| Rejseplan |
| Dag 1 |
|
Dag 2 |
Brisbane – Noosa (145 km)
Ruten fra Brisbane følger Bruce Highway til den hyggelige badeby Noosa, der har ord for at være en af de mest mondæne på denne del af østkysten. Inden du når til Noosa, kan du stoppe i Noosa National Park og tage på ”koala-spotting”. Nyd resten af dagen på stranden ved Laguna Bay i Noosa. Overnatning: Ocean Breeze Resort.
|
|
Noosa – Hervey Bay (187 km)
Byen Maryborough er grundlagt i 1843 og er en af de ældste byer i Queensland. Et stop i den historiske by kan anbefales, og følger du Heritage Walk kommer du forbi 28 historiske bygninger. Der fortsættes til Hervey Bay, hvor ikke mindre end 14 km strand lokker. Overnatning: Mantra Hervey Bay.
|
| Dag 3 |
|
Dag 4 |
Hervey Bay • Evt. udflugt til Fraser Island
Der overnattes to nætter i Hervey Bay, og det er oplagt at tage til Fraser Island denne dag. Fraser Island er verdens største sandø med kæmpemæssige klitter og krystalklare ferskvandssøer. Der går færge fra Hervey Bay, men da der ikke er veje på Fraser Island, men kun hjulspor i sandet, er det bedst at tage med på en guidet tur. Du bliver hentet på hotellet, og efter en færgetur på 45 min., venter en tur i 4WD rundt på øen - til bl.a. Lake Allom, Eli Creek, The Cathedrals (en klit med sand i mange farver) og Maheno-skibsvraget. Heldagsturen koster kr. 980 pr. person og
er inkl. færge, formiddagste og BBQ-frokost. Overnatning: Mantra Hervey Bay.
|
|
Hervey Bay – Rockhampton (393 km)
Ruten går via sukkerbyen Childers, hvor der er mulighed for at besøge Isis Sugar Mill. Rockhampton er især kendt, fordi byens mange slagterier modtager kødkvæg fra kvægstationer i det meste af delstaten Queensland, og ikke overraskende bliver byen kaldt ”Beef Capital of Australia”. Så der er nok ingen tvivl om, hvad menuen skal stå på denne aften. Rockhampton har mange fredede bygninger fra byens barndom, og de kan især ses på Quay Street. Dreamtime Aboriginal Cultural Centre ligger seks km nord for byen og er en spændende introduktion til aboriginal kulturen. Overnatning: Travelodge Rockhampton.
|

|
|

|
| Dag 5 |
|
Dag 6 |
Rockhampton – Mackay (330 km)
Byen Mackay er omgivet af frodige sukkerrørsmarker, og fra juli til november er der rundvisning på flere af sukkerfabrikkerne. I Eungella National Park 84 km vest for Mackay venter naturoplevelser. Det er en af de mest spektakulære nationalparker i Queensland, så parker bilen og følg en af stierne gennem regnskoven forbi dybe kløfter og flotte vandfald – måske er du heldig at komme tæt på nationalparkens dyreliv. Overnatning: Choice-Comfort Resort The Rose. |
|
Mackay – Airlie Beach (150 km)
Fra Mackay fortsættes der nordpå til Airlie Beach, og den nærliggende by Shute Harbour er udgangspunkt for sejlture til The Whitsundays. Øgruppen består af 74 øer, hvoraf de fleste er ubeboede og fredede. The Whitsundays fik sit navn, da Captain Cook sejlede forbi øerne Pinsedag i 1770. Det syn, der mødte ham dengang, er ikke så meget forskelligt fra det, man møder i dag – små grønne øer spredt med rund hånd i et solbeskinnet, azurblåt hav. Overnatning: Mango House Resort.
|
| Dag 7 |
|
Dag 8 |
|
Airlie Beach • Evt. sejltur til Whitsundays
Bedste måde at opleve The Whitsundays på er en sejltur, og vi foreslår en tur, hvor du kommer til Daydream Island og til Hamilton Island og naturligvis til Whitsunday Island, der er den største af øerne. Her ligger Whitehaven Beach, der uden diskussion er øgruppens flotteste strand på grund af sit snehvide
sand, og ikke overraskende har stranden status som nationalpark. Sejlturen koster kr. 820 pr. person. Overnatning: Mango House Resort.
|
|
Airlie Beach – Townsville (300 km)
Turen går via Proserpine til Townsville, og her er det en god ide at besøge Great Barrier Reef Wonderland. Centeret byder på et imponerende akvarium med levende koralrev og hundredvis af koralfisk, rokker og hajer. Udstillingerne og de interessante 3D-film er en rigtig god introduktion til Great Barrier Reef. Overnatning: Mercure Inn Townsville.
|
| Dag 9 |
|
|
|
Townsville – Cairns (335 km)
Denne dag er der mulighed for at besøge Nerada Plantation vest for Innisfail og se, hvordan der dyrkes te, og Johnstone River Crocodile Farm er en anden idé i Innisfail-området. Paronella Park bør også med i overvejelserne, da ruinerne af det spanskinspirerede slot ligger i eventyrlige regnskovsomgivelser.
|
|
Du kan vælge at bo to nætter på Mercure Kingfisher Bay Resort på Fraser Island i stedet for i Hervey Bay. Tillæg på kr. 550 pr. person inkl. færge. Resortet tilbyder en guidet tur i 4WD til bl.a. Seventy Mile Beach, Wanggoolba Creek, The Pinnacles og Lake McKenzie. Turen koster kr. 1.075.
|