Kør-selv-pakker med 4WD

Nordøen i 4WD - 7 dages rundtur fra Auckland

Oplev Nordøen i 4-hjulstrækker og kom "off the beaten track" i områder, hvor der sjældent kommer turister. På denne tur kommer du f.eks. til Te Urewera National Park, der hører til et af de meste uberørte områder på Nordøen, samt vulkanerne i Tongariro National Park. Desuden besøges Art Deco byen Napier.

 


 Periode Varighed Pris pr. person (v. 2 pers.) Pris pr. person (v. 4 pers.) 
 1/4 - 15/9  7 dage Kr. 5.450 Kr. 4.805
 16/9 - 31/3 7 dage Kr. 5.625 Kr. 4.870

  Prisen inkluderer     Få en luksusoplevelse
  • 7 dages billeje (4WD) med fri km. og forsikringer
  • Detaljeret rutebeskrivelse
  • 6 overnatninger i dobbeltværelse
  • Kortmateriale og ideer til sightseeing og vandreture
 

Kør-selv-turen fås også med overnatning på superiorhoteller og lodges. Disse overnatningssteder tilbyder udsøgt beliggenhed, gæstfrihed og service.
Ring for mere information.

  Rejseplan
  Dag 1      Dag 2


Auckland

I lufthavnen får du udleveret bilen, og efter en grundig introduktion til bilen og ruten, kan du køre til hotellet i Auckland. Nyd resten af dagen i Auckland, hvor især havnefronten og bydelene Devonport og Parnell er dejlige steder at slappe af. Overnatning: Auckland City Hotel.
 

 
Auckland – Rotorua (230 km, køretid ca. 3½ time)

Besøg vingårdene omkring Hawkes Bay, eller frugtboderne omkring Te Puke. Oplev et af de mange termiske områder omkring Rotorua, f.eks. Waimangu Volcanic Valley eller Wai-o-Tapu Thermal Area. Gå heller ikke glip af en maori-festaften. Overnatning: Robertson House B&B.
  Dag 3     Dag 4


Rotorua

Nyd naturen i dette skønne område, hvor geysere og varm damp trænger op overalt. Jordskorpen er tynd i Rotorua. Bliv underholdt af et fåreshow, og se hvordan fårehunde holder styr på hundredevis af får. I området er mange søer og skove, der lokker til vandre- eller cykelture, og i Lake Rotorua er de berømte sorte svaner. Hvorfor ikke tilbringe aftenen i Polynesian Spa's varme termiske bade? En nydelse for krop og sjæl.






 


Rotorua – Napier (320 km, køretid ca. 6½ time)

Kun grusveje fører gennem Te Urewera National Park, der hører til et af de mest uberørte områder på Nordøen. Søerne Waikaremoana og Wakareiti er absolut to af perlerne i nationalparken, og det er en god ide at følge en af de mange vandreruter ved søerne.

Fortsæt til Napier på Nordøens østkyst. Området omkring Napier og Hastings er et af de varmeste og mest solrige i New Zealand, og der har været dyrket vin her siden 1850'erne. Derer ca. 40 vingårde i området, og mange er åbne for vinsmagning.
Nyd resten af dagen i Napier med de flotte, pastelfarvede art deco-bygninger, som blev opført efter et voldsomt jordskælv i 1931, der lagde en stor del af byen i ruiner. Besøg f.eks. Hawke's Bay Museum, der har en interessant udtilling om jordskælvet, bl.a. med øjenvidneberetninger. Overnatning: Cobden Garden Homestay.
 

 
 
  Dag 5    Dag 6


Napier – Tongariro (190 km, køretid ca. 5 timer)
Dagens rute følger en historisk vej igennem et øde landbrugs- og skovområde til den centrale del af Nordøen. Du kommer virkelig "off the beaten track" og får en oplevelse af de sjældne. Brug resten af dagen i Tongariro National Park, hvor der blev optaget mange scener til  filmtrilogien "Ringenes Herre". Overnatning: Cairnbrae House.

 


Tongariro – Auckland (360 km, køretid ca. 6 timer)
Køreturen går mod nord igen. Det kan anbefales at gøre et stop ved Waitomo, og besøge de berømte huler med lysende glowworms, Sankt Hans orme. Nyd eventuelt solnedgangen over Auckland fra toppen af vulkanen Mt. Eden, eller tilbring aftenen ved den skønne Viaduct Harbour. Overnatning: Abel Tasman Hotel.

  Dag 7    


Auckland
Aflever bilen i lufthavnen efter en stor oplevelse på New Zealands nordø.

 

 
Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud på rejsen til New Zealand eller brug vores rejseforespørgsel