Rejseforslag

Tasmanien & Great Ocean Road - 18 dage

Tasmanien er meget anderledes end det australske fastland og minder på mange måder om New Zealand. En tredjedel af øen er nationalparker, og det siger lidt om naturoplevelserne, der venter. Her er alt fra indbydende sandstrande til vildsomme bjergområder med vandfald og smukke søer - og så er Tasmanien omgivet af verdens reneste luft og reneste vand.

Med den afvekslende natur og de overskuelige afstande er Tasmanien perfekt til oplevelser i bil. I dette rejseforslag på 18 dage har vi inkluderet en kør-selv-tur fra Launceston til Hobart, hvor der undervejs er god tid til at nyde naturen. Efter et ophold i Melbourne foreslår vi en kør-selv-tur rundt i den sydlige del af delstaten Victoria, og her er Great Ocean Road og Grampians National Park et par af højdepunkterne.

 

  Rejseplan
  Dag 1     Dag 2

 Afrejse fra Danmark.

  Mulighed for stop i Bangkok eller Hongkong..
  Dag 3     Dag 4

 Ophold i Launceston
Ankomst til Melbourne i delstaten Victoria. Herfra flyves der videre til Launceston i Tasmanien. Øen og delstaten Tasmanien er mere end 1½ gang så stor som Danmark, men her bor kun omkring 456.000 indbyggere. Launceston er Tasmaniens
næststørste by, og her bor ca. 103.000 af øens samlede befolkning. - Nyd resten af dagen i Launceston. Overnatning på Mercure Hotel Launceston. Hotellet ligger i byens centrum tæt ved shopping og seværdigheder. Hotellets restaurant er kendt for at servere byens bedste fiskeretter.

 

 Ophold i Launceston
Launceston hører til en af de ældste byer i Australien og emmer af victoriansk atmosfære.
På den byrundtur, der er inkluderet om formiddagen, oplever du nogle af de mange historiske og arkitektoniske perler. På turen kommer du også til Town Hall, York Park, Princess Theatre, Queen Victoria Museum, Tasmanian Turf Club og Australian Maritime College. Cataract Gorge er en af de store attraktioner i Launceston, og om eftermiddagen er der tid til at nyde området ved South Esk River på egen hånd. Overnatning: Mercure Hotel Launceston.

  Dag 5    Dag 6

Launceston - Cradle Mountain
Denne dag begynder en 6-dages kør-selv-tur. Vi har sørget for, at hotellerne på turen er bestilt, og du får udleveret en mappe med en detaljeret beskrivelse af ruten, gode kort og tips og ideer til sightseeing og kortere vandreture undervejs på turen til Hobart.

Ruten denne dag går fra Launceston til området ved Cradle Mountain i det centrale Tasmanien (ca. 150 km.) Første stop på turen kan være i Sheffield med de mange vægmalerier, der fortæller egnens historie. Fortsæt til Cradle Mountain – Lake St. Clair National Park med Mt. Ossa, der er Tasmaniens højeste bjerg, og Lake St. Clair, der er Tasmaniens dybeste sø. Naturscenerierne i nationalparken er helt ubeskrivelige. Dyrelivet er også et kapitel for sig, og på en vandretur kan du være heldig at se forskellige wallaby-arter, næbdyr og wombatter. Du skal bo to nætter på  Cradle Mountain Lodge, der ligger på grænsen til nationalparken Cradle Mountain – Lake St. Clair omgivet af den flotteste natur - og kænguruerne græsser lige udenfor.

CradleMountain Lodge
 

 

Cradle Mountain National Park
Der er afsat en hel dag til at nyde naturen i Cradle Mountain Lake St. Clair National Park. Der udgår ikke mindre end 20 afmærkede vandrestier fra Cradle Mountain Lodge, men det er en god ide at tage med på en af de guidede vandreture, som der tilbydes på lodgen. Overnatning: Cradle Mountain Lodge.

Lake Dove Circuit i Cradle Mountain Natiional Park

Lake Dove Circuit

  Dag 7     Dag 8
Cradle Mountain - Strahan
Dagens ruten går til Strahan på Tasmaniens vestkyst, og ruten går igennem et område, hvor civilisationen har sat meget få spor. Ruten går bl.a. via Zeehan, som i 1880’erne fik vokseværk, fordi der blev fundet sølv i nærheden af byen. Det vil være en god ide at stoppe i Zeehan, hvor de historiske bygninger ligger side om side langs hovedgaden. West Coast Pioneers Memorial Museum fortæller områdets historie og er også et besøg værd. Der fortsættes til Strahan på vestkysten. Byen ligger på grænsen til Franklin – Gordon Wild Rivers National Park, som er et vildmarksområde af dimensioner. Der skulle gerne være tid til en sejltur på Gordon River enten denne dag eller den næste for at få et indtryk af regnskoven med de mere end tusinde år gamle træer. Overnatning: Strahan Village Cottages.
 
 

Strahan - Hobart
T
uren fra Strahan på vestkysten til Hobart er på ca. 290 km og går via Queenstown, og Tasmaniens ellers frodige landskab minder her ved Queenstown mest af alt om et goldt månelandskab. Der er blevet udvundet både guld og kobber i området, og minedriften har sat uudslettelige spor i landskabet. Fra Spion Kopf Lookout får man et godt indtryk af det usædvanlige landskab. Fortsæt med hovedvejen, og hvis det er ved at være frokosttid, kan du dreje fra ved Derwent River og køre til Lake St. Clair og spise frokost. På vejen til Hobart er det er en god ide at tage en afstikker til Mt. Field National Park og se Russell Falls og måske følge en af vandreruterne. Overnatning: The Old Woolstore i Hobart.

 Dag 9    Dag 10

Ophold i Hobart
Nyd dagen i Hobart eller kør en tur til fangebyen Port Arthur, der hører til blandt de mest berygtede i Australien. Fra 1830 – 1877 blev de mest hårdkogte forbrydere sendt hertil, og på en guidet rundvisning kan man høre om det hårde liv inden for murene. Hvis du vil være sikker på at se den tasmanske djævel, så besøg en dyrepark. Tasmanian Devil Park ligger på ruten mellem Hobart og Port Arthur og er et oplagt sted at stoppe. Overnatning: The Old Woolstore.

Tasmanian Devil
 

 

Hobart - Melbourne
Bilen afleveres, og tiden er inde til at tage afsked med Tasmanien. Der flyves til Melbourne i delstaten Victoria. Melbourne er med sine 3.9 mio. indbyggere Australiens næststørste by og går også for at være Australiens mest multikulturelle by. Storbyen gør sig stærkt gældende inden for mode og kultur og er centrum for store internationale sportsbegivenheder, f.eks. Australian Open.
De næste tre nætter overnattes der på Hotel Grand Chancellor i Melbourne.

Flinders Street Station

  Dag 11    Dag 12

Ophold i Melbourne
I Melbourne venter shopping i verdensklasse. Byen har hele spektret fra det mondæne og eksklusive til fristende billige tilbud. Vil du have en folkelig shopping-oplevelse, er Queen Victoria Market på hjørnet af Elizabeth St. og Victoria St. stedet at tage hen. På gågaden The Mall ligger de kendte stormagasiner, og i shoppingcentret Melbourne Central er der ikke mindre end 300 butikker. Overnatning: Hotel Grand Chancellor.


 

 

Ophold i Melbourne
Tag med på en heldagstur og få en unik australsk oplevelse i selskab med lokal guide. F.eks. kan du komme med på koala-spotting i bush'en og lære om koalaens levevis. En anden mulighed er en tur til vinområdet Yarra Valley. Guiden er naturligvis vinekspert, og der er inkluderet vinsmagning på fire forskellige vingårde. Overnatning: Hotel Grand Chancellor.

  Dag 13     Dag 14

Melbourne - Ballarat
Bilen hentes, og de næste fem dage bliver fyldt med forskellige oplevelser i området vest for Melbourne. Hotellerne undervejs er bestilt, og du bliver udstyrret med kort og en detaljeret rutebekrivelse.

Fra Melbourne køres der til Ballarat, der var en lille ubetydelig by, indtil der blev fundet guld i området i 1850'erne.
 I løbet af blot to år voksede Ballarat til en by med 40.000 indbyggere. Men det gik også hurtigt den anden vej, da byens guldmine lukkede i 1907. Sovereign Hill ved Ballarat er en rekonstruktion af guldgraverbyen, som den så ud i 1850’erne, og den er levendegjort på en meget autentisk måde. Overnatning: Comfort Inn Main Lead.

 

Ballarat - Halls Gap
Fra Ballarat går turen til byen Halls Gap, der er udgangspunkt for oplevelser i Grampians National Park. Vejr og vind har givet bjergene i nationalparken fantastiske former. Nyd de flotte udsigtspunkter, kom i nærkontakt med det australske dyreliv og kom på sporet af den aboriginale kultur. En 60 km lang asfaltvej snor sig gennem nationalparken til toppen af Mt. William (1.164 m), men vi anbefaler også, at du parkerer bilen og oplever naturen til fods, så er der nemlig endnu større chance for at se kænguruer, possum’er og koalaer. Stop også ved udstillingscenteret Brambuk, som fortæller om den lokale aboriginer-stamme og viser danseforestillinger. Overnatning: Halls Gap Colonial Motor Inn.

 Dag 15     Dag 16

Halls Gap - Port Fairy
Fra Halls Gap går turen via Dunkeld til Port Fairy. Vi foreslår, at du tager en afstikker til den udslukte vulkan Tower Hill og ser det kæmpemæssige krater, hvor der er et rigt dyreliv med bl.a. kænguruer, koalaer, emuer og myrepindsvin. Her vil du også kunne stiftebekendtskab med aboriginer-stammen Worn Gundidj, som f.eks. tilbyder guidede ture i området.
Overnatning: Comfort Inn i Port Fairy.

 

Port Fairy - Apollo Bay
Den flotte kystvej, Great Ocean Road, begynder i den gamle hvalfangerby Warrnambool, og især strækningen gennem Port Campbell National Park med de vejrbidte klippeformationer ude i havet er imponerende. Gå ikke glip af Cape Otway i Otway National Park. Afstikkeren er en flot tur gennem den øde eukalyptusskov og med flotte udsigter, der kulminerer med udsigten ved fyrtårnet. Overnatning: Comfort Inn The International i Apollo Bay.

Loch Ard Gorge

 
 Dag 17    Dag 18

Apollo Bay - Melbourne
Denne dag kan begynde med at følge en smal og stejl vej til Mariner’s Lookout øst for Apollo Bay. Det sidste stykke bliver nu alligevel til fods, og belønningen er en storslået udsigt. Et udpluk af dagens øvrige oplevelser er Erskine Falls ved Lorne, Anglesea, hvor kænguruerne græsser på golfbanen, surfbyen Torquay og ikke mindst de mange dejlige strande. Bilen afleveres i Melbourne. Afrejse fra Australien.

 

 

Ankomst til Danmark.

Send en rejseforespørgsel, hvis du er interesseret i mere info om dette rejseforslag.

 Pris pr. person fra kr. 20.110 med overnatning i dobbeltværelse. Prisen inkluderer:  
 
Cataract Gorge - Launceston

Rejseforslaget koster
Periode Pris pr. person
ved 2 personer
1/4 - 30/9 Kr. 20.110
1/10 - 31/3 Kr. 20.218

 
  • Fly København – Melbourne - Launceston 
  • Flyskatter
  • 2 overnatninger på Mercure Hotel i Launceston
  • Byrundtur i Launceston
  • 6 dages kør-selv-tur inkl. billeje, forsikringer og 5 hotelovernatninger
  • Fly Hobart - Melbourne
  • 3 overnatninger inkl. morgenmad på Hotel Grand Chancellor 
  • 5-dages kør-selv-tur inkl. billeje, forsikringer og 4 hotelovernatninger
  • Fly Melbourne - København