Bestil, se online eller download vores kataloger gratis her.
| En rejse til Nordkap står højt på manges ønskeliste, men de næsten 5.000 km nordpå afholder mange fra at få opfyldt drømmen. Som den eneste rejsearrangør tilbyder vi rejser til Nordkap, hvor man fl yver denne ene vej og kører med bus den anden. Nemt, enkelt og behageligt og oven i købet til en attraktiv pris. Allerede første dag ved midnat, mens solen står højt på himlen, kører vi ud for at nyde den specielle natur på Magerøy (Nordkapøen) og for at indtage det 307 m høje Nordkap-plateau. |
||
![]() |
![]() |
|
| Dato | Varighed | Pris | Rejsestatus | Bestilling |
| 19.06 - 30.06 | 12 dage | Kr. 13.799 | Åben | Bestil her |
| Fast plads i bussen Afbestillingsforsikring Administrationsgebyr Oslo-Frederikshavn: Udvendig kahyt Udvendig enekahyt Oslo-København: Udvendig kahyt Udvendig enekahyt |
Kr. 120 Kr. 453 Kr. 55 Kr. 200 Kr. 400 Kr. 525 Kr. 1.300 |
Se hvor vi skal bo og hvad prisen inkluderer |
| Rejseplan | ||
| Dag 1 | Dag 2 | |
|
|
|
|
| Dag 3 | Dag 4 | |
Kvænangsfjeldet og Tromsø (M,A) Turen i dag til Tromsø følger fjordene. Snart kører vi få meter over havet og gennem frodige bygder og aktive fiskerlejer. Andre gange kører vi over højfjeldet så højt oppe, at der ikke kan vokse træer. Her er der god chance for at se rener. Hele tiden har vi udsigt over fjordene – i klart vejr helt ud til Ishavet og Norskehavet, så vi er højt mod nord. Et af de længste stop gør vi højt over Kvænangsfjorden på Gildetun, hvor der er mulighed for at købe bl.a. kaffe og kage. Vi følger stadig fjordenes bugtninger, hører historien om det tyske krigsskib Tirpitz endeligt i Kåfjord og når frem til dagens mål. Tromsø, porten til Ishavet eller Nordens Paris, har meget at byde på. En spændende og aktiv by med flere seværdigheder. Mest kendt er Ishavskatedralen med fornemme glasmosaikker og storslået udsigt. Vi besøger kirken straks ved ankomst til byen, og så kører vi til hotellet. Om aftenen er der ofte mulighed for at overvære en flot midnatssolskoncert i netop Ishavskatedralen. |
Harstad (M,A) |
|
| Dag 5 | Dag 6 | |
Hurtigruten og Svolvær (M,A) Det meste af dagen gå med at sejle med Hurtigruten til Svolvær på Lofoten. Lige uden for Harstad drejer skibet skarpt for at komme gennem et smalt og lavvandet sund. Vi lægger til kaj i Stokmarksnæs. Der er mulighed for at besøge et lille museum om Hurtigruten. Skibet fortsætter senere ind i det 20 km lange og meget smalle Raftsundet. Fjeldvæggene kan man næsten nå med hænderne, og de er flere steder 1.000 m høje. Ofte tårner lodrette vægge sig op foran skibet, men pludselig efter et lille drej viser der sig åbninger mellem fjeldene, og vi glider elegant igennem. I godt vejr gør vi en afstikker ind i den utroligt smukke Trollfjorden. Den er kun 2 km lang og 100 m bred. Skibet må rotere om sig selv for at vende, og vi kommer helt tæt ind under fjeldvæggene. Turen slutter i Lofotens hovedby Svolvær. Her kommer kuttere langvejs fra for at deltage i fiskeriet efter torsk. Lyset i Svolvær kan sammenlignes med lyset over Skagen, og byen har fået tilnavnet kunstnernes by. ![]() |
|
|
| Dag 7 | Dag 8 | |
Sejltur, Polarcirklen, Mo i Rana (M,A) Vi skal igen ud at sejle. Denne gang til skærgårdsbyen Skutvik. Golfstrømmen når helt herind mellem Lofoten og fastlandet med varme og næring til fiskene, torskene, der er grundlag for en stor industri. Vi kommer- som på Lofoten - til at se „rorbuer“, små røde træhuse bygget på pæle i vandet. Her landes, saltes og tørres fiskene. Tilbage på fastlandet fortsætter vi sydpå mod Mo i Rana gennem storslået natur. Undervejs holdes pauser, bl.a. ved Fauske med det berømte lyserøde norske marmor. Inden vi kommer til Mo i Rana passerer vi Polarcirklen og stopper ved Polarcirkelcenteret, der viser udstillinger om samisk kunst og kultur. Mo i Rana er et handelscentrum med Moholmen, en gammel bydel på kanten af vandet med farvestrålende træhuse, der er sammen med skulpturen ”Havmannen” i havnen er en aftentur værd. |
Gennem flotte landskaber (M,A) I dag kører vi mod Trondheim til hotelovernatning. På dagens rute ligger flere store fosser, og vi gør holdt ved en af dem og oplever naturens vældige kræfter. Senere kører vi langs den fiskerige Nams-elven, passerer ind gennem Mosjöen, og videre langs det smukke 42 km lange Snåsa- atnet . Vi kommer til Steinkjer, hvor Jarl-brødrene Eirik og Svein i en periode efter slaget ved Svold regerede Norge. Steinkjer blev totalt ødelagt af tyske bombeangreb, men i dag er den en moderne by og stort handelscentrum. Vi gør flere stop, bl.a. ved kulturcentret i Stiklestad. Ved slaget her i 1030 blev kong Olav Haraldson slået af en bondehær. Slaget betragtes som overgangen fra vikingetid til middelalder. Olav blev senere helgenkåret som Olav den Hellige og stedet fejrer den dag i dag disse begivenheder hver sommer. Ruten går gennem smukke landskaber med frodige skove, golde fjelde, store søer, rivende elve og fosser. Vi bor to nætter i Trondheim |
|
| Dag 9 | Dag 10 | |
Trondheim og Nidaros Domkirke (M,A) Vi er hele dagen i Trondheim og går på opdagelse i byen. Vi skal på byrundtur til fods og skal se på bl.a. den gamle bybro, verdens eneste cykelhejs og den fornemme Stiftgård, der blev kongebolig i 1906. Der bliver fri tid til rådighed , hvor man kan gå til Fisketorvet og spise en liter rejer på kajkanten eller sejle til Munkholmen, her sad Griffenfeldt fængslet i 18 år, ude i Trondheimfjorden eller bare slappe af. Guiden arrangerer tur for interesserede med bus til herregården Ringve, hvor Tordenskjold voksede op. Gården rummer i dag et musikhistorisk museum, hvor man på den guidede rundtur kan høre, at de gamle instrumenter stadig kan “spille“. En anden udflugt går til Trondheims fæstning Kristiansten med flot udsigt over fjorden, byen og Nidelven. Guiden planlægger rækkefølgen af dagens program og sørger samtidig for, at der bliver tid på egen hånd. |
Lillehammer og Ringebu stavkirke (M,A) Vi forlader Trondheim og kører over Oppdal, Dovrefjel, Dombås og Otta til Lillehammer. En smuk tur over højfjeldet - Dovregubbens fjeld - med stor chance for at se rener undervejs. Turen bringer os gennem det meste af Gudbrandsdalen, hvor Henrik Ipsen og Edward Grieg fandt inspirationen til ”Peer Gynt”. Vi gør også et stop ved den smukke og velbevarede Ringebu Stavkirke. Dagens mål er olympiadebyen Lillehammer, der også er kendt for det store frilandsmuseum Maihaugen med langt over 100 huse, gårde og kirker bragt hertil fra Gudbrandsdalen. Vi bor en nat på hotel i Lillehammer. |
|
| Dag 11 | Dag 12 | |
Oslo (M) Turen går via Hamar til Oslo. På en kort byrundtur og ser vi rådhuset, slottet, Aker Brygge, Vigelandsparken før der er tid på egen hånd. Sidst på eftermiddagen for deltagere fra København og først på aftenen for jyske deltagere går vi om bord på færgerne i havnen midt i byen med Oslos nye og arkitektonisk fornemme operahus som nærmeste nabo. Vi sejler ud gennem Oslofjorden i solnedgangen og ankommer til Frederikshavn/København næste morgen. Vi bor i indvendige kahytter, og aftensmad er ikke inkl. |
Hjemkomst Ankomst til enten København eller Frederikshavn om morgenen. Vælger du afrejse fra Billund, er der bustransport fra Frederikshavn til Billund Lufthavn, men der er også mulighed for at stå af undervejs. |
|
Her bor vi Vi bor på gode turistklasse hoteller. Alle værelser har bad & toilet. I Nordnorge er hoteludvalget ikke særligt stort. Værelserne er mere enkelt indrettede. Hotelliste med adresser fremsendes ca. 1 uge inden afrejse sammen med flybilletter mv. Prisen inkluderer