturer varierer fra –20 grader i alpedalene til 10 grader i kystområderne og Syditalien. Maksimumtemperaturer ligger omkring 24-25 grader i hele Italien, dog med udsving på op til 40 graders varme.