Sverige

Oplev Stockholm på en rejse med dansk rejseleder

Sverige er mest kendt for sine naturoplevelser, men hovedstaden Stockholm er bestemt også et rigtigt spændende bekendtskab. Det vil du opleve på vores rundrejse med dansk rejseleder.

Det er ingen overdrivelse at kalde Stockholm for en af Europas smukkeste hovedstæder, og det skyldes ikke mindst beliggenheden på 14 øer mellem søen Mälaren og Østersøen. En rejse til Stockholm er ikke fuldendt uden mindst en sejltur.

Stockholms historie går langt tilbage i tiden - til længe før den fik status som by i 1252. Et af de steder, hvor man kan fornemme historien, er i middelalderkvarteret Gamla Stan, som hører til en af de bedst bevarede midddelalderbykerner i Europa. Storkyrken, Stortorvet og Stockholms Slot er et par af de betydningsfulde seværdigheder. 

Krigsskibet "Vasa" lå i over tre hundrede år på bunden af havnen i Stockholm, for længere nåede skibet ikke på sin jomfrurejse. Da skibet lå i ferskvand og ikke i saltvand, var alt om bord udsævanlig velbevaret, da man i 1961 gik igang med at hæve skibet. På Vasa Museet kan man se et komplet krigsskib med alt fra kanoner til besætningens personlige ejendele. Et besøg på Vasa Museet er naturligvis en af oplevelserne på vores rejse til Stockholm.

Rejser med svenske traditioner
Svenskerne har mange traditioner, der hænger sammen med årstiden, og alt efter hvilken afrejse, du vælger, kan du opleve enten midsommer eller krebsekalas,

At fejre midsommer er en meget "svensk" tradition og er for de fleste svenskere årets største festdag. Midsommer fejres fredagen, der ligger nærmest den 24. juni, og vælger du afrejsen 23. juni, får du mulighed for opleve denne svenske folkefest.

Krebsekalas er er anden svensk tradition. Anledningen er, at man fejrer fiskesæsonen for krebs, og det bliver gjort med et overdådigt gilde, hvor der spises masser af krebs og drikkes masser brændevin og øl, og det foregår som regel med sang og musik i flot pyntede lokaler.

Læs mere om rejsen til Stockholm her.