Lissabon

5 eller 8 dage, fra kr. 4.999
 

Classic Logo
Fantastisk vejr, fantastiske seværdigheder og fantastiske mennesker.
Europas sydvestlige hjørne frister med kulturelle oplevelser, smukke strande og en utroligt imødekommende befolkning. Historisk set var Portugal en af Europas største søfartsnationer, og de stod bag opdagelsesrejser til de fleste af klodens kontinenter. Den kulturelle arv præger tydeligt den smukke by Lissabon - pragtfulde paladser, kirker og fæstningsanlæg imponerer selv den mest rejsevante turist.

Samtidig er Portugal et af Europas solrigeste lande, med skønne kyststrækninger og nærmest uendelige udsigter over det prægtige Atlanterhav. Klimaet er vidunderligt. Solen skinner næsten hele tiden, men den friske brise fra floden Tejo, som snor sig langs Lissabons bebyggelser, gør temperaturerne yderst behagelige det meste af året. Bedst af alt er, at portugiserne byder os oprigtigt velkommen. Det er ikke svært at slå et smil af deres ansigt, og de har et højt niveau af service og hjælpsomhed – og så opfandt de portvinen. Der venter et spændende bekendtskab.

Udover de smukke slotte og klostre i Lissabon skal vi også på oplevelse udenfor byen, hvor vi både besøger kystbyerne Cascais og Estoril, men også Cabo da Roca – Europas fastlands vestligste punkt – og det smukke sagnomspundne Sintra, med kongeslot og vidunderlige eventyrlige historier om maurere og portugisere. Bare at gå en tur i Sintra er en oplevelse. Portugal er gastronomi, folklore og pragtfulde seværdigheder – og vi oplever det meste på denne rejse til Lissabon.
 

 

Programmet dag for dag
  • Dag 1 - Ankomst Lissabon og aften på egen hånd. 
  • Dag 2 - Byrundtur til fods og med sporvogn.
  • Dag 3 - På egen hånd og fado-aftenarrangement.
  • Dag 4 - Udflugt til maurernes, monarkernes Sintra, Estoril.
  • Dag 5 - Hjemrejse.