The Red Center

Safari in Style - en 3-dages tur med overnatning i telt

Denne 3-dages guidede tur i den røde ørken hedder "Safari in Style". Vælg den, hvis du har mod på eventyr, men helst på den komfortable måde. Der overnattes i telt, men teltene er meget rummelige med fast gulv, komfortable senge, lys og ventilator. Der er fælles bad/toilet i de permanente teltlejre. Der er maks. 15 deltagere på turen, og ved mere end seks deltagere er der en ekstra person med ud over chaufføren/guiden. Der bliver gjort meget ud af maden, og der bliver f.eks. serveret vin til aftenens middag. 
 


 
 
 
 M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad   
 Rejseplan
  Dag 1  

  Dag 2 

Alice Springs -Mount Olga/Kata Tjuta - Solnedgang ved Ayers Rock/Uluru (F,A)
Turen begynder i Alice Springs, hvor du bliver hentet på hotellet. Der køres
gennem Waterhouse Ranges, og første stop er på Outback Camel Farm, hvor du kan komme på en ridetur (ikke inkl.).
Fremme i Uluru-Kata Tjuta National Park går turen først til Mount Olga/Kata Tjuta, og efter en lang køretur er det dejligt at kunne strække ben på vandreruten Valley of the Winds, der snor sig mellem de kugleformede klipper, som har stor spirituel betydning for Anangu-folket. Senere ser du solnedgangen ved Ayers Rock/Uluru. Overnatning i permanent teltlejr i nærheden af Ayers Rock/Uluru.

 

Ayers Rock/Uluru - Kings Canyon (M,F,A)Dagen begynder tidligt, for du skal nemlig nå at se solen stå op over Ayers Rock/Uluru. Monolitten Ayers Rock/Uluru har en omkreds på ca. 9 km, og der er mulighed for en en tur rundt om monolitten, hvor man kan se mange spor af aboriginal kulturen.
Efter et besøg på Uluru-Kata Tjuta Cultural Center køres der til området ved Kings Canyon, der er en af de største og længste kløfter i den røde ørken. Efter ankomsten til den permanente teltlejr er der tid til at slappe af eller udforske omgivelserne på egen hånd.

  Dag 3  
 
 

Kings Canyon - Alice Springs (M,F)
Du skal have vandrestøvlerne på fra morgenstunden.
Dagen begynder meget tidligt med en vandretur ved Kings Canyon. Første del af vandreturen - op til kanten af kløften - er den meste udfordrende. Herfra følger ruten kanten af kløften med de lodrette klippesider og går til Garden of Eden inderst i kløften. Undervejs fortæller guiden om flora og fauna, og der er god tid til at nyde de spektakulære udsigter. Efter frokost i teltlejren køres der direkte tilbage til Alice Springs.

 
  HUSK  
  • vandrestøvler eller kraftige sko
  • badetøj
  • hat/solskærm
  • vandflaske
  • myggespray
  • vind- og vandtæt jakke
  • kamera
 

 

Pris pr. person i kr. 2-personers telt
1/4 - 31/3 4.770

Inkl. overnatninger i 2-personers luksustelt og måltider. Nationalparkgebyr på AU$ 25 betales lokalt.
Afgang: Hver dag
Varighed: 3 dage, fra kl. 6.30 - 18.30

 Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud på din rejse til Australien eller brug vores rejseforespørgsel