USA

Oplev USA på en rundrejse med dansk rejseleder

Oplev det bedste af USA på en af vores rundrejser med dansk rejseleder. Se de største highlights, få indblik i amerikansk historie og kultur og oplev den amerikanske livsstil. Vores dygtige rejseledere binder det hele sammen, og du kommer hjem med mange uforglemmelige oplevelser.

En rundrejse med rejseleder er et rigtig godt alternativ til at køre selv. Du kan være sikker på at se de største highlights og seværdigheder på ruten. Alt er veltilrettelagt, og du slipper for selv at stå for planlægningen. Du skal bare sætte dig godt til rette og nyde oplevelserne.

En rundrejse med dansk rejseleder er også en rigtig god ide, hvis du ikke er så fortrolig med engelsk, for på den måde er du sikker på at få et stort udbytte af rejsen.

Deltagerne flyver på egen hånd fra enten København eller Billund og møder rejselederen ved ankomsten til USA. Rejselederen har dansk baggrund, men er bosat i USA og har derfor et indgående kendskab til amerikanske forhold.

Undervejs på rejsen rundt i USA vil der også være mulighed for oplevelser på egen hånd. Rejselederen hjælper naturligvis med råd og vejledning.

Vælg mellem tre forskellig rundrejser

Den store Amerika-rejse er vores absolut bestseller og er et rigtig godt valg, især hvis du ikke har været i USA tidligere. I løbet af 21 dage kommer du både til det østlige og vestlige USA. Læs mere om rejsen her.

Rejsen Eastern Highlights er en kortere rejse på 9 dage, der koncentrerer sig om det østlige USA. Læs mere om rejsen her.

Western Highlights går til det sydvestlige USA og er 15 dage med de flotteste nationalparker og mest spændende storbyer. Læs mere om rejsen her.