|
Rejseplan
|
| Dag 1 |
|
Dag 2 |
|
Afrejse
Om eftermiddagen flyves der fra København via London til Singapore. Der er langt til Australien, og derfor har vi indlagt et stop her.
|
|
Singapore
Ankomst til Singapore ved aftenstid. I Singapore kommer du til at bo på et dejligt 3-stjernet hotel, der ligger centralt og lige ved Singapore River. Overnatning: River View Hotel.
|
| Dag 3 |
|
Dag 4 |
|
Singapore (M)
Formiddagen er til aflsapning eller shopping på Orchard Road. Om eftermiddagen er der arrangeret en halvdagstur, hvor du ser de vigtigste seværdigheder i Singapore. Om aftenen er der afrejse til Melbourne.

|
|
Melbourne (M)
Ankomst til Melbourne, der er den største by i delstaten Victoria og den største i Australien. Samtidig er det Australiens mest multikulturelle by, da en stor del af indbyggerne er indvandrere. På eftermiddagens sightseeingtur kommer vi igennem Chinatown og forbi Parliament House og stopper ved Fitzroy Gardens og ser Captain Cook's Cottage. Den britiske opdagelsesrejsende James Cook blev født i det lille hus, der i 1934 blev flyttet hertil fra hans fødested i England. Melbourne er også kendt for sine store internationale sportsbegivenheder, og undervejs ser vi nogle af de store sportsanlæg. Tilbage i centrum stoppes der ved Botanic Gardens. Mindesmærket "Shrine of Remembrance" ligger i forbindelse med den botaniske have og er et imponerende monument rejst til minde over mænd og kvinder fra delstaten Victoria, som er er faldet i krige, som Australien har været involveret i. Du kan evt. blive i området og gå via Southgate tilbage til hotellet. Overnatning: Clarion Suites Gateway. |
|
Vælg en ekstra oplevelse i Melbourne:
Middag om på Colonial Tramcar
Der kører stadig sporvogne i Melbourne, og en af dem er lavet om til restaurant. Se byens highlights, mens du mellem kl. 17.45 og 19.15 spiser en eksklusiv 3-retters gourmetmiddag og bliver betjent af tjenere klædt i tøj fra 1860’erne. Restauranten er meget populær, og det er en god idé at bestille bord hjemmefra.
|
|
Dag 5 |
| |
Melbourne (M)
Yarra River snor sig gennem Melbourne, og dagen begynder med en sejltur ned ad floden. Vi sejler forbi det centrale forretningsområde, og ser, hvor de første nybyggere gik i land. Det historiske Victoria Docks er nu en af de travleste handelshavne i verden, og vi får en fornemmelse af Melbournes maritime historie. Eftermiddagen er fri til at opleve byen på egen hånd. Overnatning: Clarion Suites Gateway.
|
| Dag 6 |
|
Dag 7 |
|
Melbourne - Warrnambool (M+F+A)
De næste dage kommer til at koncentrere sig om Australiens kyst mellem Melbourne og Adelaide. Vi stopper i havnebyen Geelong ved Corio Bay, og næste stop bliver på en af de førende vingårde i Victoria. Mange australske vingårde byder på meget mere end vinoplevelser, f.eks. gourmetoplevelser, og det gælder også Pettavel Winery & Restaurant, som vi skal besøge. Her produceres 15 forskellige vine, og beliggenheden tæt ved havet med kølige nætter giver meget aromatiske vine. Vi smager på et udvalg af vine og spiser frokost i restauranten, der har vundet flere priser.
Great Ocean Road er Australiens flotteste kystvej. Den begynder i Torquay og er 250 km med de flotteste scenerier. Inden vejen blev åbnet i 1932 var de små byer på Victorias sydkyst meget isolerede og under visse vejrforhold helt afsondrede. Vi stopper i Port Campbell National Park og ser de eroderede kippeformationer The Twelve Apostles, Loch Ard Gorge og London Bridge. Great Ocean Road slutter i den gamle hvalfangerby Warrnambool, der tidligere var en af de vigtigste byer på kysten. Overnatning: Country Comfort Warrnambool.
|
|
Warrnambool - Mt Gambier (M+A)
Vi oplever lidt mere af Warrnambool, inden turen fortsætter ind i landet. Vi krydser grænsen til delstaten South Australia, og der køres til Mt Gambier. Byen har navn efter den 5.000 år gamle udslukte vulkan i nærheden. Hvert år i november skifter kratersøen Blue Lake farve til en helt utrolig turkis kulør. Når det bliver marts, skifter farven gradvis til en mere afdæmpet vinterfarve. Dette farveskift er stadig en uløst gåde - måske kan du komme med et bud. Overnatning: Choice-Comfort Inn Silver Birch.

|
| Dag 8 |
|

I Adelaide er gaderne lagt som efter en lineal, hvorimod Torrens River snor sig gennem byen.
|
|
Mt Gambier - Adelaide (M+F)
Delstaten South Australia tegner sig for halvdelen af den australske vinproduktion, og vindistriktet Coonawarra i nærheden af byen Penola er kendt for at være et af de bedste i Australien. Der har været dyrket vin her siden 1880'erne. Området har et middelhavsagtigt klima, og med den kølige påvirkning fra Southern Ocean bliver druerne modnet til perfektion, og især områdets Cabernet Saugvignon har høstet mange priser. Vi skal besøge Poplars Winery, hvor vi smager på deres dejlige vine og spiser frokost i restauranten. Vi når til Adelaide, der er den største by i South Australia - en storby, der samtidig er charmerende provinsiel. Overnatning: Mercure Grosvenor Adelaide
|
|
| Dag 9 |
|
Dag 10 |
|
Adelaide - Alice Springs (M)
Adelaide er nem at udforske til fods fra hotellet, der ligger på North Terrace. På den anden side af gaden ligger en række imponerende bygninger fra 1800-tallet, f.eks. Parlimaent House, der fungerer som museum og giver indblik i South Australias tidlige historie, og der er også en lang række statuer langs gaden, der fortæller historie.
Inden vi tager afsked med Adelaide ved middagstid, tager vi på en kort bytur. Vi kører til stationen, hvor det legendariske tog The Ghan venter. Strækningen fra Adelaide til Alice Spings er på Top10-listen over verdens mest spektakulære togstrækninger, så her er noget at glæde sig til. Navnet "The Ghan" stammer fra den tid, hvor kameler – eller rettere sagt dromedarer indført fra Afghanistan - var det eneste transportmiddel til og fra den røde ørken. Det er dromedardriverne, "afghans", der har givet togstrækningen dens navn, for mens de sidste skinner til Alice Springs blev lagt, måtte passagererne nemlig stadig tilbagelægge et stykke på kamelryg. Det tager et døgns tid at køre strækningen, og størstedelen af turen går gennem Australiens mest tørre og øde landskab, som konstant skifter farve efter, hvor på himlen solen befinder sig. Der er reserveret plads i den type kupe, der hedder "Red Kangaroo Sleeper" - om dagen en 2-personers kupe og om natten en kupe med to køjer (fælles bad/toilet). Overnatning: Om bord på "The Ghan".
Vælg en ekstra oplevelse:
Gold Service på The Ghan
Der er mulighed for at opgradere til Gold Service, hvor kupeen er større og med eget bad/toilet. Alle måltiderer er inkl. og spises i den flotte restaurantvogn. Også fri adgang til The Outback Explorer Lounge med komfortable lænestole og bar.
|
|
Alice Springs
Ankomst til Alice Springs midt på dagen, og umiddelbart herefter tager vi på sightseeing i Alice Springs – eller Alice – som byen populært bliver kaldt. Alice Springs er med sine ca. 27.000 indbyggere den største by i det centrale Australien. Faktisk er det også den eneste, og den isolerede beliggenhed er en attraktion i sig selv.
Alice Springs er vokset op omkring Alice Springs Telegraph Station, og eftermiddagens sightseeingtur går til telegrafstationen, hvor det hele begyndte i 1872. Der er også besøg hos Flying Doctors Service og hos School of the Air, som sørger for, at børn på de isolerede kvægstationer bliver undervist. Turen går også til Anzac Hill, hvorfra der er en flot udsigt over Alice Springs og til MacDonnell Ranges.
Om aftenen mødes vi og tager til Earth Sanctuary World Nature Centre, der ligger ca. 15 min. kørsel fra byen, og får en introduktion til stjernehimlen på den sydlige halvkugle. Stjernehimlen her i den centrale del af Australien er et fantastisk syn. Her er intet forstyrrende lys fra storbyerne, og derfor står stjernebillederne lysende klare. Du hører bl.a. om, hvordan man kan navigere via stjernerne, får fortalt aboriginale legender og får mulighed for at se månen og planeterne gennem teleskop. Overnatning: Aurora Alice Springs.
|
|


|
|
Dag 11 |
| |
Alice Springs - Kings Canyon (M+F+A)
De næste dage får du den australske outback helt ind under huden. Hotelværelset skiftes nemlig ud med overnatning i permanente teltlejre. Det er slet ikke så primitivt, som det måske lyder. Vi kalder det "Safari in Style", da teltene er meget rummelige med fast gulv, komfortable senge, lys og ventilator. Men du skal være indstillet på fælles bad/toilet. De næste tre dage vil du også være i selskab med en lokal guide, der har en stor viden om især den røde ørken.
Der køres til Kings Canyon, der er den største og længste kløft i den røde ørken med klippevægge, der rejser sig 200 m op fra bunden. Vandreturen oppe langs kanten er uden tvivl den mest spektakulære, men også mere krævende end turen nede i kløften. De lodrette klippesider, eukalyptustræernes hvide stammer og den næsten unaturlige blå himmel er et uforglemmeligt sceneri. Inderst i kløften ligger Garden of Eden – ja, vandhullet er et skyggefuldt paradis med palmer og fuglesang. Dagen slutter under den stjernebesatte himmel omkring lejrbålet langt ude i den australske outback. Overnatning: Teltlejr ved Kings Canyon Resort.
|
| Dag 12 |
|
Dag 13 |
|
Kings Canyon - Ayers Rock/Uluru (M+F+A)
Fra Kings Canyon Resort køres der til Uluru-Kata Tjuta National Park. Efter at have spist frokost i teltlejren ved Ayers Rock/Uluru går turen til Mount Olga/Kata Tjuta, som er 36 runde småbjerge adskilt af dybe kløfter. Det var oprindelig en stor klippe, men millioner af års erosion har skabt de runde småbjerge. Kata Tjuta betyder "mange hoveder", og de kugleformede klipper har stor spirituel betydning for Anangu-folket, og det vil den lokale guide bl.a. fortælle om på vandreruten Valley of the Winds, der snor sig mellem klipperne. Sidst på eftermiddagen går turen til Ayers Rock/Uluru. At se solen gå ned over Ayers Rock/Uluru er et rigtig flot syn, for samtidig med at solen bevæger sig mod horisonten, skifter monolitten hele tiden farve. I teltlejren bliver bålet tændt, og scenen er sat til endnu en hyggelig aften i outback'en. Overnatning: Teltlejr ved Ayers Rock.
|
|
Ayers Rock/Uluru - Cairns (M+F)
Dagen begynder tidligt, da du også skal nå at opleve en solopgang ved Ayers Rock/Uluru. Bagefter venter en interessant tur rundt om monolitten til hulemalerier og aboriginernes hellige steder, og den lokale guide fortæller forskellige myter fra "Drømmetiden". Der bliver også tid til et besøg på Uluru-Kata-Tjuta Cultural Center, som giver en fin introduktion til den aboriginale kultur i området, og man kan se lokale kunstnere male de karakteristiske "prik-malerier". Efter frokost flyves der til Cairns i den tropiske del af Australien. Overnatning: Bay Village Tropical Retreat.
|
| Dag 14 |
|
Dag 15 |
|
Cairns (M)
Dagen er til fri disposition. Har du lyst til at slappe af og nyde solen, er Bay Village Tropical Retreat det perfekte sted. Resortet ligger i dejlige grønne tropiske omgivelser med en indbydende pool. Vil du opleve Cairns, er der kun 5 min. gang til The Esplanade og 15 min. til centrum. Overnatning: Bay Village Tropical Retreat.
Vælg ekstra oplevelser:
Over og gennem regnskoven
Verdens smukkeste togtur er måske den med veterantoget, der snor sig gennem regnskoven til Kuranda. Det er en af oplevelserne på en heldagstur (kl. 8-17.30). Turen tilbage til kysten forgår med Skyrail Cableway – en 7,5 km svævebane, der bevæger sig langsomt hen over regnskovens tag. Inkl. et besøg på Tjapukai Aboriginal Cultural Park, hvor du bl.a. ser en danseforestilling.
Cape Tribulation
Regnskoven nord for Cairns hører til et af de mest uberørte regnskovsområder i hele Australien, og det kan du opleve på en tur (kl. 7.30-18.30) med en guide, der kender alt til regnskovens flora og fauna. I The Rainforest Habitat kommer ser du dyrearter, der lever i tre forskellige australske landskabstyper. Der fortsættes til Mossman Gorge og videre til Daintree River, som krydses med den lille kabelfærge, og snart befinder du dig på den vidunderlige Cape Tribulation Beach. Sejlturen på Daintree River er en spændende regnskovsoplevelse med både saltvandskrokodiller og farvestrålende fugle.
|
|
Cairns (M+F)
Verdens største naturlige "bygningsværk", The Great Barrier Reef, strækker sig mere end 2.000 km langs Australiens østkyst, og her ved Cairns ligger koralrevet forholdsvis tæt ved kysten. Denne dag kommer du på en dejlig sejltur til revet. Den foregår med en luksus-katamaran med sejl, og efter kun to timer er du fremme ved Michaelmas Cay, som er en skøn lille sandø med et fantastisk fugleliv. I løbet af dagen kan man dykke og snorkle, opleve koralrevet fra en båd med glasbund og komme på "beach walk" i selskab med en marinebiolog. Er du nybegynder med hensyn til at snorkle, får du en grundig instruktion. I løbet af dagen bliver der serveret en lækker frokostbuffet og på vejen tilbage et glas mousserende vin. Overnatning: Bay Village Tropical Retreat.

|
| Dag 16 |
|
Dag 17 |
|
Cairns - Undara (M+F+A)
Vi forlader Cairns og kører til et område sydvest for Cairns for at opleve et helt unikt naturfænomen. Her blev der for 190.000 år siden dannet et system af underjordiske lavatunneler, som nogen steder er blevet gennembrudt, og der er opstået områder med sjælden flora og fauna. Du bliver budt velkommen på Undara Lava Lodge med frokost, der som næsten alt andet her i bush'en foregår udendørs. Om eftermiddagen kan du slappe af ved pool'en eller nyde omgivelserne ved at følge en af de afmærkede vandrestier. Sidst på eftermiddagen er der arrangeret en solnedgangstur, og mens solen går ned over Newcastle Range, bliver der serveret vin og snacks. Her i skumringen vil du helt sikkert se græssende kænguruer og store flokke af flagermus, der forlader lavatunnelerne. Efter en hyggelig aften omkring bålet kan du gå til ro i en af flotte, restaurerede togvogne, der er opstillet i bush'en, og som gør det ud for "hotelværelse". Overnatning: Undara Lava Lodge.
|
|
Undara - Cairns (M+F)
Du vågner op til fuglesang og til en lækker morgenmad, der bliver tilberedt i det fri, og det er ikke usædvanligt, at der sidder en kænguru eller to på klipperne og kigger på. Efter morgenmaden begynder en rigtig interessant tur gennem lavatunnelerne. Den lokale guide er meget professionel og har en utrolig viden, ikke kun om lavatunnelerne, men også om den australske natur generelt. Tilbage på Undara Lava Lodge står frokosten klar, og efter frokost køres der tilbage til Cairns. Overnatning: Bay Village Tropical Retreat.
|
|

|
|

|
|

|
|
Dag 18
|
|
Dag 19 |
|
Cairns - Sydney (M)
Vi tager afsked med Cairns og flyver til Sydney. Der er rigtig meget at opleve i Australiens største by, og vi går om bord i oplevelserne allerede denne eftermiddag. Sydney Opera House er blevet et australsk ikon, og når man står ansigt til ansigt med det imponerende bygningsværk, er det ingen overraskelse, at det er en af de mest fotograferede bygninger i verden. Ét er at se Operahuset udefra, noget andet er at komme indenfor, og derfor har vi inkluderet en times rundvisning, hvor du hører historien om det arkitektoniske mirakel og bl.a. kommer bag scenen. Fra Operahuset er der ikke langt til Circular Quay, der er et knudepunkt i Sydney. Herfra afgår færgerne til forstæderne, og her begynder også den 2-timers sejltur, som tager os med rundt i Sydneys havneområde. Du ser Operahuset og Harbour Bridge fra søsiden, den flotte skyline og får i det hele taget et godt indtryk af den smukke storby. Nyd resten af dagen på egen hånd. Overnatning: Quality Hotel Cambridge.
Vælg en ekstra oplevelse:
Forestilling i Operahuset
Om aftenen er der mulighed for at overvære en forestilling eller koncert i Operahuset, som vi anbefaler at reservere hjemmefra.
|
|
Sydney (M+F)
Denne dag er der arrangeret en heldagstur til Blue Mountains National Park, der ligger et par timers kørsel fra Sydney. Det er dampen fra olien i eukalyptustræernes blade, der giver bjergene deres blålige skær, og det er baggrunden for nationalparkens navn. Blue Mountains National Park er World Heritage Area, bl.a. fordi der i området findes 91 forskellige eukalyptusarter og 132 plantearter, der kun findes her. Naturen i nationalparken er helt fantastisk med skovklædte bjerge, vandfald og dybe kløfter. I løbet af dagen ser du flotte udsigtspunkter, den meget kendte klippeformation, The Three Sisters, og kommer en tur med verdens stejleste jernbane 400 m ned ad den næsten lodrette bjergside. Frokosten bliver serveret på en historisk restaurant i området. På vejen tilbage til Sydney stoppes der ved Featherdale Wildlife Park med mulighed for at se mange af de dyrearter, der kun findes i Australien. Overnatning: Quality Hotel Cambridge.
|
| Dag 20 |
|
|
|
Sydney (M+A)
Denne dag er afsat til oplevelser på egen hånd. Rejselederen hjælper gerne med tips og ideer. En ide kunne være at udforske Sydneys ældste bydel, The Rocks, der ligger mellem Circular Quay og Harbour Bridge. Her gik de første europæiske kolonister og straffefanger i land i 1788 og gik straks i gang med at bygge. The Rocks emmer af historisk atmosfære, selv om der nu er gallerier, butikker og cafeer i mange af de gamle bygninger. Museum of Contemporary Art kunne også være en ide. Museet ligger ved West Circular Quay mellem færgeterminalen og området The Rocks. Museum of Contemporary Art har åbent hver dag, og der er gratis adgang. Ud over den faste samling er der altid adskillige spændende særudstillinger, der giver et fint indtryk af, hvad der rører sig på kunstscenen ”down under”.
Vil du shoppe, så begynd i Queen Victoria Building – som de lokale kalder QVB – på George Street. Den viktorianske bygning har butikker i fire etager, og det er jo ikke noget særsyn i en storby, men det er derimod selve bygningen. Den er opført som markedsbygning i 1898, og der er virkelig kælet for de arkitektoniske deltajer. Overnatning: Quality Hotel Cambridge.
Om aftenen mødes vi til afskedsmiddag på Waterfront Restaurant, hvor der bliver serveret en dejlig 3-retters menu.
|
|
| Dag 21 |
|
Dag 22 |
Afrejse fra Sydney (M)
Formiddagen er på egen hånd, så der er tid til en spadseretur eller shopping, før vi om eftermiddagen flyver via Singapore til Europa. |
|
Ankomst til Danmark |