Kør-selv-pakker

Pacific Coast Touring

  Fra Sydney til Brisbane - 7 dage
  Pris pr. person kr. 4.695     Highlights

Prisen inkluderer syv dages billeje (gr. C, Intermediate Sedan) med forsikringer, seks overnatninger i dobbeltværelse og kørselsvejledning.

 
  • Hunter Valley
  • Coffs Harbour
  • Byron Bay
  • Gold Coast


Som navnet antyder, er dette en tur, der følger Stillehavskysten nordpå til Brisbane. Dejlige strande og hyggelige badebyer ligger som perler på en snor, og undervejs er mange muligheder for at finde en strand, du kan have helt for dig selv. Turen fra Sydney ud til kysten går via vinområdet Hunter Valley.

 

 
Sydney Harbour Bridge
 
  Dejlige strande i New South Wales
 
  Rejseplan
  Dag 1      Dag 2

Sydney – Hunter Valley (175 km)
Turen går til Hunter Valley, der er det ældste vindistrikt i New South Wales.  I Hunter Valley skal du bo på Hunter Resort - både et dejligt overnatningssted og en af de kendte vingårde i Hunter Valley. Lindemans, hvis vine eksporteres til Danmark, er en anden af de kendte vingårde. Der er naturligvis også mange mindre vingårde, der producerer fremragende vine. Overnating: Hunter Resort.

The Hunter Wine Theatre
Vælger du denne kør-selv tur, kan du gratis se en film om vinproduktion og få gratis vinsmagning. Værdi AU$ 30.


 
Hunter Valley – Port Macquarie (269 km)
Er du vininteresseret, kan du besøge flere vingårde i Hunter Valley, inden der fortsættes til Ports Stephens og videre nordpå. Tag evt. en afstikker til Myall Lakes National Park, hvor et 40 km langt og smalt  klitområde ligger med Stillehavet til ene side og med  søer og laguner til den anden og på den måde skaber unikke betingelser for et rigt fugleliv. På ruten til Port Macquarie er der mange små, hyggelige badebyer, der inviterer til et stop. I Port Macquarie kan du f.eks. besøge The Koala Hospital. Overnatning: Quality Resort Sails.
  Dag 3     Dag 4

Port Macquarie – Coffs Harbour (175 km)Fortsæt med Pacific Highway nordpå. Turen går igennem et landskab med bananplantager og regnskov og forbi fristende strande. Coffs Harbour er en af de mest populære byer på strækningen mellem Sydney og Brisbane. Overnatning: Opal Cove Resort.

 
Coffs Harbour - Byron Bay (240 km)
Fortsæt med Pacific Highway nordpå. Fra Maclean foreslår vi en afstikker til den hyggelige by Yamba, der ligger ude ved kysten og er populær ikke mindst hos surfere. Tilbage på Pacific Highway fortsættes der via Woodburn til Ballina, og ruten går nu tættere på kysten. Stop i Lennox Head og nyd atmosfæren i den lille by og udsigten fra Pat Morton Lookout ud over den vidunderlige strand. I 1960'erne valfartede hippier i stort antal til Byron Bay, og byen blev kendt for sin alternative livsstil, og der er stadig noget uhøjtideligt over byen med det solrige, subtropiske klima. Overnatning: Lord Byron Resort.

  Dag 5     Dag 6

Byron Bay
En dag til at nyde den hyggelige by og omegnen. Cape Byron er det østligste punkt i Australien, og du må ikke gå glip af en tur til fods gennem regnskoven til fyrtårnet. Der er mange helt perfekte surfstrande ved Byron Bay f.eks. Watego's Beach lige nedenfor fyrtårnet. Du kan også køre en tur til Minyon Falls og opleve regnskoven, og i den lille "pool" nedenfor det ca. 100 m høje vandfald kan du få en kølig dukkert. Overnatning: Lord Byron Resort.
 
Byron Bay – Gold Coast (105 km)
Det kan godt betale sig at stå tidligt op. Solopgangen over Stillehavet kan være helt eventyrlig smuk. Dagens rute går først til Murwillumbah, der ligger i et område med sukkerrørsmarker så langt øjet rækker. Coolangatta ligger på grænsen til delstaten Queensland, og hele strækningen fra grænsen mellem New South Wales og Queensland til Brisbane bliver kaldt ”guldkysten”, og Surfers Paradis er virkelig indbegrebet af et ferieparadis. Overnatning: Australis Sovereign Hotel.

  Dag 7   Koala


Gold Coast – Brisbane (80 km)
Nyd livet på stranden, inden der køres til Brisbane, hvor bilen afleveres. Der er også den mulighed, at du kører til Lamington National Park, der ligger en times kørsel fra kysten. Nationalparken er en stor naturoplevelse med subtropisk regnskov, hundredvis af vandfald, gigantiske træer og rigtig mange forskellige fuglearter. Når du har afleveret bilen i Brisbane, kan du nyde resten af dagen i Brisbane, f.eks, i South Bank Parklands ved floden.

Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud på rejsen til Australien elller brug vores rejseforespørgsel