Byer

Melbourne

Melbourne er Australiens næststørste by med 3.5 mio. indbyggere. Storbyen er kendt for sin internationale og multikulturelle atmosfære, og mange af Australiens største sportsbegivenheder finder sted i Melbourne, f.eks. Melbourne Cup og Australian Open. Fra Melbourne er der ikke langt til naturoplevelser i Grampians National Park eller langs Great Ocean Road.


 

 
 

Melbourne er hovedstaden i delstaten Victoria og ligger i bunden af Port Phillip Bay. Yarra-floden løber igennem Melbourne og skaber et dejligt miljø specielt ved Southgate, som ligger på sydsiden af floden i centrum. Her ligger mange butikker, cafeer og restauranter, og Southgate er et populært sted at slå sig ned og nyde en kop kaffe. Fra denne side af floden er der nemlig en fin udsigt til skyskraberne på den anden side af floden.

Da der blev fundet guld i Victoria i 1860'erne, smittede velstanden af på Melbourne, og i 1880'erne voksede Melbourne til at være Australiens finanscentrum. Mange penge blev omsat til at opføre de pompøse sandstensbygninger, som man idag især kan se på Collins Street. Flinders Street Station, der er en af byens mest markante bygninger, er også fra den periode.

Følger du "Melbourne's Golden Mile Heritage Trail" fra Federation Square enten på egen hånd eller på en guidet tur får du set mange af bygningerne fra 1800-tallet og får fortalt historien, der ligger bag. At Australien er et multikulturelt samfund, vil du for alvor komme til at opleve her i Melbourne. Byen siges at være den største græske by uden for Grækenland, men du vil møde immigranter fra stort set hele verden. Det multikulturelle kommer f.eks. til udtryk i det kæmpe udvalg af restauranter, og som betyder, at du rent gastronomisk kan komme hele verden rundt.

Australierne er vilde med sport, og Melbourne er hjemsted for mange af de største sportsbegivenheder i Australien. Det var i øvrigt her i Melbourne, at australsk fodbold (footy) blev født. De afgørende footy-kampe spilles som regel på lørdage på Melbourne Cricket Ground, og stemningen er noget af det mest australske, der findes.

Der har kørt sporvogne i Melbourne siden 1888, og det er en billig og anderledes måde at komme rundt i byen på. Tag f.eks. med nr. 15, der kører til standen ved St.Kilda, og nyd de dejlige omgivelser.

 
  Startpakke i Melbourne
 

Begynder du Australien-ferien i Melbourne, så vælg vores startpakke.

Kun kr. 9.495

Prisen inkluderer:

  • Flybillet Danmark - Australien t/r
  • Flyskatter/afgifter
  • 3 nætter på Hotel Ibis
  • Vintur til Yarra Valley med frokost og vinsmagning

Prisen er pr. person i dobbeltværelse.

 
  Kør-selv ture

Fra Melbourne er der disse muligheder, hvis du vælger at opleve Australien i bil. Turene kan naturligvis også køres modsat.

Great Southern Touring
5-dages rundtur fra Melbourne.

Great Ocean Road
7-dages tur fra Melbourne til Adelaide


Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud på rejsen til Australien eller brug vores rejseforespørgsel