Kør-selv-pakker

Oplev New Zealand på en kør-selv-tur

New Zealand er oplagt til kør-selv-ferie. Landskabet bliver aldrig kedeligt, afstandene er overskuelige og vejene er gode, selv om du i nogle områder skal være forberedt på smalle og snoede veje.

Vælg en af vores kør-selv-pakker
Planlægning er vigtig for at få mest ud af kør-selv-ferien. Vi foreslår derfor, at du vælger en af vores kør-selv-pakker, der inkluderer billeje, hotelovernatning og guidede ture. Der køres efter en fastlagt rute, og du får udleveret en udførlig kørselsvejledning inkl. kort og turistbrochurer. Med denne løsning få du "serveret" det bedste af New Zealand og med god tid til oplevelserne.

Sightseeing undervejs
I vores kør-selv-pakker er der inkluderet forskellige guidede ture. Det er nemlig først, når du parkerer bilen, at du oplever det "ægte" New Zealand. Et er at læse om de forskellige seværdigheder i en guidebog, noget andet er oplevelsen, du får i selskab med en lokalkendt guide. Det er den, du husker, når du er kommet hjem.

Om hotellerne
Du kan vælge mellem to forskellige hotelkategorier -
turistklasse eller førsteklasse. Uanset hvad du vælger, kan du forvente en rigtig god kvalitet til prisen. I enkelte byer kan der være tale om samme hotel, men i forskellige værelseskategorier.

Om billejen
Vi samarbejder med Hertz, som er din garanti for kvalitet.
Prisen inkluderer i øvrigt alle forsikringer, og der er ingen selvrisiko, når du lejer en Hertz-bil hos os. Det er muligt at vælge en større bil mod tillæg.

Nyhed! Nu inkl. Tourism Radio Guide
Med en Tourism Radio Guide får du en indholdsrig kør-selv-tur uden at sidde med en guidebog i hånden. Guiden giver up-daterede nformationer om ikke mindre end 150 små og store byer og 2.000 interessante steder og seværdigheder. GPS-teknologien søger for, at du får informationer om området, du kører i. Tourism Radio Guiden har en værdi af kr. 200 og er inkluderet i alle vores kør-selv-pakker.

 

Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud på rejsen til New Zealand eller brug vores rejseforespørgsel

Kontakt os også, hvis du ikke finder den "rigtige" kør-selv-tur her. Vi har flere forslag.