|
Dagsprogram
Dag 1 - Ankomst – Penshurst Place and Gardens
Check-in i Kastrup lufthavn kl. 10.00. Afrejse med Norwegian fly fra København kl. 12.05. Ankomst til London/Gatwick kl. 13.00. Kørsel i bus til Penshurst Place and Gardens, hvor vi besøger den unikke have og ser Union Jack haven, hvor lyng og adskillige roser på smukkeste vis illustrerer Storbritanniens flag. Indkvartering på hotel i Maidstone, hvor vi bor 2 nætter. Aftensmad på hotellet.
Dag 2 – Dover – Rye
Morgenmad på hotellet. Dagen starter med besøg i Dover, der ligger i det sydøstlige England ved den Engelske Kanal. Vi ser de hvide kalk-klipper, der ligger ved den smalleste del af den Engelske Kanal. Klipperne er især kendte gennem Vera Lynn's sang fra 2. verdenskrig ”(There'll be Bluebirds over) The White Cliffs of Dover”. Desuden besøger vi den imponerende middelalderborg Dover Castle, der blev grundlagt i det 12. århundrede. Som garnisonsby havde Dover brug for barakker og opbevaringsrum til de ekstra tropper og deres udstyr. Derfor byggede man hemmelige, underjordiske tuneller under Dovers hvide klipper, som vi naturligvis besøger. Om eftermiddagen besøger vi den hyggelige landsby Rye. Det er nemt at udforske landsbyen til fods, og man må ikke gå glip af udsigten fra Ryes højeste punkt The Church of Mary the Virgin. Byen byder på gamle bygninger, hyggelige gyder og historiske ruiner. Aftensmad på hotellet.
Dag 3 - Brighton – Biddenden Vineyard
Morgenmad på hotellet. I dag kører vi sydpå til den populære og livlige badeby Brighton. Vi ser dem berømte mole Brighton Pier fra 1899 og besøger det ekstravagante og orientalsk-udseende slot The Royal Pavilion. Slottet er et af byens mest berømte vartegn med sine karakteristiske løgkupler. Om eftermiddagen besøger vi et af områdets vingårde Biddenden Vineyard. Vingården blev grundlagt i 1969, og er en af de ældste vingårde i Kent. Her findes adskillige varianter af druer, både til hvid- og rødvine, rosévine og mousserende vine. Derudover produceres cider og juice. Indkvartering på hotel i Eastbourne. Aftensmad på hotellet.
Dag 4 – Portsmouth
Morgenmad på hotellet. Vi kører til den charmerende havneby Portsmouth, hvor vi skal besøge det verdenskendte Historic Dockyards. Vi ser dem imponerende samling af velbevarede og yderst fascinerende træskibe, og går ombord på skibet HMS Victory. Skibet er kendt som den britiske søhelt Lord Nelsons flagskib, og blev brugt under slaget ved Trafalgar. Eftermiddagen er til fri disposition i Portsmouth. Indkvartering på hotel i Southhampton, hvor vi bor 2 nætter. Aftensmad på hotellet.
Dag 5 – Salisbury – Stonehenge
Morgenmad på hotellet. Dagen starter med besøg i Salisbury, hvor vi ser byens unikke, middelalderlige domkirke Salisbury Cathedral. Domkirken blev indviet i 1258 og har et imponerende 123 m højt spir. Derefter går turen til det berømte Stonehenge. Den mystiske, forhistoriske stenkonstruktion er over 4000 år gammel, og megalitterne er et imponerende syn. Aftensmad på hotellet.
Dag 6 – Bath
Morgenmad på hotellet. I dag går turen til Bath, der ofte betegnes som Englands måske smukkeste by. Her er hyggelig atmosfære forenet med spændende historie. Bath er den eneste engelske by på Unesco’s verdensliste over bevaringsværdige byer, - den blev grundlagt for ca. 2000 år siden. Byen er verdenskendt for sine romerske bade, som vi naturligvis besøger. Det er en unik oplevelse! Indkvartering på hotel i Bristol, hvor vi bor 2 nætter. Aftensmad på hotellet.
Dag 7 – Dagen til fri disposition i Bath
Morgenmad på hotellet. Dagen er til fri disposition i Bath. Det kan anbefales at besøge Jane Austin museet, den historiske domkirke, Pulteney Bridge – inspireret af Ponte Vechio i Firenze - og mesterværket Royal Crescent med 30 palæer opført i en halvcirkel. Derudover er det nemt at blive fristet af de mange butikker, små caféer og mange butikker der ligger i denne pragtfulde by. Aftensmad på hotellet.
Dag 8 – Hjemrejse
Morgenmad på hotellet. Afrejse fra hotellet med bus. Vi besøger den historiske og populære by Windsor, hvor der bliver tid på egen hånd. Evt. kan man aflægge besøg på Windsor Castle, der er Dronning Elisabeth II's officielle residens. Derefter kørsel til lufthavnen. Afrejse med Norwegian fly fra London/Gatwick kl. 20.25. Ankomst til København kl. 23.15.
|