Irland - Den Grønne Ø


Irland 


Den grønne ø

__________________________________


Oplev den grønne ø Irland i det barske Atlanterhav. Denne rejse byder på adskillige oplevelser i særklasse. Vi oplever de imponerende sandstensklipper Cliffs of Moher og besøger Ring of Kerry, hvor vi ser fårehundedressur. Vi besøger de charmerende Aran-øer, der ligger ud for Irlands vestkyst - på kanten af Atlanterhavet. Samtidig inkluderer rejsen spændende besøg i Clonmacnoise-klostret og St. Canice's Cathedral fra det 13. årh.. Vi besøger desuden Guinness Storehouse  i Dublin, hvor vi smager de populære, mørke øl.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bus fra Fyn  

Fly fra København

Alsace    


Vi har sammensat en spændende læserrejse til den grønne ø, Irland. Landet har en enestående natur, og vi skal blandt andet opleve det forrevne kalkstenslandskab The Burren, de spektakulære klipper Cliffs of Moher, naturskønheden i Ring of Kerry og de charmerende Aran-øer. Desuden byder rejsen på spændende historiske besøg som Clonmacnoice-klostret og besøg i St. Canice's Cathedral fra det 13. århundrede. Vi ser en fårehunddressur-demonstration samt en af Irland's ældste virksomheder Avoca Handweavers fra 1723. Samtidig besøges det berømte Guiness bryggeri, hvor vi også skal smage den berømte, mørke øl. Programmet indeholder både traditionelle og utraditionelle seværdigheder.

Afrejse Varighed Pris Rejsestatus Bestilling
16.05.2012 8 dage Kr. 8.995 Åben Bestil her

Enkeltværelsestillæg
Fast plads i bus
Entrépakke
Banket på Dunguaire Slot
Afbestillingsforsikring

Entrépakke og Banket skal bestilles og betales hjemmefra

Bestil rejsen hos:
Fyns Amts Avis tlf.: 62 21 46 21

Kr. 1.495
Kr.    120
Kr.    430
Kr.    495
Kr.    360         
 

Se hvor vi skal bo og hvad prisen inkluderer

Dagsprogram

Dag 1 - Ankomst Dublin – Guinesss Storehouse 
Afrejse med bus fra Rudkøbing, Tåsinge/Bregning, Svendborg og Ringe. Kørsel til Københavns Lufthavn. Afrejse med fly fra København til Dublin om formiddagen. Byrundtur med bus i den irske hovedstad Dublin, hvor vi blandt andet ser Bank of Ireland, The National Museum, byens populære indkøbsgade O'Connell Street, floden Liffy, Phoenix Park, St. Patricks Cathedral og Trinity College, hvor den berømte Book of Kells opbevares. Derefter besøger vi det berømte Guiness Storehouse. Vi får indblik i bryggeriets historie, og slutter besøget af med at smage den mørke øl, mens vi nyder en pragtfuld udsigt over Dublin.
Indkvartering og aftensmad på hotel i Dublin, hvor vi bor 2 nætter. 

Dag 2 - Wicklow Mountains – Glendalough – Avoca Handweavers 
Vi kører sydpå mod de fascinerende Wicklow Mountains. Området er også kendt som Irlands have, hvilket tydeligt afspejles i de grønne bakker og de maleriske landsbyer med charmerende haver. Vi besøger Glendalough med ruinerne fra det gamle kloster, der blev grundlagt i det 6. århundrede. Vi fortsætter til landsbyen Avoca, hvor vi besøger Avoca Handweavers. Virksomheden er en af Irlands ældste fra 1723, og vi får en guided tur hvor vi ser de forskellige væveformer. Et spændende lokalt besøg. Aftensmad på hotellet.

Dag 3 - Clonmacnoise – Galway
Vi forlader Dublin, og rejser tværs over Irland til havnebyen Galway. Undervejs besøger vi Clonmacnoise, der ligger ved floden Shannon, og som blev grundlagt i det 6. århundrede. Vi ser ruinerne af en katedral, mange kirker og kors samt en stor samling af tidlige kristne gravplader. Hen på eftermiddagen kommer vi til Galway, hvor der bliver tid på egen hånd til at udforske byen. Indkvartering og aftensmad på hotel i Galway-området, hvor vi bor 2 nætter.
Om aftenen er der mulighed for at deltage i en middelalderbanket på Dunguaire Castle fra 1520. Vi nyder en god middag med vin samt får underholdning med irsk sang og musik krydret med historier fra slottets lange liv. En helt speciel oplevelse, der varmt kan anbefales.

Banketten kan tilkøbes. De gæster der ikke ønsker at deltage i middelalderbanketten, spiser aftensmad på hotellet. 

Dag 4 - Aran øerne – Dun Aengus 
I dag skal vi på en heldagsudflugt til Aran øerne, der ligger ca. 45 km vest for Galway. Øerne består af de tre kalkstens-øer Inishmore, Inishmaan og Inisheer. Naturforholdene er barske, og vi ser stejle og vanskeligt tilgængelige klipper samt imponerende forhistoriske stenbygninger. Vi skal på rundtur på øen Inishmore, og høre de lokale tale gælisk. Undervejs gør vi stop ved den forhistoriske fæstning Dun Aengus der ligger på kanten af en klippe. Inden vi forlader øen er der mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd. Aftensmad på hotellet. 

Dag 5 - The Burren – Cliffs of Moher     
Vi starter dagen med at besøge The Burren. Navnet Burren kommer fra det irske ”bhoireann” der betyder ”stenet sted”. Kalkstensmiljøet The Burren har ligget uberørt siden istiden, og er en helt unik naturoplevelse. Derefter besøger vi en af Irland's allerstørste atrraktioner, nemlig Cliffs of Moher. De dramatiske klipper er 214 m på det højeste punkt og løber 8 km langs Atlanterhavets kyst. Vi besøger også stedets besøgscenter, der på levende og fantasifuld vis blandt andet fortæller om dyrelivet ved klipperne. Et flot og spændende besøg.
Indkvartering og aftensmad på hotel i Killarney-området, hvor vi bor 2 nætter.

Dag 6 -  Ring of Kerry – Fårehundedressur    
Dagen i dag byder på endnu en fantastisk naturoplevelse, idet vi skal besøge Ring of Kerry – et af de mest kendte og populære steder i Irland.  Vi passerer nogle af Irlands mest betagende naturscenerier, kommer forbi varieret kystlinie og ser nogle af Irland's højeste bjerge. Undervejs ser vi endvidere charmerende landsbyer som Sneem, der er berømt for sine farverige huse. Vi ser også de to udsigtspunkter Molls Gap og Ladies View, hvorfra udsigten over Killarney søerne er helt fantastisk. Derefter besøger vi Kells Sheep Farm. Her får vi en information om forskellige fåreracer, og ser en demonstration af fårehundedressur. Aftensmad på hotellet. 

Dag 7 - St. Canice's Cathedral – Kilkenny     
I dag går turen tilbage til Irland's hovedstad. Undervejs besøger vi den gotiske katedral St. Canice's Cathedral, der er fra det 13. århundrede. Katedralen er nænsomt restaureret gennem årene, og bruges stadigvæk meget, blandt andet til indvielse af biskopper og dekaner. Derefter gør vi stop i den populære by Kilkenny. Byen har en mange historiske bygninger, blandt andet Kilkenny Castle. Desuden kan det anbefales at lægge vejen forbi Kilkenny Design Centre. Endelig kender nogle måske byens lokale øl, Kilkenny Irish Beer. Den brygges på byens bryggeri Smithwicks, og sælges også under dette navn i Irland. Der bliver tid på egen hånd i byen, inden vi fortsætter til Dublin.
Indkvartering og aftensmad på hotel i Dublin.

Dag 8 - Hjemrejse  
Kørsel til lufthavnen. Afrejse med fly fra Dublin til København omkring middagstid. Bustransport fra Københavns Lufthavn til Ringe, Svendborg, Tåsinge/Bregninge og Rudkøbing med ankomst først på aftenen.

Her bor vi

Alle hoteller er 3-stjernede, og alle værelser har eget bad/toilet. Venligst bemærk, at hotellerne ligger i områderne omkring de angivne byer. Derfor kan afstanden ind til byerne variere
.

Opsamling

Tiderne i parentes er ca. hjemkomsttider.

Rudkøbing Busterminal, kl. 05.00 (19.25) 
Tåsinge v. busstoppestedet kl. 05.15 (19.10)
Svendborg, Sankt Nicolai Gade 3 kl. 05.30 (18.55)

Ringe, OK Tanken v/Afk. 13 kl. 05.55 (18.30)

Prisen inkluderer

  • Buskørsel med opsamling/afsætning i Rudkøbing, Tåsinge/Bregninge, Svendborg og Ringe til Københavns Lufthavn t/r
  • Fly København – Dublin t/r med Norwegian *)
  • Buskørsel i moderne turistbus ifølge program
  • 7 overnatninger på 3-stjernede hoteller inkl. morgenmad **)
  • 7 x aftensmad
  • Færgeoverfart t/r og minibusser i.f.m. besøg på Aran øerne
  • Kyndig, dansk rejseleder
  • Bidrag til Rejsegarantifonden