I Rotorua får du en hilsen fra jordens indre. Kogende mudderhuller, springende gejsere og varme kilder. Det syder og bobler, og dampen stiger op fra sprækker i fortovet. Den termiske aktivitet kan også lugtes. Det skyldes de mange svovlholdige kilder, men heldigvis vænner man sig hurtig til denne mindre behagelige del af oplevelsen.
Rotorua var en af maoriernes første bosættelser. En femtedel af indbyggerne i Rotorua er maorier, og deltagelse i en maorifestaften er bestemt noget, du ikke må gå glip af. Her bliver der serveret en hangi, som er et traditionelt måltid tilberedt i jordovn. Læg hertil sang og musik og de karakteristiske danse, f.eks. krigsdansen "Haka".
Whakarewarewa Village i udkanten af Rotorua er en autentisk maorilandsby, og her kan man se, hvordan den termiske aktivitet bliver udnyttet, f.eks. når middagen skal tilberedes. Hver dag er der i øvrigt også en maorikoncert, som bestemt kan anbefales. I nærheden kan du se gejseren Pohutu, der springer 30 m op i luften, og her ligger også et nyt besøgscenter, der på forskellig måde fortæller om maorikulturen.
Men hvis du virkelig vil se termisk aktivitet, skal du f.eks. tage til Wai-o-tapu Thermal Area syd for Rotorua. Her kan du se gejseren Lady Knox og boblende bassiner i de mest unaturlige farver. Waimangu Volcanic Valley er et andet interessant termisk område i nærheden af Rotorua, og det kan du f.eks. opleve på en af de guidede ture, som vi foreslår. Det er tankevækkende, at området kun har eksisteret siden 1886, hvor vulkanen Mt Tarawera havde et meget kraftig udbud, der helt ændrede landskabet.
Polynesian Spa er en perfekt afslutning på en oplevelsesrig dag i Rotorua. Det mineralholdige vand er en lise for krop og sjæl, og der er forskellige typer at vælge imellem.
|
|
| Kør-selv-tur |
Kom til Rotorua på en kør-selv-tur. Du kan komme til Rotorua på mange af vores kør-selv-ture. Vælger du "Northern Discovery Tour", er der i prisen inkluderet en maorifestaften og entre til fem seværdigheder i Rotoura.
8 dages Northern Discovery Tour
|
| Busture |
|
Oplev det bedste af både Nordøen og Sydøen på spændende busrejser med engelsk rejseleder. Turene starter i Auckland, går til maoriernes hovedstad Rotorua og slutter i Christchurch.
14-dages New Zealand Highlighter
15-dages New Zeland Getaway
17-dages New Zealand Wonderland
|
| Vi anbefaler: |
|
Oplev den fascinerende kiwifugl på tæt hold i dyreparken Rainbow Springs. Kiwien er nat-aktiv, men her har man vendt dens døgnrytme, så den kan betragtes i dagtimerne. Parken har også åbent om aftenen, hvor andre nat-aktive kiwifugle kan opleves udendørs.
|
Tudor Towers, er Rotoruas mest markante bygning. I dag er her museum, men bygningen var badehus indtil 1960'erne:
|