Caribien

Et krydstogt til Caribien har alle ingredienserne til en afslappende og uforglemmelig ferie - et dejligt solrigt klima, vidunderlige eksotiske øer og skønne strande. Om bord på krydstogtskibene venter den rene luksus og et væld af faciliteter og oplevelser. Tættere på paradiset kan man næsten ikke komme!

En verden af muligheder
Du kan komme på krydstogt i Caribien året rundt, og der er meget forskelligt at vælge i mellem. Du kan f.eks. opleve dansk kolonihistorie på De Vestindiske Øer. Få en smagsprøve på Mexico, når der lægges til i Cozumel. Få et tropisk natureventyr på Jamaica. Men frem for alt kommer du til at opleve den caribiske livsstil på allernærmeste hold, når der lægges til på en perlerække af øer f.eks. Barbados, Bahamas, Antigua eller St. Maarten. Når der lægges på de eventyrlige øer, kan du gå på opdagelse på egen hånd eller tage med på de udflugter, som krydstogtskibet tilbyder.

Caribien med dansk rejseleder?
Med afrejse fra New York tilbydes et 13-dages krydstogt i Caribien med dansk rejseleder. Oplev de historisk interessante Vestindiske Øer, paradiset St. Maarten, farverige Puerto Rico og Den Dominikanske Republik. Læs mere her.

Forlæng ferien
De fleste krydstogter til Caribien begynder i Miami eller Fort Lauderdale i Florida, så det er oplagt at kombinere krydstogtet med f.eks. en kør-selv-ferie eller en golfferie i Florida. Vælger du et krydstogt, der begynder i New York, vil vi anbefale et par dage før eller efter i New York eller en af østkystens andre pulserende storbyer.

Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud på dit krydstogt eller brug vores rejseforespørgsel