Det begyndte med rejser i Europa Der er sket meget siden virksomhedens start i 1992, hvor det primært var busrejser til Polen og Tjekkiet, der var på programmet. Rejser i Europa er stadig vores hovedaktivitet, og udbuddet af rundrejser med dansk rejseleder i Europa bliver større og større år for år. Nye rejsemål kommer til, ligesom vi tilbyder flere forskellige rejser til de mest populære rejsemål. De fleste rejser er med fly, og der er mulighed for afrejse fra Billund, Aalborg, København eller Esbjerg. Vi har også en del rejser med bus, bl.a. til en række hovedstæder, hvor man i øvrigt kan vælge at være på egen hånd.
Et team på 40 professionelle medarbejdere sørger for, at du til hver en tid får en ferieoplevelse, der indfrier dine forventninger.
Oversøiske rundrejser
Vores rundrejser med dansk rejseleder går også ud over Europas grænser. Konceptet er det samme – indholdsrige rejser til en attraktiv pris med berejste og erfarne rejseledere, som virkelig forstår at formidle deres store viden. Rejserne går f.eks. til Thailand, Kina, Vietnam, Cuba, Dubai, Sydafrika, Indien og De Vestindiske Øer, men nye rejser til fjerne rejsemål er hele tiden under overvejelse. Amerika-eksperten
Vi er specialister, når det gælder rejser til USA og Canada og tilbyder alt til en vellykket ferie - flybilletter, leje af bil/motorhome, hotelovernatninger, kør-selv-pakker, rundrejser med dansk eller engelsk rejseleder, golfferie og ikke mindst vores ekspertise og rådgivning. Kør selv-ferie til Danmarks bedste priser
Risskov Bilferie tilbyder kør selv-ferie til fantastiske priser. Trænger I til en forlænget og afslappende weekend, eller en længere ferie, har vi en lang række kvalitetsophold til Danmarks bedste priser med overnatning på spændende hoteller, kroer og resorts i Europa. Storbyferie i hele Europa
Vi kan naturligvis også imødekomme ønsket om en kortere ferie. Vores kæmpe udbud af rejser til Europas storbyer omfatter ikke mindre end 45 destinationer. Rejserne inkluderer fly og hotel, og det er vores mål, at prisen altid skal være blandt de billigste. Rejser til Australien & New Zealand
Vi kan også indfri drømmene om en rejse Down Under. Hvem drømmer ikke om at sidde på trappen ved Operahuset i Sydney eller at se den berømte bygning fra toppen af Harbour Bridge? Andre drømmer om at opleve New Zealands fascinerende og afvekslende natur på en tur i bil eller motorhome. Vores kataloger er fyldt med ideer og inspiration til, hvad du kan opleve i Australien og New Zealand - og vi har selv prøvet det mest af det, vi foreslår. Vores gæster skal have en kvalitetsoplevelse
En rejse skal være en oplevelse – fra den første kontakt med rejsearrangøren til man igen er hjemme. For at vores kunder skal få en kvalitetsoplevelse, udvælger vi vores samarbejdspartnene med stor omhu. Vi benytter kun anerkendte og velrenommerede flyselskaber, busfirmaer, hoteller mv., som har fokus på service, sikkerhed og kvalitet. Vi bliver ofte spurgt...
Hvorfor hedder firmaet Risskov Travel Partner, når adressen er Randers? Det er et spørgsmål, vi ofte får stillet. Det hele begyndte ganske rigtigt i Risskov i 1992, men fem år senere flyttede Risskov Rejser til Randers i forbindelse med overtagelse af et rejsebureau i Randers. I 2005 købte Risskov Rejser firmaet Travel Partner, som var kendt som eksperterne på USA/Canada. I 2008 samlede vi alle aktiviteter under et nyt fælles navn og logo. |
|