Den populære Nordkap-rejse

 

Classic Logo
Et ønskemål for mange - vi gør det muligt.
Turen begynder fra Billund over København til Lakselv i Nordnorge. Lakselv var under 2. verdenskrig en af Nordeuropas største (militær)lufthavne. Allerede første dag ved midnat, mens solen står højt på himmlen, køre vi ud for at nyde den specielle natur med store lyng- og mosearealer på Magerøy (Nordkapøen) og for at indtage det 307 m høje, fascinerende Nordkap-plateau.

Næste tur går ind i samernes, renernes og helleristningernes land. Vi passerer Alta, kører over det høje og barske Kvænangsfjeld, der står medfoden i Ishavet, og når frem til Tromsø - porten til Ishavet - 300 km nord for polarcirklen. Turen fortsætter, og vi frtid til at kigge på de største seværdigheder undervejs - vi kører over golde fjelde, langs fjorde og søer, ser vandfald og nyder de grønne dale. I Harstad tager vi Hurtigruten for at sejle til Svolvær på Lofoten, hvis vejret tillader det, gør vi en afstikker ind i snævre og meget maleriske Trollfjord.

Længere sydpå passerer vi Mo i Rana, Fauske med det lyserøde marmor, vi ser stedet i Stiklestad, hvor Olav den Hellige blev dræbt i 1030, og det kristne Norge blev født. I domkirkebyen Trondheim -  for 1000 år siden hed den Nidaros og var vikigernes hovedby - bliver vi to nætter, før vi kører over dovregubbens fjeld til olympiadebyen Lillehammer med friluftsmuseet Maihaugen. Turen slutter med et langt ophold i Oslo, før vi ved aftenstid tager med færgen tilbage til Danmark
.
  Den populære Nordkap-rejse
Den populære Nordkap-rejse

 

Programmet dag for dag

** Jubilæumsrabat på vores 10 dages rundrejse - spar kr. 1.000

  • Dag 1 - Ankomst Nordkap
  • Dag 2 - Nordkap, Alta og Tromsø - Porten til Ishavet
  • Dag 3 - Harstad og Trondenes
  • Dag 4 - Hurtigruten til Svolvær og Lofoten .
  • Dag 5 - Sejltur til Skutvik, Polarcirklen, Mo i Rana 
  • Dag 6 - Frodige skove, golde fjelde, rivende elve og fosser
  • Dag 7 - Trondheim og byrundtur
  • Dag 8 - Lillehammer og Ringebu stavkirke
  • Dag 9 - Oslo og sejlads gennem Oslofjorden
  • Dag 10 - Hjemkomst