Rejseforslag

Natur på østkysten - 19 dage

På denne rejse til Australien får du meget forskellige naturoplevelser på den australske østkyst. Du kommer til at bo et par dage på verdens største sandø, Fraser Island, og i Lamington National Park, der især et kendt for sit rige fugleliv. Læg hertil et væld af naturoplevelser på en kør-selv-tur fra Brisbane til Sydney. Vil du have flere storbyoplevelser i Brisbane og Sydney, kan rejsen forlænges.

Lamington National Park

Vi har inkluderet de bedste naturoplevelser på østkysten på denne rejse, og vi har sat rejsen sammen på en sådan måde, at du ikke behøver at spekulere på det praktiske.

Rejsen begynder med ophold på henholdsvis Kingfisher Bay Resort på Fraser Island og på O'Reilly's Rainforest Retreat i Lamington National Park, og begge steder er der inkluderet guidede ture. Så følger en kør-selv-tur langs Stillehavet. Vi har sørget for, at den lejede bil står klar i Brisbane, og vi har bestilt hotellerne på ruten til Sydney. Du får udleveret en detaljeret kørselsvejledning, men kan selvfølgelig improvisere undervejs.

   Fraser Island
     
 Rejseplan
 Dag 1    Dag 2


Afrejse fra Danmark

 

 
På vej til Australien
 Dag 3    Dag 4


Brisbane - Lamington
Ankomst til Brisbane tidligt om morgenen. Der er sørget for transport til O'Reilly's Rainforest Retreat, der ligger naturskønt i Lamington National Park ca. to timers kørsel syd for Brisbane. At bo her er en kæmpe naturoplevelse, da stedet ligger i et bjergrigt område dækket af subtropisk regnskov med gigantiske træer og hundredvis af vandfald. Familien O'Reilly har siden 1926 taget imod feriegæster her midt i naturen, og stedet er kendt for sin hyggelige og familiære atmosfære. Overnatning: O'Reilly's Rainforest Retreat.
 

 


Lamington National Park

På O'Reilly's Ranforest Retreat er det naturen, der sætter dagsordenen. Der er f.eks. ikke tv og telefon på værelserne, men flot udsigt over landskabet. Mange vandrestier udgår fra resortet, og tæt ved resortet er der en Tree Top Walk, der består af flere hængebroer mellem trætoppene. I opholdet på O'Reilly's Rainforest Retreat er der inkluderet bird watching og en guidet tur. Herudover tilbydes der andre guidede ture, og om aftenen arrangeres der forskellige naturforedrag. Overnatning: O'Reilly's Rainforest Retreat.

 Dag 5    Dag 6


Lamington - Fraser Island

Turen går til Fraser Island ca. 200 km nord for Brisbane. Der er sørget for transport tilbage til Brisbane, hvor du står på toget, ligesom der også er sørget for transport med færge fra Hervey Bay til Fraser Island. Øen er 123 km fra nord til syd med de mest fantastiske klitlandskaber, brede sandstrande, krystalklare ferskvandssøer og regnskov med træer, der bliver 70 m høje. Læg hertil et spændende dyreliv med bl.a. dingoer og dværgkænguruer. Der er ingen veje på Fraser Island, mun kun hjulspor i sandet, så her har 4-hjulstrækkeren kronede dage.

Det 4-stjernede Kingfisher Bay Resort ligger gemt i regnskoven tæt ved stranden på den vestlige side af øen, hvor færgen lægger til. Ved landgangen bliver du budt velkommen af personale fra resortet. Overnatning: Kingfisher Bay Resort.
 

     


Fraser Island 
 

Der er inkluderet en heldagstur i 4-hjulstrækker rundt på øen, og det er i selskab med en guide, der kender alt til øens natur. Du kommer bl.a. til Seventy Mile Beach, ser
Maheno-skibsvraget og får mulighed for en dukkert i Lake MacKenzies krystalklare vand. Overnatning: Kingfisher Bay Resort.

Kingfisher Bay Resort, Fraser Island

 Dag 7    Dag 8


Fraser Islands - Brisbane
Stå tidligt op og tag med på bird watching i området ved Kingfisher Bay Resort. I løbet af dagen sejles der tilbage til fastlandet, og turen går tilbage til Brisbane.
Måske bliver der tid til at besøge Lone Pine Koala Sanctuary. Overnatning: Ibis Hotel Brisbane.

 

 


Brisbane - Gold Coast (80 km)
Den lejede bil hentes, og kør-selv-turen til Sydney begynder. Dagens strækning er forholdsvis kort, så der er god tid til at nyde livet på guldkystens dejlige strande. Den største by på kysten er Surfers Paradis, som virkelig er indbegrebet af et ferieparadis med sine 300 solskinsdage om året. Overnatning på Australis Sovereign Hotel.

Fraser Island

  Brisbane
 Dag 9    Dag 10

Gold Coast - Byron Bay (105 km)
Turen går via Coolangatta på grænsen til delstaten New South Wales og videre til Byron Bay. I 1960'erne valfartede hippier i stort antal til Byron Bay, og byen blev kendt for sin alternative livsstil. Der er stadig noget uhøjtideligt over byen med det solrige, subtropiske klima. Cape Byron er det østligste punkt i Australien, og du må ikke gå glip af en tur til fods gennem regnskoven til fyrtårnet. Overnatning: Lord Byron Resort.

 


Byron Bay - Coffs Harbour (240 km)
Turen fortsætter sydpå til Coffs Harbour, der er en af de mest populære badebyer på strækningen mellem Brisbane og Sydney. Overnatning: Opal Cove Resort.

 Dag 11    Dag 12


Coffs Harbour
Nyd dagen i Coffs Harbour. En oplevelse kunne være Pet Porpoise Pool, som er et lille zoo med et underholdende delfin-show. I stedet for en dag i Coffs Habour kan du køre til Dorrigo National Park, der ligger en times kørsel inde i landet. Her finder du et af Australiens lettest tilgængelige regnskovsområder med mange afmærkede vandrestier - og der er også en mellem trætoppene. Overnatning: Opal Cove Resort.

 Byron Bay
 

 


Coffs Harbour - Port Macquarie (175 km)
Dagens ruten går igennem bananplantager og forbi fristende strande, og der er mange steder, der indbyder til et stop - og heldigvis er der denne dag god tid at dase ved stranden og nyde livet i en af de hyggelige byer - og tid til en sludder eller to med de gæstfrie aussier, der gerne fortæller om deres dejlige land. 
Overnatning: Quality Resort Sails.

 
 

 Dag 13    Dag 14


Port Maquarie - Hunter Valley (269 km)

Hunter Valley er det ældste vindistrikt i New South Wales med vintraditioner, der går 150 år tilbage i tiden.
I Hunter Valley skal du bo på Hunter Resort, der både er et dejligt overnatningssted og en af de kendte vingårde i Hunter Valley. Lindemans, hvis vine eksporteres til Danmark, er en anden af de kendte vingårde, men der er naturligvis også mindre vingårde, der producerer fremragende vine, og som også er spændende at stifte bekendtskab med. Overnatning: Hunter Resort.

Hunter Valley



 


Hunter Valley - Sydney (175 km)
Du kan evt. bruge formiddagen i Hunter Valley og besøg en eller flere vingårde. Men du kan også køre direkte
til Sydney, hvor bilen afleveres. Overnatning: Cambridge Hotel Sydney.



 Dag 15  

 Dag 16 og 17


Sydney
Sidste del af denne Australien-rejse tilbringes i Sydney, hvor der er rigtig meget at opleve. Først og fremmest er der Operahuset, som vi danskere har et særligt forhold til. Det arkitektoniske mesterværk er en oplevelse fra alle sider - fra udsigtspunktet Mrs. Macquarie's Chair, fra toppen af Harbour Bridge og ikke mindst fra søsiden - og du må endelig ikke gå glip af sejltur.

Du må dog ikke nøjes med at beundre Operahuset udefra. Vi anbefaler en guidet rundvisning, hvor du løbet af en times tid hører historien om det arkitektoniske mirakel og bl.a. kommer bag scenen. Turen kan købes inden afrejsen hos os.  

Vælger du ydermere en forestilling i Operahuset, kan vi godt love dig en ekstra dimension på oplevelserne i Sydney.

Overnatning: Cambridge Hotel Sydney.

 

 


Sydney

Ideer til opholdet - en cykeltur med en lokalkendt guide, en tur med færgen til den hyggelige badeby Manly og en slentretur i The Rocks. Overnatning: Cambridge Hotel Sydney.



 Dag 18    Dag 19


Afrejse fra Sydney

 


Ankomst til Danmark

 

 Pris pr. person fra kr.  24.170* med overnatning i dobbeltværelse. Prisen inkluderer:

  • Fly Danmark - Australien t/r
  • Flyskatter
  • 5-dages pakken "Two Wonders in One"
  • 7 dages kør-selv-tur inkl. billeje med forsikringer, 6 overnatninger og kørselsvejledning
  • 1 nat på Hotel Ibis i Brisbane
  • 4 nætter på Cambridge Hotel Sydney 

* Prisen gælder i perioden 1/4 - 31/3 2013.

I perioden 1/9 - 31/3 er der inkluderet morgenmad på Cambridge Hotel Sydney.

 


Alt dette er også inkluderet:
5-dages pakken Two Wonders in One kombinerer ophold på O’Reilly’s Rainforest Retreat og Kingfisher Bay Resort på Fraser Island.

Med pakken Two Wonders in One får du på en nem måde det bedste af to vidt forskellige verdener og meget forskellige naturoplevelser. Begge steder er der inkluderet interessante guidede ture, og der er sørget for al transport mellem Brisbane og de to resorts. Nemmere kan det ikke være, og vi ved fra egen erfaring, at det hele klapper perfekt.

Pakken inkluderer to overnatninger i Mountain View Room på O'Reilly's Rainforest Retreat,  to overnatninger i Standard Room på Kingfisher Bay Resort, champagne ved ankomsten på O'Reilly's, forskellige guidede ture på O'Reilly's Rainforest Retreat, en heldagstur på Fraser Island og morgenmad hver dag.



Vil du vide mere om dette rejseforslag, så ring på 70 22 66 00. Du kan også sende en rejseforespørgsel.