Byer

Auckland


Auckland er for manges vedkommende det første møde med New Zealand og er en kosmopolitisk storby med alle den mindre bys kvaliteter. Byen ligger smukt ved Hauraki-bugten og er omgivet af vand på næsten alle sider. Det sætter sit præg på byen med bl.a. et indbydende havnemiljø og et stort udbud af sejlture til øerne i Hauraki-bugten. 


 

 
 

Er Auckland dit første stop i New Zealand, så afsæt nogle dage til at opleve storbyen. Auckland er nem at opleve på egen hånd, men vi foreslår også, at du tager med en eller flere guidede ture og oplever storbyen i selskab med en lokalkendt guide.

Auckland er en by på vulkaner! Hvor mange vulkaner, Auckland er bygget på, er der uenighed om, men helt op til 60 siges der. I dag er kun tre synlige, og heraf er Mount Eden på 196 m den højeste. Fra toppen er der er en flot panoramaudsigt 360 grader rundt bl.a. til Rangitoto Island i Hauraki-bugten,som er en af de mange udslukte vulkaner i området. Vil du opleve den karakteristiske keglevulkan på nærmere hold, går der færge fra Auckland til øen med lavalandskabet. Også fra toppen af udsigtstårnet Skytower på 328 m er der en flot udsigt, og den må du bestemt ikke gå glip af.

De hoteller, som har valgt ligger alle kun et stenkast fra shopping-gaden Queen Street og fra havnefronten. Er du til shopping, så tag f.eks. en tur til bydelen Parnell Village med de mange victorianske huse og gå på opdagelse i de spændende butikker. Gå heller ikke glip af Ponsonby Road. Det tidligere arbejderkvarter har udviklet sig til et trendy område med bl.a. genbrugsbutikker, der sælger fashionable mærkevarer, og her er mange cafeer og restauranter.

Auckland Domain er storbyens åndehul med bl.a. drivhuse med tropiske planter og store grønne plæner. Her ligger også Auckland Museum, og de daglige maori-koncerter er en rigtig god grund til at besøge museet.

 
  Udflugter fra Auckland

Fra Auckland kan du komme med på et dejligt mini-krydstogt ved Bay of Islands. Læs mere her.

Gå ikke glip af den naturskønne halvø Coromandel øst for Auckland.  Den kan f.eks. opleves på en heldagstur fra Auckland. Læs om turen her.
 

  Kør-selv-tur


Området Bay of Islands nord for Auckland er et af de smukkeste områder i New Zealand. Vi har også en 4-dages kør-selv-tur, der går fra Auckland til Bay of Islands

Kør-selv Auckland - Bay of Islands 
 

  Busture


Fra Auckland kan du komme på en spændende rundrejse til kultur og paradisstrande på nordøen.

9 dages Great Northerner  

Fra Auckland udgår også en indholdsrig busrundtur på 17-dage til det bedste af både nordø og sydø med engelsktalende guide.


17-dages
New Zealand Wonderland

 

Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud på rejsen til New Zealand eller brug vores rejseforespørgsel