| Rejseplan |
| Dag 1 |
|
Dag 2 |
|
Auckland
Ankomst til lufthavnen i Auckland, hvor bilen hentes. Kør eventuelt en tur over Harbour Bridge til dejlige Devonport eller besøg bydelene Ponsonby eller Parnell. Overnatning: Copthorne Hotel Auckland City/City Life Hotel.
|
|
Auckland – Rotorua (370 km)
Turen går til Waitomo Caves, som er en spændende oplevelse af flere grunde. Drypstensformationerne er helt fantastiske, og de lysende Sankt Hans–orme får hulerne til at ligne en lysende stjernehimmel, og især sejlturen på den underjordiske flod er en stor oplevelse (er inkl.) Overnatning: Rydges/Millenium.
|
| Dag 3 |
|
Dag 4 |
Rotorua
Kogende mudderhuller og damp fra sprækker i fortovet. Springende gejsere og varme kilder. Den termiske aktivitet i Rotorua-området er meget synlig – og kan også lugtes! I denne kør-selv-pakke er der inkluderet: En guidet tur gennem Te Puia Thermal Reserve, entre til Paradise Valley Springs, hvor du kan stifte bekendtskab med det new zealandske dyreliv, entre til The Agrodome med det underholdende fåreshow, en tur med Skyline Skyride og entre til Polynesian Spa. Overnatning: Rydges/Millenium.
|
|
Rotorua – Wellington (465 km)
Ruten går forbi de imponerende Huka Falls, der ikke er høje men utroligt vandrige. Via smukke Lake Taupo fortsætter turen til Tongariro National Park, hvor tre aktive vulkaner dominerer landskabet. Gå en tur i området, eller nyd blot udsigten. Dagen slutter i Wellington, der er New Zealands hovedstad. Overnatning: Travelodge/Holiday Inn.
|
| Dag 5 |
|
Dag 6 |
|
Wellington
En dag til at opleve Wellington, og du kan begynde på nationalmuseet Te Papa, som bestemt ikke er et museum i traditionel forstand. Få indsigt i maori-kultur, "mød" danske indvandrere, mærk rystelserne fra et jordskælv og kom på en rejse ud i fremtiden. Overnatning: Travelodge/Holiday Inn.
|
|
Wellington – Christchurch (370 km)
Bilen afleveres på havnen i Wellington, og du tager med færgen til Picton på Sydøen. Turen videre fra Picton til Christchurch er med toget Tranz Coastal, og som navnet antyder bliver du præsenteret for de flotteste kystlandskaber, og det er ikke usædvanligt at se delfiner, sæler og pingviner fra toget. Ankomst til Christchurch, hvor der er sørget for transport til hotellet. Overnatning: Chateau on the Park/Peppers Clearwater Resort.
|
|
Dag 7
|
|
Dag 8 |
|
Christchurch – Greymouth (250 km)
Denne dag venter endnu en fantastisk togtur, og det er med Tranz Alpine, som går tværs over Sydøen. Det er ubetinget en af de allerbedste måder at opleve Southern Alps på. Efter togturen kommer du på en guidet tur til Punakaiki, hvor du ser Pancake Rocks (er inkl.). I Greymouth får du udleveret en ny bil. Overnatning: Kingsgate Hotel/Ashley Hotel.
|
|
Greymouth – West Coast Glaciers (205 km)
Der er omkring 140 gletsjere i Southern Alps, og de to mest kendte er Franz Josef og Fox, og de er usædvanlige på den måde, at de når langt ned til den tempererede regnskov tæt ved kysten. Vi har inkluderet en guidet gletsjertur. Overnatning: Scenic Hotel Franz Josef Glacier.
|
| Dag 9 |
|
Dag 10 |
|
West Coast Glaciers – Queenstown (420 km)
Turen går via Haast Pass til Mt Aspiring National Park og videre til Queenstown, der kendt for sit store udbud af aktiviteter og oplevelser. Overnatning: Copthorne/Crowne Plaza.
|
|
Queenstown
Der er masser af muligheder for en indholdsrig dag i Queenstown, uanset om du jagter det vilde eventyr eller vil slappe af i naturen. Overnatning: Copthorne/Crowne Plaza. |
| |
|
| Dag 11 |
|

|
Queenstown – Te Anau (420 km)
Dagen begynder tidligt, for du skal nå at komme til Milford Sound i Fiordland National Park og med på en sejltur (er inkl.) på den berømte fjord. Nyd de mange små vandreture på vejen til og fra fjorden. Mirror Lakes og vandfaldende The Chasm kan anbefales. Overnatning: Luxmore Hotel/Te Anau Hotel & Villas. |
|
| Dag 12 |
|
Dag 13 |
|
Te Anau – Invercargill (160 km)
Om eftermiddagen er der inkluderet en sightseeingtur med de største highlights i New Zealands sydligste by, Invercargill. Overnatning: Kelvin Hotel/Ascot Park Hotel.
|
|
Invercargill – Dunedin (220 km)
En dag spækket med naturoplevelser, specielt hvis du stopper i Catlins Forest Park, som ligger på ruten. Overnatning: Kingsgate Hotel/Scenic Hotel Dunedin City.
|
| Dag 14 |
|
Dag 15 |
|
Dunedin – Christchurch (365 km)
Om formiddagen kan du tage på sightseeing i Dunedin, der er kendt for sin skotske atmosfære. På turen til Christchurch skal du huske at stoppe ved Moeraki Boulders. Overnatning: Chateau on the Park/Peppers Clearwater Resort.
|
|
Christchurch
Turen slutter her, og bilen afleveres
|