Byer

Hobart

Hobart er Tasmaniens hovedstad og den største by på øen. Hobart er samtidig Australiens næstældste by med mange velbevarede bygninger fra kolonitiden, og det er især spændende at gå på opdagelse i området ved Battery Point. Ved Salamanca Place på havnefronten ligger en række renoverede lagerbygninger i gyldne sandsten, som nu er indrettet med butikker, gallerier og restauranter. Byen ligger mellem havet og bjergene, og ganske kort kørsel fra byen er naturskønne nationalparker og dejlige strande. 


 
                 
 
  Hobart Highlights     Sejltur til Peppermint Bay


En byrundtur i Hobart, der inkluderer bl.a. Sullivan’s Cove, Salamanca Place og Battery Point. Byen har en smuk placering ved kysten, og her er altid en dejlig afslappet atmosfære. Turen går også uden for Hobart – til den historiske by, Richmond, med Australiens ældste vejbro. Der er tid til at nyde den hyggelige og interessante by på egen hånd.


Afgang: Hver dag med visse undtagelser
Varighed: Kl. 13.10-17
Pris: Kr. 405

 

 


En dejlig, afslappende sejltur med en luksus-katamaran til Peppermint Bay syd for Hobart, og undervejs ser du Hobart og Bruny Island fra søsiden. Guiden fortæller indgående om områdets historie og dyreliv, og du kommer helt sikkert til at se bl.a. havørne og sæler, og via undervandskameraer kan du følge med i det forunderlige liv under havets overflade. Der lægges til i den lille by Woodbridge, som du kan udforske på egen hånd, inden der igen sejles tilbage til Hobart.

Afgang: Hver dag med visse undtagelser
Varighed: Kl. 10.30 - 16.30
Pris: Kr. 605 / 725 (vinduesplads)
Inklusiv: Frokost

 

  Eco-cruise ved Tasman Island  

  Bustur med engelsktalende guide


Oplev det bedste af Tasmanien på en bustur med engelsk guide - 5, 6 eller
10 dage 


 


Tasmanien er omgivet af verdens reneste vand og luft og har derfor et maritimt dyreliv, der er helt unikt. Det kan du opleve på denne heldagstur, der begynder i Hobart og går til Tasman-halvøen ca. 100 km øst for Hobart. Her begynder et 3-timers eco cruise, hvor du - alt efter tidspunkt på året – kommer til se sæler, delfiner, hvaler og mange forskellige havfugle. Der sejles mellem imponerende høje klipper, og naturvejlederen gør sit til, at du får en fantastisk oplevelse
.

Afgang: Hver dag
Varighed: Kl. 7.30 - 18
Pris: Kr. 1.005
Inklusiv: Frokost

 

 
 Mercure Hotel Hobart  

156 Bathurst St.

Dejligt, 3½-stjernet, atmosfærefyldt hotel med centralt beliggenhed ved Salamanca Place og Battery Point. Lyse, rummelige og komfortable værelser med bl.a. køleskab og minibar. Værelserne har enten balkon eller udsigt til bjergene/havnen. Hotellet har bar og restaurant.

 

Bo tre nætter og betalt kun for to. Gælder 1/4 - 30/9.

 
Pris pr. person i kr. Dobbeltværelse 3-sengsværelse 4-sengsværelse
Standard Room
1/4 - 30/9
1/10 - 31/3
 
  510
  565

         420
         455

375
400
Superior Room
1/4 - 30/9
1710 - 31/3

  565
  625

455
495

400
430