|
Inka-riget eksisterede fra omkring år 1100 e. Kr. og indtil, spanierne kom til Peru i 1532. Riget strakte sig fra Ecuador i nord til den argentinske by Tucuman i syd. I dag vidner utallige ruiner og arkæologiske fund om et helt usædvanligt samfund, og mange af de bedst bevarede ruiner finder man i Peru. Vælger man at følge Inka-stien til den fascinerende ruinby, Machu Picchu, er man garanteret en storslået naturoplevelse, og undervejs er der utallige interessante arkæologiske bygningsværker at fordybe sig - f.eks. Winay Wayna med de omfattede terrasser, Chachabamba-ruinen og Intipunku - Solens port. Vores rundrejse med dansk rejseleder er spækket med oplevelser i både Peru og Bolivia. Ud over de mange oplevelser fra Inka-rigets storhedstid går rejsen f.eks. også til området ved Titicaca-søen, som opleves på forskellige sejlture.
|
|
|