Byer

Brisbane

Det solrige klima har givet den største by i delstaten Queensland vokseværk, og de dejlige strande i nærheden af Brisbane har sat storbyen på verdenskortet. Nord for Brisbane ligger The Sunshine Coast, og syd for byen lokker The Gold Coast. Med sit subtropiske klima er byen lun året rundt, og her er mange kulturelle tilbud, seværdigheder og gode spisesteder. Brisbane River snor sig gennem byen, og South Bank Parklands ved floden er et hyggeligt sted at slappe af eller spise middag.



 

Brisbane er udgangspunktet for mange af Queenslands naturoplevelser: sand-øerne Fraser og Moreton Island, strandende langs kysten og nationalparker - blandt andre den naturskønne Lamington National Park. Denne park er et mekka for fugleentusiaster, og ad velanlagte stier kan man vandre ind i de fugtige regnskove og op til parkens mange imponerende udsigtspunkter.  
 


Fraser Island
 
Verdens største sandø ligger nord for Brisbane, og der venter en enestående naturoplevelse. Betagende klitlandskaber, dejlige sandstrande, krystalklare fersk-vandssøer og frodig regnskov. På Fraser Island findes et interessant dyreliv, kænguruer, fugle og dingoer. Oplev bl.a. det berømte Maheno-skibsvrag på 75 Mile Beach og de farverige sandklitter The Cathedrals. Og overnat på et af øens to lækre resorts.
Se mere her.
 

          


Moreton Island
Moreton Island er en imponerende sand-ø kun en times sejlads fra Brisbane. Den er mindre end Fraser Island, og derfor også mindre kendt - så her er man nærmest alene i den store natur. Næsten hele øen er nationalpark, og her er ingen veje, hvorfor al transport foregår til fods eller med 4WD.
Tag et par overnatninger på øens
eneste overnatningssted Tangalooma Resort og nyd stilheden, stjernehimlen og deltag i delfinfodring, når delfinerne om aftenen dukker op ved resortet. Læs mere her.