Maleriske byer, fæstningsanlæg, enestående nationalparker og et rigtigt godt køkken. Gæstfriheden i Kroatien gør en rejse hertil til en uforglemmelig oplevelse.Og så har Kroatien flest solskinstimer i Europa, hvilket er endnu et argument for en rejse derned. Risskov Travel Partner tilbyder to rundrejser i dette dejlige land.
Ø-hop i Kvarner bugten Denne dejlige 8-dages rejse koncentrerer sig om øerne i Kvarner-bugten, og besøger også Sloveniens smukke hovedstad Ljubljana. Kvarner-bugten er et af de mest naturskønne områder i Kroatien med solbeskinnede landskaber, historiske byer og nationalparker - og naturligvis et væld af skønne øer. Krk er den største. Cres er kendt for ferskvandssøen Vransko og Losinj for sit delfinreservat. Rab er kunstnernes ø, hvor de foreviger øens smukke motiver. Vi besøger desuden Plitvice nationalparken, der er på UNESCOs liste over verdens naturarv, her er attraktionen de 16 mindre søer, der er forbundet med vandfald. Læs mere om rejsen her.
Daseliv og oplevelser En rejse til Dalmatien ved Adriaterhavet - til et område spækket med autentiske oplevelser. Du møder en smilende befolkning og kan slappe af i paradisiske omgivelser. Basen er et dejligt 4-stjernet resort lige i nærheden af den dejlige strand. Læs om rejsen her.