|
Skotland er kultur, historie og natur, når det er bedst! Det er kilt, haggis, sækkepibe og whisky. Skotland er en oplevelse for krop og sjæl. I år tilbyder vi fire naturskønne rundrejser i Skotland.
Enestående Skotland
Vi har samlet alle de bedste skotske oplevelser på denne rundrejse - flot natur, smukke slotte og fascinerende borgruiner. Og naturligvis også en ægte skotsk aften med sækkepibe, folkedans og kulinariske indslag. På afgangene i august er der mulighed for at opleve det imponerende Military Tattoo i Edinburgh. Læs om rejsen her.
Det skotske højland
Denne rundrejse koncentrerer sig om det skotske højland, hvor naturoplevelserne står i kø. Heroppe i højlandet er naturen barsk - og afsindigt smuk. Høje bjerge, dybblå søer og middelalderlige slotte. Læs mere her.
Irland, Nordirland & Skotland
Enestående rundrejse i tre lande med meget forskellige og flotte oplevelser. Rejsen slutter i Skotland, hvor du bl.a. oplever Glasgow, Loch Lomond, Fort William-området og Edinburgh. Læs om rejsen her.
Autentiske Skotland
En helt unik rejse med håndplukkede oplevelser. Rejsen foregår med både fly, tog, båd og bus, og der overnattes på historiske og atmosfærefyldte lukusushoteller. En rejse med både Skotlands kendte og mindre kendte sider.Læs om rejsen her
|
|


|
|
Mød rejseleder Pia Walker

Vores populære rejseleder Pia Walker har været bosat i Skotland i snart 25 år. Hun beskriver det skønne land således:
Skotland – det smukke land med bjerge, floder, historie, kultur og et folkefærd som er helt specielt! Man kan slet ikke undgå at komme tæt ind på livet af skotterne og den fantastiske natur, hvor end man befinder sig i landet.
Min interesse for den skotske kultur begyndte i København for en del år siden, hvor jeg tilmeldte mig en skotsk dansegruppe. Siden begyndte jeg at rejse til Skotland for at lære den specielle danseform. Jeg blev skotsk gift og har boet her i over 20 år. Faktisk kan man sammenligne Skotland med et løg: Så snart man piller et lag af, dukker der et nyt lag frem. Der er altid noget nyt at opleve og noget nyt at lære om skotterne og deres skønne kultur.
Det første, man som dansker bemærker i Skotland, er den imponerende natur og de fantastiske farver. Hvor end man kaster blikket, er der er en ny udsigt - en udsigt der konstant forandrer sig. Vejr, lys og årstider maler nye billeder hele tiden. Fra blidt rullende bakker til skarpe bjergtinder, floder, bække og vandfald. Naturen er storslået og nem at komme til, og helt anderledes end Danmarks blide natur. Og vi har alle hørt om søerne ved Loch Ness - hvor man - hvis man kigger rigtig godt efter - måske kan skimte .... tja… hvad mon det er? Og sangen om Loch Lomond, som vi jo alle kan nynne med på. Den skotske natur er på alle måder livgivende: Det at stå på en bakketop og få fornemmelsen af total frihed og uafhængighed!
|
|
Historien er også stærkt knyttet til Skotlands natur. Skotland har været udsat for invasioner og besættelse siden tidernes morgen, og det har aldrig været let for de invaderende at få fodfæste. Romere, pictere, vikinger og selvfølgelig England har gjort Skotland til et omstridt land, hvor fred og fordragelighed ikke altid var at finde. Prøv at rejse gennem Glen Coe. Se og føl hvordan mange års magtkamp forårsagede en blodig massakre på en del af en klan. Tag til Cullodden og se den slagmark, hvor det sidste slag på britisk jord blev udkæmpet i en lang og blodig borgerkrig, hvor fædre, brødre og sønner kæmpede mod hinanden. Vinderen forsøgte at udrydde et lands identitet og kultur ved at forbyde dem at bære skotske tern og klædedragt. En historie som den dag i dag er med til at præge Skotland og skotterne.
Oplev den meget særprægede skotske kultur, som vi alle kender til: Sækkepibe, whisky, kilt, og skotske tern. Naturen har haft indflydelse på stort set det hele. Kilten er fremstillet og designet til at kunne holde kulde og væde på afstand, når man har sin daglige gang i de lyngklædte højdedrag. Kilt-mønstre, hvis farver er afhængige af de planter, der vokser i det område man bor i, og vævet så man let kan genkendes på afstand. For ligesom i gamle dage, skal man også i dag rejse lange afstande gennem øde egne for at komme til opbyggede områder.
Men Skotland er også et moderne land, med alt hvad det betyder. I 1999 fik skotterne hjemmestyre, og siden har landet haft et parlament og sin første minister. Den første skotske regering i 272 år. Hovedstaden Edinburgh er en moderne storby, som dog er berømt for sit historiske slot og det verdenskendte Tattoo, hvor nutid og historie går hånd i hånd. Besøg Glasgow på vestkysten og se en storby, som altid har været en handelsby, og hvor handel stadig er i højsæde.
Der er oplevelser for alle i vidunderlige Skotland, - et sted man kan vende tilbage til igen og igen, og være sikker på at se og opleve nye ting hver gang. Skotland er et sted hvor jeg er stolt af at bo. Et sted som jeg glæder mig til at vise jer, og som man ikke kan undgå at blive bare lidt forelsket i.
|