Cairns ligger i den nordlige del af delstaten Queensland. Cairns er et perfekt udgangspunkt for ture til Great Barrier Reef, da koralrevet ligger forholdsvis tæt ved kysten her. Adskillige vidunderlige koral- og tropeøer er også inden for rækkevidde, og det samme er den uberørte regnskov nord for Cairns. Der er god grund til at blive nogle dage i Cairns og tage med på et par af vores ture. Læg en dag eller to ind mellem turene og nyd livet på et af de dejlige resorts.
Cairns har ikke de store seværdigheder at byde på, men det er byens beliggenhed, der har givet den vokseværk og gør, at den næsten altid er inkluderet på Australien-rejsen.
Her ved Cairns ligger Great Barrier Reef nemlig forholdsvis tæt ved kysten, og koralrevet kan nemt opleves på en endagstur. Et andet populært udflugtsmål fra Cairns er den lille by Kuranda, der ligger i bjergene 30 km vest for Cairns. Specielt togturen til Kuranda er en oplevelse. Veterantoget snor sig gennem regnskoven over broer, gennem tunneller, forbi vandfald og byder på flotte udsigter. Det er oplagt at tage med svævebanen Skyrail tilbage. Du kommer til at svæve 7,5 km hen over regnskovens tag og kan stå af undervejs og komme "ned" i regnskoven.
Lavatunnelerne ved Undara Længere vestpå ligger det smukke højland Atherton Tablelands. Det vulkanske landskab overrasker med grøn frodighed og mange frugt- og kaffeplantager. Lidt længere vestpå tager outback'en over, og landskabet bliver et helt andet. Det kan du f.eks. opleve på vores tur til lavatunnelerne ved Undara.
Nord for Cairns Du må heller ikke gå glip af en tur til regnskoven nord for Cairns. Regnskoven hører ikke blot til et af de mest uberørte regnskovområder i hele Australien, men hører også til de ældste regnskovsområder på kloden. Udbuddet af hoteller og resorts er stort i Cairns, men i stedet for at bo i Cairns kan du vælge at bo længere nordpå f.eks. i Palm Cove eller Port Douglas, hvor livet leves i et roligere tempo, og hvor strandene strækker sig langt ud i horisonten. Se mere her.
Ring på 70 22 66 00 og få ettilbud på rejsen til Australien eller brug voresrejseforespørgsel
Krydstogter
Alle de bedste oplevelser er samlet på et krydstogt, og vi anbefaler følgende:
Fire dage om bord på den carmerende skonnert "Coral Trekker", hvor du oplever Whitsunday Islands.
Fire eller fem dage om bord på "Coral Princess", hvor du oplever Great Barrier Reef.
2-dages "Reef Encounter" med luksuriøse omgivelser og enestående dykkermuligheder.
Fra Cairns kan du tage med på to indholdsrige busture ad Australiens østkyst til Sydney. Hotelovernatninger, aktiviteter og mange måltider er inkluderet.