Irland - Den Grønne Ø


Irland 


Den grønne ø

__________________________________


Oplev Irland i det barske Atlanterhav. Den Grønne Ø byder på adskillige oplevelser i særklasse. Vi oplever de imponerende sandstensklipper Cliffs of Moher og besøger Ring of Kerry. I Dublin besøger vi byens berømte bryggeri Guinness Storehouse. Vi snuser også til Irlands historiske fortid og besøger den lille kirke Gallarus Oratory på Dingle halvøen. En eftertragtet rejse med masser af irsk atmosfære.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Bus fra Silkeborg og Fly fra København

Alsace    


Vi har sammensat en unik læserrejse til den grønne ø Irland. Det irske folk er meget gæstfrit, og har stor lyst til at vise deres land til gæster fra andre lande. Et irsk ordsporg siger ligefrem, at "en fremmed er en ven, du endnu ikke  har mødt". Irland har en helt fantastisk natur, og på denne rejse skal vi blandt andet opleve det forrevne klippelandskab, The Burren, de spektakulære Cliffs of Moher klipper, Connemara's smukke landskab og naturskønhenden i Ring of Kerry. Samtidig byder rejsen på spændende og historiske besøg som Clonmacnoise-klostret og besøg i den lille stenkirke Gallarus Oratory på Dingle halvøen. Overalt møder vi den særegne og charmerende irske kultur. En lokal irer fortæller om hvordan den specielle irske gedeskinds-tromme laves. Samtidig besøges det berømte Guiness bryggeri samt whiskey destilleriet Tullamore Dew.

Afrejse Varighed Pris Rejsestatus Bestilling
02-05-2012 8 dage Kr. 9.395 Åben Tlf. 86821300

Enkeltværelsestillæg
Fast plads i bus
Banket på Dunguaire Slot
Årsafbestillingsforsikring

Banket skal bestilles og betales hjemmefra

Tilmelding til Midtjyllands Avis, Rejseafdelingen tlf. 86 82 13 00

Kr. 1.275    Kr.    120
Kr.    475
Kr.    242         

 

Se hvor vi skal bo og hvad prisen inkluderer

Dagsprogram

Dag 1 - Ankomst Dublin 
Afrejse meget tidligt om morgenen med bus fra Skive og Silkeborg. Kørsel til København. Flyrejse med Norwegian fra København kl. 10.40 med ankomst til Dublin kl. 11.55. Byrundtur med bus i den irske hovedstad Dublin, hvor vi blandt andet ser Bank of Ireland, The National Museum, byens populære indkøbsgade O'Connell Street, floden Liffy, Phoenix Park, St. Patricks Cathedral og Trinity College, hvor den berømte Book of Kells opbevares. Derefter besøger vi det berømte Guiness Storehouse. Vi får indblik i bryggeriets historie, og slutter besøget af med at smage den mørke øl, mens vi nyder en pragtfuld udsigt over Dublin. Indkvartering og aftensmad på hotel i Dublin. 

Dag 2 - Tullamore Dew – Clonmacnoise – Galway 
Vi forlader Dublin, og rejser tværs over Irland til havnebyen Galway. Undervejs besøger vi det irske whiskey destilleri Tullamore Dew Heritage Centre, hvor vi får en orientering om stedet og naturligvis smager Tullamore Dew. Vi fortsætter til Clonmacnoise, der ligger ved floden Shannon, og som blev grundlagt i det 6. århundrede. Vi ser ruinerne af en katedral, mange kirker og kors samt en stor samling af tidlige kristne gravplader. Hen på eftermiddagen kommer vi til Galway, hvor der bliver tid på egen hånd til at udforske byen. Indkvartering og aftensmad på hotel i Galway-området, hvor vi bor 2 nætter.

Dag 3 - Connemara – ”Bodhran Maker” - Dunguaire Castle 
I dag besøges det smukke Connemara område, der er kendt for sine grønne bakker, der i vid udstrækning er fyldt med får og hundredevis af små søer. Vi ser stengærde, små gårde, isolerede huse og lyngklædte bakker, der afgrænses af kystlinien med fine sandstrande. I denne del af Irland taler mange lokale stadigvæk gælisk, og mange steder forsøger man at bevare de ældgamle keltiske skikke og traditioner. Senere besøger vi en ”Bodhran maker”, dvs. en person der laver traditionelle irske trommer af gedeskind. Et spændende og utraditionelt besøg, hvor vi blandt andet hører om selve processen med at producere de specielle trommer.

Om aftenen er der mulighed for at deltage i en middelalderbanket på Dunguaire Castle fra 1520. Vi nyder en god middag med vin samt får underholdning med irsk sang og musik krydret med historier fra slottets lange liv. En helt speciel oplevelse, der varmt kan anbefales.

Banketten inkl. transport kan tilkøbes for kr. 475 pr. person.

De gæster der ikke ønsker at deltage i middelalderbanketten, spiser aftensmad på hotellet.

Dag 4 - The Burren – Cliffs of Moher
Vi besøger det særprægede The Burren. Navnet Burren kommer fra det irske ”bhoireann” der betyder ”stenet sted”. Kaklstensmiløjet The Burren har ligget uberørt siden istiden, og er en helt unik naturoplevelse. Derefter besøger vi en af Irland's allerstørste atrraktioner, nemlig klipperne Cliffs of Moher. De dramatiske klipper er 214 m på det højeste punkt og løber 8 km langs Atlanterhavets kyst. Det er et imponerende syn. Indkvartering og aftensmad på hotel i Limerick- mrådet

Dag 5 - Dingle – Gallarus Oratory - Tralee   
I dag skal vi på en heldagstur til Dingle-halvøen, der udgør en af de mest spektakulære egne på den irske vestkyst. Området rummer spændende historie og arkæologi, og overalt ser vi grønne græsarealer, der er affolkede bortset fra flokke af får eller geder. Vi ser den lille miniature kirke Gallarus Oratory, der har form som en omvendt båd. Til trods for tidens tand er kirken i forblø fende god stand. Vi ser også den smukke by Dingle. Indkvartering og aftensmad på hotel i Kerry-området, hvor vi bor 2 nætter.

Dag 6 -  Ring of Kerry – Muckross Gardens   
Dagen i dag byder på endnu en fantastisk naturoplevelse, idet vi skal besøge Ring of Kerry. Vi passerer nogle af Irlands mest betagende naturscenerier, kommer forbi varieret kystlinie og ser nogle af Irland's højeste bjerge. Undervejs ser vi endvidere charmerende landsbyer som Sneem, der er berømt for sine farverige huse. Vi ser også de to udsigtspunkter Molls Gap og Ladies View, hvorfra udsigten er helt fantastisk. Vi besøger også Muckross Gardens, der ligger i Killarney National Park. Haven er kendt for sin unikke samling af azalea og rhododendron. Aftensmad på hotellet. 

Dag 7 - Kilkenny - Glendalough – Dublin    
Vi kører gennem det smukke, grønne landskab, og gør kort stop i middelalderbyen Kilkenny, der også er kendt for sin øl af sammen navn.   Derefter fortsætter vi gennem det smukke område Wicklow Mountains og gør et kort stop ved Glendalough. Her ser vi ruinerne fra det gamle kloster, der blev grundlagt i det 6. århundrede. Endelig kører vi til Dublin, hvor der bliver mulighed for tid på egen hånd til shopping og mere sightseeing. Indkvartering og aftensmad på hotel i det centrale Dublin. 

Dag 8 - Hjemrejse  
Kørsel til lufthavnen. Afrejse med Norwegian fly fra Dublin kl. 12.25 med ankomst til København kl. 15.35. Kørsel med bus til Silkeborg og Skive med forventet ankomst midt på aftenen.

Her bor vi

På hele turen bor vi på gode 3* hoteller. Alle værelser har eget bad/toilet.

Komplet hotelliste med adresser fremsendes ca. en uge før afrejse.

Venligst bemærk, at hotellerne kan ligge i områderne omkring de angivne byer. Afstanden ind til byerne kan derfor variere.

Opsamling

Tiderne i parentes er ca. hjemkomsttider.

Midtjyllands Avis, Papirfabrikken 18, 8600 Silkeborg kl. 04.40 (20.00)

Prisen inkluderer

  • Buskørsel fra Midtjyllands Avis til København t/r
  • Fly København – Dublin t/r med Norwegian
  • Buskørsel i moderne turistbus ifølge program
  • 7 overnatninger på 3-stjernede hoteller inkl. morgenmad
  • 7 x aftensmad
  • Entréer: Guiness inkl. smagsprøve, Tullamore Dew inkl. smagsprøve, Clonmacnoise, Bodhran Maker inkl. guide, Cliffs of Moher, Gallarus Oratory samt Muckross Gardes.
  • Kyndig, dansk rejseleder
  • Markedsføringsbidrag
  • Bidrag til Rejsegarantifonden