Bordeaux

8 dage fra kr. 10.999
 

Enestående uspoleret paradis, østers og andre delikatesser samt cognac og vin i Bordeaux.
En perlerække af oplevelser venter i Bordeaux. Vi oplever historiens vingesus, overdådige paladser, pragtfulde kystscenerier og atmosfærefyldte byer. Og at vi samtidig befinder os i et sandt gastronomisk paradis, gør blot oplevelserne endnu større. Bordeaux producerer efter manges mening verdens bedste vine, og da naturen bugner af de bedste råvarer, er det lokale køkken uovertruffent.

Få områder i Frankrig har så meget at byde på – så en rejse i Bordeaux er en kompakt rejse med flere daglige højdepunkter. Vi går på opdagelse i de charmerende middelalderbyer, der igennem tiden har været domineret af skiftende folkeslag. Det bidrager til en unik farverigdom, kultur og stemning. Vi oplever pragtfulde naturfænomener, solrige kyststrækninger og baglandets atmosfærefyldte landsbyer.

Og så er det en rejse, hvor smagssansen bliver vores fornemmeste følgesvend. Vi smager os vej gennem ”Grand Cru” vinruten, Médoc, Saint Emilion, de friskeste østers og den gyldne cognac. Det lokale køkken er præget af gedigne råvarer, simpelt og utroligt smagsfuldt, så der venter os også nogle pragtfulde måltider. Det er franske lyksagligheder, når de er bedst. Bordeaux er ikke blot en rejse for sanserne. Det er en rejse i den franske sjæl.

På denne GOLD rejse oplever vi de største seværdigheder i dette uspolerede paradis. Vi har inkluderet halvpension, et godt hotel og alle udflugter. Det er en rundrejse med fokus på komfort, eventyr og ren forkælelse.
  Bordeaux

 

Programmet dag for dag
  • Dag 1 - Ankomst Bordeaux.  
  • Dag 2 - Byrundtur i Bordeaux og Grand Cru vinrute.
  • Dag 3 - Arcachon og Europas højeste sandklit.
  • Dag 4 - Biarritz og Saint Jean de Luz.
  • Dag 5 - Fridag.
  • Dag 6 - Rochefort og Cognac.
  • Dag 7 - Saint Emilion og Bergerac.
  • Dag 8 - Hjemrejse.