Pisa og Toscana

Rejser til Toscana med bil og hoteller

Risskov Travel Partner tilbyder oplevelsesrejse som pakkerejse til Toscana. Fly, hotel og billeje i Italien til de bedste priser. Få inspiration til en rejse til Toscana med bil og hoteller her.

 

Toscana med billeje
____________________________________________

   
      Priser fra: 5.299 pr. person

     

Pragtfulde vine, et udsøgt køkken, smukke landskaber, historiske bygninger og kunst. Sådan kan Toscana kort beskrives. Er man livsnyder, kunstelsker eller bare historisk interesseret, så er Toscana et sandt overflødighedshorn. 

"Det klassiske Toscana", som er området mellem Pisa, Firenze og Siena er nok det som de fleste forbinder med Toscana. Her finder man de velkendte bløde bakker og smalle dale dækket af skiftevis kornmarker, skove , olivenlunde og vinplantager. Sand idyl og malerisk skønhed for øjet.

Risskov Travel Partner vil gerne medvirke til at flere danskere får del i de mange spændende oplevelser der ligger og venter i Toscana. Derfor foreslår vi billeje og en rejserute af 7 dages varighed, som kan være en inspiration til rejsen. Vi skræddersyr herefter rejsen efter netop Jeres behov, og arrangerer fly, hotel og billeje. Med andre ord, oplev Toscana i bil på egen hånd !

Dag 1 og 2 - Ankomst  
Fly fra Danmark til Pisa. Pisa, er et godt udgangspunkt på en oplevelsesrejse i Toscana. Byens fascination ligger i de små gyder, de hyggelige pladser og de indtagende caféer. Pisa kan desuden bryste sig af at have europas ældste botaniske have samt selvfølgelig det skæve tårn. Byens gamle bymur og de mange kirker er også et besøg værd.

Dag 3 - Siena
Siena ligger i hjertet af Toscanas bløde bakker, vinmarker og oliventræer. Byens gamle byporte, gader og huse gør et uudsletteligt indtryk på mange besøgende. En ubeskrivelig smuk by. I Siena kan man heller ikke undgå at blive betaget af Piazza del Campo med dets rådhus og domkirken. Siena er i sandhed en smuk tur tilbage i tiden. 

Dag 4 og 5 - Firenze  
Firenze er Toscanas hovedstad og har været kulturelt centrum siden den tidlige middelalder. En stor del af verdens mest fremtrædende kunstnere og arkitekter stammer fra Firenze. Byen bærer den dag i dag stadig præg af atmsofæren og de arkitektoniske vidundere fra fordums tider. Man bør besøge Ponte Vecchio, Palazzo Vecchio, Piazza della Signoria, udstillingerne i Palazzo Pitti, domkirken, og Giottos klokketårn blot for at nævne toppen af isbjerget. Firenze har så meget at tilbyde, at man aldrig bliver færdig med byen.

Dag 6 – Lucca
Lucca er en vidunderlig by. Har man først besøgt byen, vender man sikkert tilbage. Allerede inden man træder ind i byen fornemmer man hvilken usædvanlig by Lucca er. Byen har stadig helt intakte forsvarsmure fra middelalderen. Ingen anden italiensk by af denne størrelse kan prale af det. Lucca rummer mange smukke og elegante butikker, stemningsfulde caféer og raffinerede restauranter. Det er en velhavende by og man fornemmer det hurtigt på den udpræget velklædte befolkning.

Dag 7 – Pisa
Sidste dag i Pisa inden hjemrejse.
 
Ønskes der flere dage i Toscana er her forslag til yderligere stop:
Montepulciano, et skatkammer for renæssancens arkitektur, magiske og knapt så overrendte Arezzo hvor store dele af Roberto Benigni's film "Livet er smukt" er optaget, den lille by San Gimignano som stort set ikke har ændret udseende siden middelalderen eller det "glemte" Pistoia som næsten ingen turister besøger selvom byen bestemt ikke står tilbage for mange af Toscanas andre smukke byer.

 

   

Lej bil i Toscana med Risskov Travel Partner og Holiday Autos
Vi samarbejder med Holiday Autos om billeje i Italien, og sammen sikrer vi dig de bedste priser og den største fleksibilitet!
Der er masser af muligeder for opgradering til store biler, cabriolet og meget andet.

Lej bil i Toscana:

Fra kr. 208,- pr. døgn

Ring på tlf. 70 22 66 00 eller send en forespørgsel til os i dag rejseforespørgsel
.

Du kan også booke din bil online - til de bedste priser! Klik her for at leje bil online.

Prisen er pr. person ved en uges leje for to personer i lavsæson.