|
Sad du også betaget klistret til skærmen, da DR viste en af verdens smukkeste togrejser – Bergensbanen? Det gjorde 1,2 millioner nordmænd, da den norske tv-kanal NRK sendte 7 timers uredigeret optagelse af den 377 km lange togrejse over 300 broer og gennem 200 tunneller. Det er en rejse gennem nogle af Norges mest storslåede naturscenerier, charmerende fjeldlandsbyer og gennem en farverigdom som intet andet sted.
Bergensbanen er en legendariske rejse fra Oslo til Bergen, der flere gange er kåret som en af verdens absolut smukkeste togrejser. På denne rundrejse kan du komme med på den imponerende togtur til introduktionspris. Vi sejler på de dramatiske norske fjorde, besøger landets bedst bevarede kulturelle skatkamre, og kommer ind i sjælen af vores nabofolk. Og som en bonus inkluderer rundrejsen den ligeså spektakulære Flåmsbane. En pragtfuld rejseoplevelse.
I Norge er det naturen, der er dominerende, og den norske befolkning har igennem tiden været nødsaget til at tilpasse sig et, til tider, barsk klima. Men det har også medvirket til, at vi bliver mødt af utrolig charmerende småbyer og en smilende lokalbefolkning. I de afsidesliggende områder glæder man sig til ethvert besøg fra os turister, og vi oplever en oprigtig gæstfrihed. Det er en rejse i en natur og kultur, der er uden sidestykke og ikke så sært, at området er kommet på UNESCOs verdensarvsliste. Det er spektakulært og pragtfuldt. Det er Norge i en nøddeskal.
|
|
 |