|
Kalmarunionen i 1397. Et årstal der brændte sig fast hos de ældre årgange, der som jeg havde Nordens historie som pensum i folkeskolen. Siden hen er det gået tilbage med både historieundervisningen og Kalmarunionen. Dog er der en rest af sidstnævnte: nemlig Rigsfællesskabet: Danmark, Grønland og Færøerne. Da nogle danskere ikke er optaget af dette fællesskab og dets betydning, er det værd at besøge Færøerne for at opdage, at alle færinger har en mening om dette fællesskab. En mening der kan læses i den færøske udenrigsministers bog: "Myten om Rigsfællesskabet".
For folk med interesse i Nordens historie er der meget at komme efter på Færøerne. Eksempelvis kirkestolene fra Kirkebø fra Erik af Pommerens tid (nu på det færøske nationalmuseum), det skønne gotiske bygningsværk Magnus-katedralen, som en rejsejournalist ved Ekstrabladet beskrev som "en bunke sten", øen Koltur med 2 indbyggere, en ø der med sine ødegårde henligger som et levn fra landnamstiden.
Man kan ved aftale med Kongsbonden Bjørn Patursson besøge øen, og opleve et "frilands-museum", hvis lige ikke findes i Norden. Ligeledes vil man i den gamle bydel, Tinganes, i Færøernes hovedstad Torshavn finde en velbevaret by, som får de såkaldte "levende museer" i Danmark til at blegne.
Min egen interesse for Færøerne opstod ved, at min fader forærede mig sin yndlingsbog William Heinesens: "De fortabte Spillemænd" og skønt dens indledning ofte er citeret, vil en ny læser måske også fatte interesse for forfatterskabet og Færøerne. Romanen starter således:
"Langt ude i det kviksølvlysende verdenshav ligger et ensomt lille blyfarvet land. Det lillebitte klippeland forholder sig til det store hav omtrent som et sandkorn til gulvet i en balsal. Men set under forstørrelsesglas er dette sandkorn alligevel en hel verden med bjerge og dale, sunde og fjorde og huse med små mennesker. Ja, et sted ligger der endda en hel lille gammel by med brygger og pakhuse, gader og stræder og stejle gyder, haver og torve og kirkegaarde. Der er også en gammel højtliggende kirke, fra hvis taarn der er udsigt over byens tage og videre ud over det almægtige hav."
|
|
Min gode skæbne gjorde, at jeg medvirkede som musiker ved dramatiseringen af romanen på Torshavns gamle teater i 1976. I forbindelse med dette engagement stiftede jeg bekendtskab med det gamle nordiske ord "gæstevenskab". Den gamle dyd, som stadig har fuld gyldighed på Færøerne. Faktisk blev jeg så overvældet af naturen, den færøske humor og det høje kulturstade, at jeg siden har besøgt øerne over et halvt hundrede gange. Som musiker med Østjydsk Musikforsyning, hvor vi har spillet overordentlig mange steder fra Jazzklubben til Nordens Hus og fra ølklubberne (i spiritus-forbuddets tid) til den danske flyvestation i Mørkedal. På ferietur med familie og venner og de sidste 6 år også som rejseleder for danske turister.
Dette spring fra kunsten og give sig den kommercielle rejsebranche i vold kan synes underligt, og derfor vil jeg forsøge at forklare det. Selvfølgelig kunne det give mig chance for endnu oftere at besøge de smukke øer, men egentlig var det mine danske venners vankundighed, der gjorde udslaget. Der var megen skriveri i danske aviser om, hvor galt det var, at man investerede i veje og tunneler. Men bare en tur, hvor vi gode danske turister skulle vælge mellem at gå over fjeldet i snefog eller benytte den nysanlagte vej, får forargelsen til at forstumme. Når jeg så som turistfører oven i købet kan vise Færøernes høje kulturelle stade inden for musik, litteratur, arkitektur og malerkunst frem, så føler jeg en stor glæde ved få gæsterne (Færøerne har nemlig ikke turister- men gæster) til at betragte færinger uden de fordomme, som prægede den mindre lødige del af dansk presse. Som færingerne så rigtigt siger: Færøerne omtales kun, hvis der kan bringes dårlig nyt. Og tænk så får jeg lov til at bringe godt nyt.
Der er lige kommet et nyt hotel Gjargagadur i bygden Gjogv med en fantastisk udsigt og en heliconspillende vært. I Torshavn er der det hyggelige og venlige hotel Hafnia og huse kan lejes for en rimelig penge. Det er nu let at være turist(gæst) på Færøerne - men der er heldigvis ikke mange, selvom "National Geografic" sidste år kårede det som den mest spændende øgruppe at besøge. Ingen danskere har klaget over naturen, selvom den kan være barsk. Jeg kan ikke beskrive den færøske natur, men de færøske malere og digtere kan.
|
.jpg)
