Vietnam

Rundrejse med dansk rejseleder til Vietnam

Vietnam er landet, hvor drømmen om det store rejseeventyr bliver til virkelighed. Det vil du opleve på vores rundrejse med dansk rejseleder til Vietnam. Rejsen går fra Hanoi i nord til Ho Chi Minh City i syd, og her imellem venter en perlerække af uspolerede og autentiske oplevelser. Her er et par appetitvækkere: Sejlture i Mekong-deltaet og i Ha Long-bugten med de kakteristiske bjerge, kejserbyen Hué og Cu Chi-tunnellerne. Torben Folkmann er rejseleder på denne rundrejse, og hans kendskab til vietnamesisk kultur og historie samt den vietnamesiske folkesjæl gør denne rejse til en helt unik oplevelse.


Se beskrivelsen af rejsen

Et møde med de smilende vietnamesere

I Vietnam kan man ikke undgå at blive betaget af landets smukke natur, fascineret af de mangfoldige kulturer og det særprægede arkitektoniske mix. Et kig i Vietnams historiebog og vores egen hukommelse fortæller historien om et folk, der har ført en lang frihedskamp mod forskellige stormagter. Men vietnameserne har for længst lagt krigene bag sig og rettet blikket fremad. Landet har slået dørene op og udenlandske rejsende bliver mødt med åbenhed og et imødekommende smil, uanset hvilket land de kommer fra.
Man bliver overvældet af venligheden og nysgerrigheden, som de altid smilende vietnameserne udviser.

Meget inkluderet

På denne rundrejse, som vi har kaldt "Vietnam fra nord til syd", kommer du til tre meget forskellige omåder, og rejsen slutter med et par dages badeferie i Phan Thiet. Som på alle vores rundrejser med dansk rejsleder kan du regne med, at der er rigtig meget inkluderet i rejsens pris.