Bestil, se online eller download vores kataloger gratis her.
| En rundrejse, der giver et godt indtryk af det moderne Israel, men hvor historien også bliver meget nærværende - ikke mindst i Jerusalem, i de bibelske byer i Galilæa og i Qumeran, hvor Dødehavrullerne blev fundet. |
![]() |
Rejsens mange fordele
|
En rejse, der tager udgangspunkt i det moderne Israel, og som går flere tusinde år tilbage i tiden. Det er tankevækkende at stå på Oliebjerget med udsigt til Jerusalems gamle bydel og senere selv stå ved Grædemuren. De bibelske byer - bl.a. Nazaret, Kapernaum, Tabgha og Kana – ligger som perler på en snor i et bakket landskab i Galilæa, der er en naturskøn kulisse til de bibelske fortællinger. Rejsen går også til byen Qumeran ved Det Døde Hav, hvor man fandt Dødehavsrullerne, som er et af de mest betydningsfulde arkæologiske fund i Mellemøsten. Det moderne Israel møder vi bl.a., når vi besøger det israelske parlament Knesset i Vest Jerusalem, og når vi møder beboerne i kibbutzen Ramat Rachel. |
| Afrejse | Varighed | Pris | Rejsestatus | Bestilling |
|
08-05-2012 |
8 dage | Kr. 9.799 | Åben | Bestil her |
|
05-09-2012 |
8 dage | Kr. 9.799 | Åben | Bestil her |
|
20-10-2012 |
8 dage | Kr. 10.490 | Åben | Bestil her |
|
05-11-2012 |
8 dage | Kr. 9.799 | Åben | Bestil her |
|
16-01-2013 |
8 dage | Kr. 9.799 | Åben | Bestil her |
|
13-02-2013 |
8 dage | Kr. 9.799 | Åben | Bestil her |
|
06-03-2013 |
8 dage | Kr. 9.799 | Åben | Bestil her |
|
10-04-2013 |
8 dage | Kr. 9.799 | Åben | Bestil her |
|
Tillæg for enkeltværelse |
Kr.2.000 Kr. 453 kr. 200 |
| Rejseplan | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Dag 1 | Dag 2 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Tel Aviv - Tiberias (M, A) Tel Aviv er Israels økonomiske og kulturelle hovedstad med en historie, der kun går 100 år tilbage i tiden. Vi får et indtryk af Tel Aviv, inden der fortsættes til Jaffa, og her kan man virkelig tale om en rejse tilbage i tiden. Udgravninger har vist, at Jaffa kan dateres tilbage til 1800 f. Kr., og den er i dag en smuk og restaureret kunstnerby. Vi kører til Caesarea, og både byen og området var i en periode på flere hundrede år dækket af sand og hav, og først i 1950’erne fik man kendskab til de imponerende bygningsværker, som den romerske Kejser Herodes lod bygge. Vi ser det romerske teater med plads til 5.000 tilskuere og korsfarerfæstningen. Der overnattes i Tiberias. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Dag 3 | Dag 4 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Nazaret (M, A) En dag, hvor der bliver sat billeder på fortællingerne fra Bibelen. Vi tager på en heldagstur i Galilæa i det nordlige Israel og kører først til den hellige by, Nazaret. Her besøger vi Bebudelseskirken, som menes at være bygget dér, hvor englen Gabriel bebudede Jesu fødsel, og vi ser også Josefskirken, som ligger, hvor legenden siger, at Josefs hus og værksted lå. Mellem de to kirker ligger byens gamle brønd, Marias Brønd, der har været i brug i mere end 2.000 år. Der fortsættes gennem Galilæa med besøg i adskillige bibelske byer. I Kana fandt Jesu første under sted ved et bryllup. I Tabgha blev over 5.000 mennesker bespist med to fisk og fem brød. I Kapernaum boede disciplen Peter, og der er bygget en moderne kirke på stedet. Vi fortsætter til Saligprisningernes Bjerg, som man mener er stedet, hvor Jesus holdt sin bjergprædiken. Det var her ved Genezareth Sø, at Jesus udnævnte sine første disciple, Peter og Andreas, og der venter en dejlig sejltur påsøen. Der køres tilbage til Tiberias, hvor der overnattes. |
Tiberias - Jerusalem (M, A) Efter morgenmaden går turen til Safed, som siden 1400-tallet har været center for studiet af de hellige, jødiske skrifter. Safed er sammen med Jerusalem, Hebron og Tiberias jødedommens fire hellige byer. Byen ligger på Meron-bjergets skråninger, og den labyrintiske by emmer af atmosfære, og der er flot udsigt over de grønne bjerge med cypresser og laurbærtræer. Fra Safed køres der til Akko, der var en betydningsfuld havneby fra oldtiden og indtil, Haifa overtog rollen som Israels vigtigste havneby. I mere end 2.000 år har mange herskere sat ders spor i Akko og efterladt imponerende bygningsværker. Om eftermiddagen køres der til Haifa, og her er et par af de spændende oplevelser Baha’i-templet med de smukke haver og Karmerliter-klosteret – og så naturligvis udsigten fra Karmel-bjerget over Haifa-bugten. Dagen slutter i Jerusalem. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Dag 5 | Dag 6 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Jerusalem og udflugt til Bethlehem (M, A) Sightseeing i Jerusalem, som er en ganske særlig by på grund af den rolle, som den spiller for millioner af mennesker, og fordi der her er tale om en by, hvor historien i den grad bliver nærværende. Vi kører først til Oliebjerget, som ligger i højdedraget øst for Jerusalem, og nyder udsigten over den gamle bydel. Ved foden af Oliebjerget ligger Getezemane Have, som vi også får tid til at nyde. Så går turen til Jerusalems gamle bydel, der ligger bag en imponerende bymur. Muren er opført 1520 – 1566 og har en omkreds på 4.870 m. Otte byporte giver adgang til den gamle bydel, og vi går gennem Dung-porten. Den gamle bydel er opdelt i et kristent, et muslimsk, et jødisk og et armensk kvarter. Vi går gennem det muslimske kvarter til Tempelbjerget med bl.a. Al Aqsa-moskeen. Vi følger Via Dolorosa – Smertens Vej – til Golgata, og som menes at være den vej, Jesus fulgte. Gravkirken ligger ved Golgata, og i kirken opbevares nogle af de vigtigste kristne relikvier. Vi går gennem det armenske og jødiske kvarter til Zion-bjerget og ser Dormition-klosteret og værelset, hvor Jesus indtog sit sidste måltid. Om eftermiddagen tager vi på en udflugt til Bethlehem. Fødselskirken er Bethlehems absolut største attraktion, da den er bygget over den grotte, som man på et tidligt tidspunkt udpegede som stedet for Jesu fødsel. Vi når også at stå på ”Hyrdernes Mark“ og fornemme atmosfæren på det specielle sted, inden der køres tilbage til Jerusalem. |
Udflugt til Det Døde Hav (M, A) Fra Jerusalem tager vi på en udflugt til området ved Det Døde Hav. Det var ved byen Qumeran, at man i perioden 1947 - 1956 fandt Dødehavsrullerne. De 800 skriftruller blev fundet i 11 grotter og er blevet dateret til perioden 250 f. Kr. til 50 e. Kr. og udgør et meget betydningsfuldt arkæologisk fund. Vi fortsætter til Masada og ser fæstningsværket på det 450 m høje plateau, der rejser sig over Det Døde Hav. Området har været skueplads for dramatiske og historiske begivenheder og er bl.a. kendt som stedet, hvor ca. 1.000 jøder i tre år holdt stand mod en hel romersk legion. Fæstningsværket er bygget af Kong Herodes, og vi tager tovbanen til toppen og ser resterne af det oprindelige bygningsværk. Om eftermiddagen tager vi en dukkert i Det Døde Hav, før vi kører tilbage til Jerusalem. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Dag 7 | Dag 8 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|