Rundrejse med dansk rejseleder til De Vestindiske Øer
Vores rundrejser med dansk rejseleder til De Vestindiske Øer hører til en af vores mest populære rundrejser. Det skyldes ikke mindst rejseleder Knud Jensen. Han kender ikke blot alle hjørner af de tre øer St. Thomas, St. Croix og St. John, men har også et indgående kendskab til De Vestindiske Øers historie. Derfor er det også rejseleder Knud Jensen, der skræddersyr vores rundrejser til de tropiske øer, som vi som danskere har et ganske særligt forhold til.
Lidt historie I 1917 solgte Danmark efter en folkeafstemning sine caribiske kolonier, Dansk Vestindien, som består af tre større øer og mange mindre ubeboede øer. Det betød afslutningen på 250 til tider særdeles dramatiske år i dansk historie. Køberen var USA, der betalte 25 mio. dollar for kolonien. Jomfruøerne – Virgin Islands, som øgruppen hedder i dag, blev af en amerikansk præsident kaldt USAs fattiggård, men senere er det blevet et turistparadis, hvor turisterne i stort omfang kommer til for at opleve danske kultur, det dejlige tropiske klima og den venlige befolkning. I en stor del af kolonitiden blev rigdommen på øerne skabt gennem udnyttelse af slaver som billig arbejdskraft. „Sukker var konge“ hed det på øerne i kolonitidens velmagts dage, og ikke mindst sukkerproduktionen med dens sideprodukt rom var med til at gøre øerne til noget ganske særligt for europæerne.
De tre øer De tre hovedøer fortæller historien om Danmarks kolonisering af øerne i 1600-tallet og om slaveriet frem til 1848, hvor slaverne blev frigivet af den danske generalguvernør Peter von Scholten, hvis navn man ikke kommer udenom på de tidligere danske øer.
Rejsen er et strejftog gennem mange års kolonihistorie og besøg mange af de steder, hvor man stadig kan finde spor af den danske kultur. Du vil opleve historiens vingesus, et stykke Danmark fjernt fra hovedlandet og ikke mindst opleve Caribiens helt specielle natur og dyreliv.
Øerne er omgivet af det caribiske hav, der med sine 26-28 grader varme vand året rundt skaber perfekte omgvelser til afslapning på de vidunderlige strande.