| Rejseplan |
| Dag 1 |
|
Dag 2 |
Auckland
Ankomst til lufthavnen i Auckland, hvor du henter den lejede bil. Nyd resten af dagen i Auckland. Kør eventuelt over Harbour Bridge til den dejlige Devonport, eller besøg bydelene Parnell og Ponsonby. Overnatning: Copthorne Anzac Ave./City Life Hotel.
|
|
Auckland – Rotorua (370 km)
Fra Auckland går turen sydpå til Waitomo Caves. Drypstenshulerne er en rigtig spændende oplevelse, dels på grund af de fantastiske formationer og dels på grund af de lysende Sankt Hans-orme, der får hulerne til at minde om en funklende stjernehimmel. I Rotorua er der sørget for, at du denne aften deltager i en maori-festaften, hvor du får serveret en hangi, som er et traditionelt maori-måltid tilberedt i jordovn. Overnatning: Rydges/Millenium.
|
| Dag 3 |
|
Dag 4 |
Rotorua
En dag til at opleve Rotorua, der ligger i et område med stor termisk aktivitet. Vi har gjort det nemt for dig og har inkluderet følgende i denne kør-selv-pakke: En guidet tur gennem Te PuiaThermal Reserve, entre til Paradise Valley Springs, hvor du kan stifte bekendtskab med det new zealandske dyreliv, entre til The Agrodome, hvor du bl.a. kan se et underholdende fåreshow, en tur med Skyline Skyride og entré til Polynesian Spa. Overnatning: Rydges/Millenium.
|
|
Rotorua – Napier (225 km)
På vejen til Napier kommer du forbi endnu et spændende termiske område – Waimangu Volcanic Valley – og det er tankevækkende, at dette område kun har eksisteret siden 1886, hvor vulkanen Mt Tarrawera var i udbrud. Et stop her kan anbefales. I 1931 blev Napier ramt af et voldsomt jordskælv, der lagde en stor del af byen øde. Det er baggrunden for, at der i dag er en stor koncentration af bygninger i art deco stil. Det blev nemlig besluttet, at Napier hurtigst muligt skulle genopbygges, og da art deco var arkitektur-trenden i 1930’erne, kan man i dag se mange pastelfarvede bygninger i centrum med geometriske mønstre, som er typisk for stilen. Overnatning: The Nautilus/Scenice Circle Te Pania Hotel.
|
| Dag 5 |
|
Dag 6 |
Napier
Her er ideer til dagen i Napier. Tag med på en guidet tur med fokus på art deco-bygningerne, og hvor man også kommer indenfor i flere af dem. Besøg Hawke’s Bay Museum, der har en interessant udstilling om jordskælvet, bl.a. med øjenvidneberetninger. Området omkring Napier og Hastings er et af de varmeste og mest solrige i New Zealand, og der har været dyrket vin her siden 1850’erne. Der er ca. 40 vingårde i området, og mange er åbne for vinsmagning. Tag også en tur til Bluff Hill Lookout og nyd den flotte udsigt over byen og Stillehavet. Overnatning: The Nautilus/Scenice Circle Te Pania Hotel.
|
|
Napier – Wellington (320 km)
Turen sydpå til Wellington går via Dannevirke, hvor mange danske immigranter bosatte sig i 1870’erne, og der er mange stednavne, der klinger dansk. Wellington har været New Zealands hovedstad siden 1865, og selv om det er en storby efter new zealandsk målestok, har den også noget provinsielt over sig, som gør den til en rigtig hyggelig by at besøge.Overnatning: Travelodge/Holiday Inn.
|
|
Dag 7
|
|
Dag 8 |
Wellington
Et besøg på nationalmuseet Te Papa Tongarewa er et must – og det kan nemt tage hele dagen. Men der skulle også gerne blive tid til at se byens vartegn, The Beehive, og en tur med kabelbanen op til den botaniske have og den fantastiske udsigt. Overnatning: Travelodge/Holiday Inn.
|
|
Wellington
Turen slutter her, og bilen afleveres i lufthavnen i Wellington eller ved færgeterminalen. |