|
Selv om verden bliver mindre og mindre, er der stadig lande, der er næsten uopdagede af turister, og det er Laos og Cambodja eksempler på. Laos har i mange år været lukket land for turister, men i 1990'erne begyndte myndighederne at lempe restriktionerne, og nu er det heldigvis muligt at besøge det skønne land, hvor turismen ikke har sat mange spor. I Laos vil du derfor møde en meget autentisk atmosfære, og ofte vil du få oplevelsen af, at tiden har stået stille i det bjergrige land, der fra nord til syd gennemskæres af Mekong-floden. Cambodja er også et møde med en helt anden verden - og ikke mindst interessant historie fra dengang i det 6. - 13. årh., hvor Cambodja var centrum i det mægtige khmerrige. Angkor Wat bør indgå i enhver rejse til Cambodja. Det kæmpemæssige ruinkompleks var hovedstad i khmerriget og er et enestående eksempel på khmerernes specielle arkitektur. De mange stenrelieffer på de forfaldne mure fortæller om både hverdagen og vigtige begivenheder i det mægtige rige. Historisk set er det sikkert perioden med De Røde Khmerers rædselsregime i 1970'erne, som de fleste forbinder med Cambodja. Massegraven Killing Fields står i dag som et vidnesbyrd om denne mørke periode i landets historie. Læs om den interessante rejse her
|
|
|