Rejseforslag

Toppen af naturoplevelser - 19 dage

En af de helt store oplevelser inkluderet i dette rejseforslag er Kakadu National Park - et kæmpemæssigt vildmarksområde i det nordlige Australien. Her vil du møde en natur, der ikke har ændret sig i århundreder og komme på sporet af aboriginal kulturen. Du oplever det bedste af nationalparken på en safaritur med en lokalguide, og da der overnattes i telt, får du naturoplevelserne helt ind under huden. Cairns på østkysten er en helt anden verden - den er i hvert noget mere civiliseret. Her på den australske østkyst venter en sejltur til Great Barrier Reef og en kør-selv tur langs østkysten til Brisbane. Undervejs er der mulighed for at opleve Fraser Island, der er verdens største sandø.

 
 Rejseplan
  Dag 1     Dag 2

Afrejse fra Danmark
 


Mulighed for stop i Bangkok eller Singapore

  Dag 3     Dag 4


Darwin
Ankomst til Darwin i The Top End, som det nordlige Northern Territory også kaldes. Territoriet dækker en sjettedel af det australske kontinent, og i dette kæmpe område bor der mindre end 200.000 indbyggere. I området øst for Darwin vil du møde en natur, hvor civilisationen kun har sat få spor. Overnatning på Palm City Resort i Darwin.


 

 


Litchfield National Park
Denne dag begyder en 3-dages guidet tur med naturoplevelser i nationalparkerne Litchfield og Kakadu. Litchfield National Park er kendt for sine mange vandfald. Florence Falls og Wangi Falls hører til flotteste, og du får f.eks. mulighed for en kølig dukkert i "pool'en" neden for et af vandfaldene. Det er også i Litchfield, du kan se mandshøje termitboer, der alle vender i samme retning. Om eftermiddagen kommer du til Pudakul Cultural Experience. Her møder du lokale aboriginere, der fortæller om den urgamle kultur og du får en introduktion til  "bush tucker".

Der overnattes i telt ved Point Stuart Wilderness Lodge - men det er ikke i helt almindelige telte. Der er nemlig tale om permanente telte, der udmærker sig ved at være meget komfortable med rigtige senge, lys og ventilator. Sengetøj og håndklæder er inkl. i prisen. Der er fælles bad/toilet i den permanente teltlejr. Glæd dig til en hyggelig aften omkring lejrbålet.

  Dag 5     Dag 6


Kakadu National Park
En dag med oplevelser i Kakadu National Park, og du skal have vandrestøvlerne på fra morgenstunden, da du kommer på en vandretur til toppen af Gunlom Falls. Du kan vælge en mindre udfordrende tur til foden af vandfaldet og få en dukkert i den kølige pool omgivet af paperbark-træer. Et besøg på Warradjan Cultural Centre giver indsigt i aboriginal kulturen, og du hører bl.a. fortællinger fra Drømmetiden. På turen til Twin Falls får du en rigtig 4WD-oplevelse, og for at komme helt hen til vandfaldet skal du både på en sejltur og forcere klipperne. Overnatning er i permanent teltlejr i hjertet af Kakadu.
 

 


Kakadu National Park
I Kakadu National Park findes nogle af de ældste og bedst bevarede aboriginale klippemalerier, og du ser dem, der findes ved Ubirr Rock. Her får du iøvrigt også en 360 graders udsigt over de vidtstrakte vådområder. Så følger en sejltur (3 timer) på Corroboree Billabong. Vådområderne tiltrækker et stort antal fugle, og her er også saltvandskrokodiller.

På vejen tilbage til Darwin er der besøg på Wetlands Information Centre. Turen slutter i Darwin, og der overnattes på Palm City Resort i Darwin.

  Dag 7     Dag 8


Darwin - Cairns
Denne dag flyves der til Cairns på den autralske østkyst. Her kommer du til at bo på Bay Village Tropical Retreat, der ligger i dejlige grønne, tropiske omgivelser med pool.


 

 


Heldagstur på Great Barrier Reef
Denne dag er der inkluderet en sejltur til Great Barrier Reef. Den foregår med en luksus-katamaran, og efter kun to timer er du fremme ved Michaelmas Cay, som er en skøn lille sandø med et rigt fugleliv. I læøbet af dagen kan du snorkle og dykke, opleve koralrevet fra en båd med glasbund og komme på ”beach walk” i selskab med en marinebiolog. Er du nybegynder med hensyn til at snorkle, får du en grundig instruktion.

I løbet af dagen bliver der serveret en lækker frokostbuffet, og på vejen tilbage til Cairns bliver der serveret champagne. Overnatning på Bay Village Tropical Retreat i Cairns.

  Dag 9     Dag 10


Cairns - Townsville
Denne dag begynder en kør-selv tur fra Cairns til Brisbane. Hotellerne undervejs er bestilt, og du får udleveret en detaljeret beskrivelse af ruten med ideer til, hvad der kan opleves på strækningen. Denne dag er der mulighed for at besøge Nerada Plantation vest for Innisfail og se, hvordan der dyrkes te, og Johnstone River Crocodile Farm er en anden ide i Innisfail-området. Overnatning på Mercure Inn i Townsville.

 


Townsville - Airlie Beach 
I Townsville er det en god ide at besøge Great Barrier Reef Wonderland, der er et imponerende akvarium med levende koralrev og hundredvis af koralfisk, rokker og hajer. Akvariet er en rigtig interessant introduktion til Great Barrier Reef. Fra Townsville køres der til Airlie Beach. Byen Shute Harbour i nærheden er udgangspunkt for sejlture til The Whitsundays. Overnatning på Mango House Resort i Airlie Beach.


 

  Dag 11      Dag 12


The Whitsundays
En dag i Airlie Beach. Øgruppen The Whitsundays er en eventyrlig og næsten uberørt øgruppe, der består af 74 øer, hvoraf de fleste er ubeboede. The Whitsundays fik sit navn, da Captain Cook sejlede forbi øerne Pinsedag i 1770. Det syn, der mødte ham dengang, er ikke så forskelligt fra det, man møder idag - små grønne øer spredt med rund hånd i et solbeskinnet, azurblåt hav.

Bedste måde at opleve The Whitsundays på er en sejltur, og vi foreslår en tur, hvor du kommer til Daydream Island og Hamilton Island og naturligvis til Whitsunday Island, der er den største af øerne. Her ligger Whitehaven Beach, der uden diskussion er øgruppens flotteste strand på grund af sit snehvide sand, og ikke overraskende har stranden status som nationalpark. Sejlturen koster kr. 720 pr. person. Overnatning på Mango House Resort i Airlie Beach.
 

 

 

Fra Airlie Beach fortsættes der til Mackay. Overnatning på Comfort Resort Blue Pacific.

  Dag 13     Dag 14


Mackay - Rockhampton
Byen Mackay er omgivet af frodige sukkerrørsmarker, og fra juli til november er der rundvisning på flere af sukkerfabrikkerne. I Eungella National Park 84 km vest for Mackay venter naturoplevelser. Det er en af de mest spektakulære nationalparker i Queensland, så parker bilen og følg en af stierne gennem regnskoven, forbi dybe kløfter og flotte vandfald – måske kan du også være heldig at komme tæt på nationalparkens dyreliv. Fortsæt til Rockhampton. Overnatning på Travelodge Rockhampton.

 


Rockhampton - Hervey Bay
Brug lidt tid i Rockhampton om formiddagen. Byen har mange fredede bygninger fra byens barndom, og de kan især ses på Quay Street. Dreamtime Aboriginal Cultural Centre ligger i nærheden af Rockhampton, og et besøg her giver en spændende introduktion til aboriginal kulturen. Dagen slutter i Hervey Bay. Der overnattes på Mantra Hervey Bay de næste to nætter.

 

  Dag 15      Et alternativ - bo på Fraser Island


Hervey Bay - evt. tur til Fraser Island
Da der overnattes to nætter i Hervey Bay, er det er oplagt at tage til Fraser Island denne dag. Fraser Island er verdens største sandø med kæmpemæssige klitter og krystalklare ferskvandssøer. Der går færge fra Hervey Bay, men da der ikke er veje på Fraser Island, men kun hjulspor i sandet, er det bedst at tage med på en guidet tur. Du bliver hentet på hotellet, og efter en færgetur på 45 min., venter en tur i 4WD rundt på øen - til bl.a. Lake Allom, Eli Creek, The Cathedrals (en klit med sand i mange farver) og Maheno-skibsvraget. Heldagsturen koster kr. 840 pr. person og er inkl. færge, formiddagste og BBQ-frokost. 

 

 
Du kan vælge at bo to nætter på Kingfisher Bay Resort på Fraser Island i stedet for i Hervey Bay. På Kingfisher Bay Resort venter en unik 4-stjernet oplevelse. Resortet er omgivet af regnskoven, overrasker med en spændende arkitektur og tilbyder forskellige aktiviteter. F.eks. bliver der arrangeret "bird watching" tidligt om morgenen.

Overnatning på Fraser Island koster kr. 665 ekstra pr. person inkl. færge. Resortet tilbyder en guidet tur i 4WD til bl.a. Seventy Mile Beach, The Pinnacles og Lake McKenzie. Turen koster kr. 980.  

 


 

 
  Dag 16     Dag 17


Hervey Bay - Noosa
Fra Hervey Bay køres der til den hyggelige badeby Noosa. Ruten går via byen Maryborough, som er et stop værd. Byen er grundlagt i 1843 og er en af de ældste i Queensland. Følger du Heritage Walk kommer du forbi 28 historiske bygninger. Nyd resten af dagen på stranden ved Laguna Bay i Noosa.

 


Noosa - Brisbane
På kør-selv turens sidste dag køres der til Brisbane, men der er tid til at få lidt flere oplevelser i Noosa, eller du kan køre til Noosa National Park og tage på "koala-spotting". Bilen afleveres i Brisbane. Overnatning på Ibis Hotel i Brisbane.

 

  Dag 18    Dag 19


Afrejse fra Brisbane

   
Ankomst til Danmark

  Pris pr. person fra kr. 24.580 med overnatning i dobbeltværelse. Prisen inkluderer:
 
 
  •  Fly København - Darwin
  • Flyskatter
  • 2 overnatninger på Palm City Resort i Darwin
  • 3-dages safaritur i Kakadu National Park
  • Fly Darwin - Cairns
  • 2 overnatninger på Bay Village Tropical Retreat i Cairns
  • Heldagstur til Great Barrier Reef
  • 1 overnatning på Ibis Hotel i Brisbane
  • 9-dages kør-selv tur inkl. billeje, forsikringer og 8 overnatninger på hotel
  • Fly Brisbane - København

Rejseforslaget koster
Periode Pris pr. person ved 2 personer
1/4 - 30/5 Kr. 24.795
1/6 - 30/6 Kr. 25.010
1/7 - 15/8 Kr. 27.290
16/8 - 7/12 Kr. 25.010
8/12 - 15/1 Kr. 26.860
16/1 - 31/3 Kr. 24.580



Send en rejseforespørgsel, hvis du er interesseret i mere info om dette rejseforslag.